Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Sådan forløb dramaet om Nykredits børsnotering

Det er vores klare indstilling, at når alle regnestykkerne er gjort op, så er den bedste løsning for kunderne og Nykredit at vælge PFA-løsningen, skriver formand Nina Smith og direktør i Forenet Kredit Louise Mogensen.

Nykredits bidragsballade
Formand Nina Smith og koncernchef Michael Rasmussen, Nykredit.

Op til den finansielle krise var Nykredit-koncernen en velpolstret finansiel virksomhed. Da alle andre danske finansielle institutioner måtte indskrænke deres udlån, kunne Nykredit øge udlånet med ca. 160 mia. gennem krisen. Nykredit holdt en hånd under dansk økonomi og sikrede, at boligejerne fortsat kunne få lån til deres boliger. Nykredit fik aldrig statstilskud, men var et stabilt finansielt anker i en meget kritisk periode.

Alligevel tårnede skyerne sig op til 2015. I lyset af alle ulykkerne med alt for risikabel adfærd i finanssektoren voksede kravet internationalt om mere regulering. På mange måder en helt fornuftig politisk reaktion. Problemet er bare, at reaktionen og dermed reguleringen foretages ud fra et bank-perspektiv, som ikke tilgodeser dansk realkredit, der er et helt anderledes sikkert produkt.

Nykredit er domineret af realkredit og har en overvægt af meget sikre realkreditlån med lav risiko, der ikke kræver så meget kapital til at stille bag lånene. Men med den nye regulering tages der meget mindre hensyn til dette.

Det har skabt et stort pres på Nykredit for, at selskabet får en mere fleksibel adgang til kapital. Fleksibel kapitaladgang betyder, at en virksomhed hurtigt kan hente flere penge, hvis der er brug for det – som der fx var det for flere under krisen. Det er derfor heller ikke et svar på de øgede krav, at virksomheden bare selv sparer flere penge op. For det er meget dyrt. Når en virksomhed har flere penge på kistebunden, skal de også forrentes. Og det er krævende. Det koster penge at have penge, der ikke arbejder. Det eneste effektive er derfor, at virksomheden har adgang til at hente penge hurtigt, hvis behovet for det opstår.

For to år siden var en notering på børsen den eneste reelle mulighed for, at Nykredit kunne få en sådan adgang til at hente kapital, hvis der opstod en situation, hvor koncernen fik behov for flere. Derfor gav foreningen Forenet Kredit, der på kundernes vegne ejer Nykredit-koncernen, i februar 2016 opbakning til, at Nykredit kunne påbegynde arbejdet med at forberede en børsnotering.

Siden februar 2016 er der sket meget. Det er lykkedes at øge kundetilgangen og overskuddet i Nykredit-koncernen markant. Derfor har vi nu flere muligheder, end vi havde for to år siden. Det er stadig ikke en mulighed ingenting at gøre. Der skal stadig findes en løsning på Nykredits kapitaludfordringer. Men koncernens øgede styrke har skabt et alternativ til en børsnotering: Der er nu et konsortium af pensionskasser med PFA i spidsen, der har ønsket at give tilbud på at købe aktier i Forenet Kredit for et så stort beløb, at det reelt løser Nykredits kapitaludfordring.

Pensionskassernes tilbud betyder, at Forenet Kredit får en likvid formue på 7,5 mia. kr., som kan bruges som et kapitalberedskab, hvis der opstår behov. Det er en løsning, som Finanstilsynet, myndigheder og marked betragter som en tilstrækkelig forsikring af Nykredits kapitalfleksibilitet, og som stort set matcher en børsnotering.

Den private investorløsning betyder samtidig, at Forenet Kredit kan fastholde en stor ejerandel af Nykredit på knap 80 pct. Det er højere end det niveau, vi ville kunne forvente i en børsnotering. Og mindst lige så vigtigt: Nykredit vil stå med en ejerkreds, der har samme fundamentale kundefokus. Nykredit og PFA er bygget på de samme værdier. Begge er udsprunget af principper om at eksistere for sine kunder og være langsigtede. Dermed er PFA som medejer også et perfekt match med Nykredit. 

