*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Vindbét kan sende MT Højgaard i minus

Entreprenørkoncernen, der har mange vindprojekter på bagsmækken, leverer et stigende overskud i årets første seks måneder.

Erhverv
Foto: Mik Eskestad

Entreprenørkoncernen MT Højgaard kom ud med et overskud før særlige poster i andet kvartal på 46 mio. kr. mod 42 mio.kr. i samme kvartal sidste år.

Omsætningen i andet kvartal udgjorde 1,7 mia. kr., hvilket var på niveau med samme periode sidste år, mens der er forventninger om en stigende omsætning i de kommende kvartaler.

Regnskabet er belastet af særlige poster på 195 mio. kr. som skyldes den tabte offshore sag Robin Rigg, en afgørelse der i 2. kvartal er givet tilladelse til at appellere.

Headhunter: Sådan når du til tops i energibranchen

Ordrebeholdningen er 7,0 mia. kr. pr. 30. juni 2014, hvoraf 3,1 mia. kr. ventes udført i år. På samme tid sidste år var ordrebeholdningen 6,3 mia. kr.

"Der ses fortsat en forbedring af ordreporteføljens lønsomhed," fremhæver entreprenørselskabet.

Forventninger fastholdes

MT Højgaard-koncernen fastholder forventningerne til 2014 om en omsætning i niveauet 7,0 til 7,5 mia. kr. med et positivt resultat af primær drift (EBIT) på 150-225 mio. kr. før særlige poster svarende til en margin på 2-3 pct.

Effekten af de særlige poster forventes stadig at blive negativ med 195 mio. kr. og kan fortsat blive påvirket af udfaldet af gamle offshore-tvistsager, hvoraf hovedparten påregnes afgjort i 2014.

Hvis appelsagen i Robin Rigg-sagen også tabes, er der stor sandsynlighed for, at MT Højgaard lander et underskud på årsbasis, med mindre resultatet af den primære drift havner i den høje ende af forventninger på 150-225 mio. kr.

Sagen forventes dog først afsluttet i 2015, skriver selskabet.

MT Højgaard er ejet af børsnoterede Højgaard Holding og Monberg & Thorsen, der sidder på henholdsvis 54 pct. og 46 pct. af aktiekapitalen.

Danskere taber stor fundament-tvist til Eon

Læs også