Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Danmark er et guldrandet papir

Den økonomiske debat præges stadig af Knud Heinesens famøse advarsel om afgrundens rand og drives primært af folk, der faktisk har oplevet krisen dengang - men den slags pessimisme har ingen relevans længere.

Det siges, at danskere er blandt verdens lykkeligste folk, men når det kommer til den økonomiske debat er vi stadig præget af 70ernes og 80ernes pessimisme.

Det vil derfor nok overraske mange, at Danmark efter en vild transformation henover de seneste årtier nu er blandt den absolutte elite af verdens økonomier, når det kommer til finansiel styrke. Danmark er et guldrandet papir på et niveau, hvor kun er en håndfuld lande kan være med.

Denne udvikling er ikke kommet af sig selv. I 70erne kunne man sammenligne Danmarks økonomiske politik med et barn der havde svært ved at styre lommepengene, men netop i disse måneder er det er 35 år siden, at vi indførte en fast valutakurs og systematisk begyndte at føre en voksen økonomisk politik, der er sammenlignelig med den i traditionelle voksenlande som fx. Tyskland og Schweiz.

Vi er blevet til en sikker havn og den status er ikke kommet ud af den blå luft. Den faste kronekurs er ikke et mål i sig selv, men et redskab, der har tvunget os til at have fokus på at øge opsparingen, opbygge pensionsreserver til en aldrende befolkning, reducere statens underskud og sørge for en fleksibel og billig arbejdsstyrke – og det har virket helt efter hensigten.

Betalingsbalancen nu viser et overskud, der i år bliver omkring 9 procent af BNP. Det er så meget, at det principielt set er i strid med EU-regler, og det ventes også at den offentlige nettogæld i år faktisk er en formue, på omkring 4,5 procent af BNP. Derudover har vores rente i et stykke tid været lavere end i Tyskland. Man fristes til at sige, at vi næsten er blevet for voksne.

De økonomer, der i dag kommer ud fra universitetet har aldrig oplevet et underskud på betalingsbalancen i deres liv, og spørgsmålet for dem er ikke, hvordan vi skal undgå afgrunden, men snarere, hvad vi skal bruge vores fantastiske finansielle styrke til.

Lars Merklin, makroøkonom i den svenske bank SEB.

Danmarks stærke balancer kan også ses på valutamarkederne. I gamle dage var valutakriser altid noget med pres for at devaluere kronen, men det er omvendt nu. Siden finanskrisen har alle valutakriser været i forbindelse med, at kronen er blevet for stærk til sit eget bedste.

At Danmark nu er en slags sikker havn kan få afgørende betydning i de kommende år. Resten af verden har ikke helt fulgt vores gode eksempel, og mange steder lurer problemer med høj gældsætning i den private sektor, underfinansierede pensionssystemer og svage statsfinanser. I en global gældskrise vil det tale for, at Danmark kan blive blandt de få vindere, der kan håndtere problemerne uden at trykke penge.

Den økonomiske debat i Danmark er imidlertid stadig præget af Knud Heinesens famøse advarsel om afgrundens rand og drives primært af folk, der faktisk har oplevet krisen dengang - men det har ingen relevans længere.

De økonomer, der i dag kommer ud fra universitetet har aldrig oplevet et underskud på betalingsbalancen i deres liv, og spørgsmålet for dem er ikke, hvordan vi skal undgå afgrunden, men snarere, hvad vi skal bruge vores fantastiske finansielle styrke til. Måske kan vi endda finde en måde at vokse på, der drives mere af langsigtede investeringer og er mindre afhængig af lave renter og stigende huspriser.

BRANCHENYT
Læs også