Nykredit er derfor nu i den yderst gunstige situation, at der er valgmuligheder: Vi kan vælge mellem en børsnotering eller et direkte salg af aktier til konsortiet ledet af PFA. Når alle regnestykkerne er gjort op, både de finansielle argumenter, men mindst lige så vigtigt muligheden for at fastholde og udbygge det foreningsmæssige DNA i Nykredit, så er valget klart. En samlet bestyrelse i Forenet Kredit anbefaler at indstille til repræsentantskabet at vælge PFA-løsningen med konsortiet af pensionskasser frem for en børsnotering. Fordi det er den bedste løsning for Nykredit, for Forenet Kredit, for kunder og obligationsejere.

Der er mange, som har stærke meninger om Nykredit, siden ledelsen og hovedejeren for knap to år siden besluttede sig for at forberede virksomheden på at blive børsnoteret.

Det er ikke underligt, at der er stor interesse for netop Nykredit.

For det første er Nykredit-koncernen Danmarks største udlåner. Ca. en tredjedel af alle danske lån formidles af Nykredit, og over 40 pct. af boligejerne har realkreditlån i koncernen. Det betyder, at det spiller afgørende ind på hele Danmarks økonomi, hvordan det går med Nykredits økonomi. Koncernen er derfor et såkaldt SIFI-institut – et finansinstitut, som har særligt ansvar og særlige pligter til at sikre stabil økonomi; også i eventuelle krisetider. Nykredit er derfor også underlagt særlig regulering.

For det andet er Nykredit en demokratisk ejet virksomhed. Hovedejeren er Forenet Kredit, der på vegne af kunderne ejer knap 90 pct. af koncernen. Forenet Kredit har ca. 325.000 medlemmer, der alle er kunder med lån i Nykredit og Totalkredit.

For det tredje er Nykredit med 165 år på bagen en del af Danmarks historie – og den sidste store realkreditvirksomhed, som stadig er foreningskontrolleret. Selskabet har sammen med de andre realkreditvirksomheder, før de blev bankejede, skabt og fastholdt det helt unikke danske realkreditsystem. Det er realkreditsystemet, som er grunden til, at danske boligejere har verdens billigste og mest forbrugerbeskyttede boliglån. Helt fra realkredittens fødsel har foreningstanken og en tanke om samarbejde mellem låntagere og långivere været fundamentet. Låntagerne forenede sig – også med investorerne i form af obligationskøberne.

Derfor er det også både naturligt og fuldt ud rimeligt, at der er en meget stor interesse i offentligheden for, hvad hovedejeren Forenet Kredit og koncernen Nykredit vælger, når fremtidens vej for Nykredit skal fastlægges.

Det udfordrende ved beslutningsprocessen for en demokratisk ejet SIFI-virksomhed som Nykredit er, at de økonomisk følsomme forhandlinger og overvejelser, som ledelsen og ejeren arbejder med undervejs i processen, ikke kan foregå i offentligheden. De er nødt til at foregå bag lukkede døre, indtil der er et beslutningsgrundlag, som Nykredits hovedejer, repræsentantskabet i Forenet Kredit, kan tage stilling til. Fordi selve forhandlingerne kan påvirke markedet, og usikkerhed kan skade økonomien og dermed kunderne.

Tavsheden og den nødvendige hemmeligholdelse har givet anledning til mange gisninger og meninger om, hvad ledelsen og ejeren af Nykredit har haft gang i. Og mange meninger om, hvad ejeren og ledelsen burde gøre. Fra interesseorganisationer, fra kunder og medlemmer, fra professorer og lektorer og fra medier. Men det har i sagens natur ikke været muligt at svare særligt præcis på disse mange meninger, før der var et klart beslutningsgrundlag at tage stilling til. Det er der nu.

Den løsning, vi nu kan præsentere, løser en dobbelt kapitaludfordring for Nykredit:

For det første opnås et kapitalberedskab. Fra at have haft en ejerkreds, der ikke kan komme med flere penge, er der med løsningen skabt en adgang til kapital på samlet 15 mia. kr. Nykredit har dermed de bedste forudsætninger for at kunne leve op til de nye reguleringskrav og klare sig sikkert gennem eventuelle kriser.

