*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Så røg den første fupbutik i fælden

Bagmandspolitiet har taget første skridt i kampen mod det stigende antal fupbutikker på nettet.

Erhverv
Bagmandspolitiet har lukket hjemmesiden www.raybansolbrillerudsalg.dk, der solgte falske Ray Ban-solbriller under påskud af, at de var ægte. Foto: Screenshot

De danske forbrugere snydes hvert år for hundredtusindvis af kroner, når de køber varer på netbutikker, der viser sig at være fup og fidus.

På under et år er antallet af udenlandske fupbutikker på det danske nethandelsmarked vokset med over 50 pct., men et nyt samarbejde mellem Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), bedre kendt som Bagmandspolitiet, og e-mærket har nu resulteret i den første lukning af en udenlandsk fupside.

Det drejer sig om hjemmesiden www.raybansolbrillerudsalg.dk, hvor kunder kunne købe falske Ray Ban-solbriller under påskud af, at de var ægte. Rettighederne til domænenavnet er overført til Bagmandspolitiet.

Lukningen er en direkte konsekvens af e-mærkets afsløring af, at 1.141 fupbutikker jagter danske nethandlendes penge og personlige oplysninger, og direktør i e-mærket, Lars Schmidt Larsen, glæder sig over, at Bagmandspolitiet har taget affære.

Den omfattende svindel er ikke blot et problem for de forbrugere, der går i fælden, men også de lovlydige netbutikker, understreger han.

”Hver gang en forbruger i god tro køber for 500 kroner på en udenlandsk fupbutik, går en dansk lovlydig netbutik glip af den omsætning. På længere sigt kan konsekvensen være yderligere omsætningsfald for de erhvervsdrivende, da et øget antal episoder med snyd unægteligt vil afholde flere forbrugere fra at handle på nettet. Derfor vil vi fortsætte kampen mod fupbutikkerne,” siger Lars Schmidt Larsen.

Også Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) er glad for, at politiet har lukket netbutikken med de falske Ray Ban-solbriller.

"Det er med til sende et vigtigt signal," siger kommunikationschef i FDIH, Henrik Theil, til epn.dk.

Det er blandt andet danskernes voksende lyst til e-handel, der gør dem til nemme ofre for udenlandske it-kriminelle, og efterhånden er svindlerne blevet så dygtige, at det er svært for den almindelige forbruger at se, om en netbutik er fup.

Langt hen ad vejen handler det om, at de danske nethandlende skal udvise en god portion kritisk sans, når de besøger en netbutik. E-mærket, der er den danske mærkningsordning for sikker nethandel, har samlet fem gode råd til, hvordan man spotter en fupbutik.

Har du oplevet at blive snydt af fupbutikker på nettet? Og hvad mener du, der skal til, for at komme netsvindlerne til livs?

Deltag i debatten:

Læs også