*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Store dele af landet ramt af husprisfald

Huspriserne set over hele landet faldt i tredje kvartal, viser tal fra Home.

Privatøkonomi
Foto: Casper Dalhoff

Skal man ud at købe nyt hus, kan der i øjeblikket være mulighed for at gøre en god handel, hvis man altså ikke lige bosætter sig omkring hovedstaden.

Fakta

I fire ud af fem regioner faldt huspriserne fra andet til tredje kvartal. Se, hvordan det ser ud i din region.

Det første tal er udviklingen fra andet til tredje kvartal. Tallet i parentes viser udviklingen det seneste år.

  • Region Hovedstaden: +1,2 procent (+8,0)
  • Region Sjælland: -6,2 procent (+0,6)
  • Region Syddanmark: -3,6 procent (-6,7)
  • Region Midtjylland: -0,8 procent (+0,5)
  • Region Nordjylland: -1,0 procent (-0,1)

Kilde: Danske Bank og Home

Huspriserne falder nemlig i fire ud landets fem regioner. Kun i Region Hovedstaden har der været stigende priser i årets tredje kvartal. Det viser Danske Banks og ejendomsmæglerkæden Homes husprisindeks.

Huspriserne faldt 2,1 procent fra andet til tredje kvartal. Det svarer til, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris er faldet til 12.100 kroner fra 12.350 kroner. I Region Hovedstaden steg huspriserne 1,2 procent i perioden.

Set et år tilbage i tiden er huspriserne på landsplan dog steget 1,4 procent.

Selvom priserne er faldende på landsplan, er det ifølge Danske Bank ikke et tegn på, at boligmarkedet ligger underdrejet.

- Det er stadigvæk vores vurdering, at det går langsomt fremad for parcelhusmarkedet, men det er ikke overraskende, at der kan være måneder eller kvartaler med faldende priser, siger Mikael Olai Milhøj, der er analytiker i Danske Bank.

- Det understreger, at selvom det går bedre på boligmarkedet, så går det heller ikke fantastisk godt, siger Mikael Olai Milhøj.

Prisen på et almindeligt parcelhus er i gennemsnit 1,7 millioner kroner. Der er dog stadig langt op til niveauet, lige inden finanskrisen brød ud i lys lue. Således kostede et parcelhus tilbage i december 2006, da huspriserne toppede, hele 2,12 millioner kroner.

Det er især på Sjælland, at der har været et markant fald i huspriserne i tredje kvartal. Priserne faldt således 6,2 procent, men er set over hele året steget 0,6 procent.

Værre ser det ud i Region Syddanmark. Her faldt priserne godt nok kun 3,6 procent fra andet til tredje kvartal, men over det seneste år er priserne faldet 6,7 procent.

Læs også
Annonce