For det andet giver løsningen en kapitallempelse, dvs. at Nykredit ikke længere skal holde de samme kapitalreserver som tidligere. Finanstilsynet anerkender, at kapitalberedskabet er tilfredsstillende nok til, at Nykredits kapitalbehov er tre procentpoint mindre end sammenlignet med en situation uden adgang til kapital. Det er endnu en vigtig grund til, at det at gøre ingenting ikke er en løsning.

Da ledelsen i Nykredit og Forenet Kredit for et par år siden besluttede grundigt at overveje Nykredits fremtid, tegnede der sig fire, måske fem, tænkelige alternativer til at løse den dobbelte kapitaludfordring:

En mulighed var at nedskalere Nykredit, dvs. gøre virksomheden mindre og reducere udlånene. Den mulighed blev hurtigt droppet, fordi vi vurderede, at det på alle måder var en dårlig løsning, både for kunder, for virksomheden og for foreningsejeren. En nedskalering ville stille og roligt reducere Nykredits position og betyde, at den sidste foreningskontrollerede virksomhed blev stadigt svagere.

En anden mulighed var at reducere omkostningerne og øge indtjeningen. Den vej er fulgt i Nykredit. Nykredit har i de senere år foretaget en meget stærk forbedring af sin forretning ved både at reducere omkostninger og lykkes med kundetilgang og øget indtjening. Men trods disse meget stærke driftsresultater er det ikke nok.  Vi kan ikke selv tjene os til fleksibel kapitaladgang. Vi kan tjene os til flere penge – men det er for dyrt for virksomheden, og dermed kunderne, bare at holde på så mange flere penge.

En tredje mulighed, som blev undersøgt, var at skaffe kapital fra en privat investor. Den mulighed blev allerede forsøgt for to år siden, men dengang var den ikke gangbar. Der fandtes simpelthen ikke investorer, der var interesserede i at gå ind i Nykredit i den situation og forfatning, som virksomheden var i på det tidspunkt.

Den fjerde og på dette tidspunkt eneste reelle mulighed var en børsnotering. For to år siden gav hovedejeren, Forenet Kredits repræsentantskab, derfor også med overvældende flertal opbakning til at forberede Nykredit til en børsnotering. Det er en lang proces at forberede en børsnotering, hvor virksomheden så at sige skal ’hovedrengøres’, gennemlyses og effektiviseres. Det er i høj grad den proces, der har drevet de meget stærke forbedringer af driftsresultater, som koncernen har leveret de sidste år. Beslutningen om at starte på forberedelserne til en børsnotering var således udtryk for, at ledelsen og ejeren udviste rettidig omhu og forberedte sig på fremtidens udfordringer. Og den beslutning har allerede tjent sig selv hjem med markante økonomiske gevinster.

Endelig var der principielt set også en femte mulighed - nemlig at sælge virksomheden, formentlig til en udenlandsk finansiel virksomhed. Provenuet fra salget kunne Forenet Kredit så eksempelvis bruge til at oprette en velgørende fond eller udlodde et sort engangsbeløb til de nuværende kunder eller medlemmer; som på den måde ville tage den gevinst, som kunder i generationer har skabt for at sikre kunder i fremtiden gode og fair lånevilkår. Det er en model, der ville svigte fremtidige boligejere og realkreditkunder, så det er ikke en løsning, vi vil kunne støtte. Vi ønsker i stedet at bevare formuen som et forhandlingsredskab i markedet, der sikrer et fortsat stærkt dansk realkreditsystem. Vi vil sikre et stærkt foreningsejet Nykredit, som bidrager til konkurrencen i den danske finansielle sektor. Dansk realkredit er enestående i verden. Det sikrer bedre, mere trygge og billigere boliglån til kunderne, end man kender nærmest nogen andre steder i verden. Og et foreningskontrolleret Nykredit er det sidste anker, der kan sikre et dansk realkreditsystem også i fremtiden.  

Siden beslutningen om børsnoteringen i februar 2016, er der heldigvis så sket meget. Nykredit røg ud i en hård mediestorm i forbindelse med annonceringen af børsnoteringsplanerne og forhøjelserne på bidragssatserne i Totalkredit. Alligevel er det siden da lykkedes for ledelsen og medarbejderne i Nykredit at øge kundetilgang og bundlinjen markant. Det er flot klaret. Og derudover har der været medvind på næsten alle cykelstier for Nykredit. Koncernen har solgt sine hovedsæder godt og har haft held til at kunne tilbageføre store nedskrivninger. Offentliggørelsen og implementeringen af Basel-kravene om mere kapital er blevet konstant udskudt – og det har givet overskud og luft til at udvikle virksomheden yderligere. For hvert år, der går for Nykredit, med store overskud øges egenkapitalen, og selvom der i perioden er kommet en del andre reguleringsmæssige krav til end dem, der stadig er i vente fra Basel, så stiller denne udvikling naturligvis Nykredit i en positiv situation.

Er det så en mulighed intet at gøre? Nej. Vi glæder os naturligvis meget over, at det går godt i virksomheden, men det er efter vores vurdering ikke ansvarligt at drive virksomhed uden at løse behovet for kapitaladgang.

Nina Smith, formand for bestyrelsen i Forenet Kredit, og Louise Mogensen, direktør i Forenet Kredit.

Er det så en mulighed intet at gøre? Nej. Vi glæder os naturligvis meget over, at det går godt i virksomheden, men det er efter vores vurdering ikke ansvarligt at drive virksomhed uden at løse behovet for kapitaladgang. Det ville betyde, at vi blot satsede på at klare fremtidige udfordringer via en nedskalering. Det er derimod vigtigt at fastholde et stærkt og konkurrencedygtigt Nykredit med et overskud, som matcher andre finansielle virksomheder, fordi det er betingelsen for at fastholde Nykredit-koncernen som den foreningsejede spiller på det danske marked, der kan sikre bevarelsen af den danske realkreditmodel i fremtiden.

Nykredits egne gode overskud er heller ikke nok til at klare opgaven. Vurderingen er, at myndighedernes krav til Nykredit fortsat er, at der mangler ca. 15 milliarder i kapital, hvis ikke Nykredit er børsnoteret.

Men der er altså til gengæld siden 2016 opstået en ny alternativ mulighed til en børsnotering: Et konsortium af private investorer af pensionskasser med PFA i spidsen byder nu ind på at købe aktier af Forenet Kredit for 7,5 mia. kr. , og derudover afgive et tilsagn om at komme med yderligere 7,5 mia. kr.. Det giver et solidt og attraktivt alternativ til en børsnoteringFinanstilsynet betragter løsningen som en tilstrækkelig forsikring , som næsten matcher en børsnotering.

Samtidig indebærer den private investorløsning, at Forenet Kredit kan fastholde en ejerandel på knap 80 pct. af Nykredit. Og mindst lige så vigtigt: Nykredit vil stå med en ejerkreds, som er drevet af kundefokus.

Nykredit og PFA er bygget på de samme værdier. Begge er udsprunget af den gensidige tanke om at eksistere for sine kunder og er siden moderniseret, så de kan konkurrere effektivt på markedet. Pensionsmidler er ligesom realkreditlån langsigtede, og PFA’s ypperste formål er at sikre kunderne en pension – ikke bare at maksimere indtjeningen på bekostning af kundernes langsigtede interesser. Dermed er PFA som medejer et perfekt match med Nykredit. Og begge selskaber bruger den særlige ejerform aktivt over for kunderne.

Et af de væsentlige elementer i diskussionen om en børsnotering har været, hvad foreningen skulle bruge det afkast, som foreningens aktier i fremtiden ville få efter en børsnotering, til. Hvis Nykredit er børsnoteret, eller hvis et konsortium af private investorer kommer ind med kapital, så skal Nykredit levere et markedskonformt afkast.

Forenet Kredits repræsentantskab har vedtaget, at overskuddet fortrinsvist skal bruges til at konsolidere foreningen, så den i fremtiden fortsat er en meget stærk ejer, hvis Nykredit får brug for yderligere kapital. Vi fremtidssikrer den danske realkreditmodel yderligere. Forenet Kredit har af samme grund som målsætning altid at have aktiemajoriteten i Nykredit-koncernen.

Men derudover giver løsningen også plads til at øge foreningens tilskud til, at Nykredit kan gøre noget mere for kunderne. Nykredit og Totalkredit vil kunne give højere kunderabatter, i daglig tale KundeKroner, som skærper konkurrencen på markedet yderligere og gavner boligejerne. Kunderne i Nykredit og Totalkredit får - fordi de har valgt at være kunder i en foreningskontrolleret virksomhed – en rabat på deres bidragssats. Foreningen forventer, at koncernen generelt er konkurrencedygtig på prisen i forhold til andre finansielle institutioner, og oveni får kunderne så en kunderabat i form af KundeKroner. Det er en særlig model – takket været foreningsejerskabet - som er med til at sikre den danske realkreditmodel, og dermed at danskerne har adgang til bolig- og ejendomslån, som stort set alle andre borgere i verden er yderst misundelige på.

Der er mange, der har stillet spørgsmål ved KundeKrone-konceptet. Flere professorer har været temmelig kritiske. De har typisk taget udgangspunkt i, at prisen for Nykredits produkter efter KundeKroner i fremtiden stort set svarer til andre konkurrenters priser og bidragssatser. Det vil sige, at kunderne ikke i synderligt omfang skulle mærke, at de er medlem af en foreningskontrolleret virksomhed. Her er det vigtigt at fremhæve, at foreningen ser anderledes på det – og netop lægger vægt på, at virksomheden er konkurrencedygtig før KundeKroner.

Andre skeptikere har spurgt, hvorfor man ikke bare kunne undlade at sætte bidragssatserne op og så spare KundeKronerne væk. Man kan sige, at det reelt var modellen for Nykredit i 00erne, hvor bidragssatserne var så lave, at det svarede til, at foreningen reelt ikke fik noget afkast af den kapital, foreningen havde stående i Nykredit. Men det er ikke en mulighed. Indtjening på et markedskonformt niveau er en forudsætning for at kunne opretholde lave obligationsrenter og tiltrække og forrente kapital.

Det er også en væsentlig grund til, at Nykredit er nødt til at være en konkurrencedygtig virksomhed, som kan levere et markedskonformt afkast. Det er så samtidig et sundt princip, der sikrer, at virksomheden er konkurrencedygtig og effektiv.

Den samlede model betyder, at det er afkastet fra hele Nykredits virksomhed, både bankvirksomhed og realkredit, der kommer kunderne til gode i form af rabatter. I løbet af de kommende år har vi derfor store forventninger til det overskud, der kan udbetales som kunderabatter.

Vi er på den baggrund overbeviste om, at koncernen Nykredit står med meget stærke kort på hånden, når udfordringerne med at skabe et tilstrækkeligt kapitalgrundlag er løst. Og det er meget positivt, at der som nævnt nu er valgmuligheder her i slutningen af 2017, som vi ikke havde i begyndelsen af 2016.

Det er vores klare indstilling, at når alle regnestykkerne er gjort op, både de finansielle argumenter, og mindst lige så vigtigt muligheden for at fastholde og udbygge det foreningsmæssige DNA i Nykredit, så er den bedste løsning for kunderne og Nykredit at vælge PFA-løsningen med konsortiet af pensionskasser, fremfor en børsnotering.

Med anbefalingen har vi sagt klart, hvordan vi vurderer sagen. Men da det er en demokratisk forening, som ejer Nykredit, er det heldigvis ikke noget, vi kan beslutte. Det er Forenet Kredits repræsentantskab, som skal træffe den endelige beslutning på sit møde den 23. november 2017. Og det glæder os meget, det er sådan, for det er i sig selv med til at gøre Nykredit til noget særligt. Og så er det jo en god grund til, at alle kunder og obligationsejere i Nykredit og Totalkredit med fordel kan engagere sig og være aktivt med i Forenet Kredits arbejde og søge indflydelse.

Af Nina Smith, formand for bestyrelsen i Forenet Kredit, og Louise Mogensen, direktør i Forenet Kredit.

BRANCHENYT
Læs også