*

Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Køb billet nu. KMD og KL opfører Erasmus Montanus

Indrøm det, Eva Berneke: Jorden ER flad.

Kunder i krig med KMD

Host venligst af, tak, og hold posen med bolcher i ro. Vi er nemlig nogen, der gerne vil have det hele med.

KMD og deres største kunde, kommunerne, er nu nået til tredje akt af forestillingen om den lærde student, der taler latin og påstår, at jorden er rund. Vås. Den slags snak kommer af at have hovedsæde i Ballerup.

Næh, hjemme i Kalundborg ved man bedre. Jorden er flad som en pandekage, og høsten er slået fejl, fordi man har støttet sig til konsulenter og systemudviklere fra Ballerup, der er forsinkede, når de ikke er uduelige. Den historie fortæller landmændene i Kalundborg for øjeblikket til alle, der gider høre efter - og i mange versioner. Snart kan enhver lokal it-ansvarlig demonstrere, hvor hovedløst elendigt et it-system han personligt trækkes med i det daglige. Leveret af professorinden i Ballerup.

Og snart kan Kalundborgegnens Landboforening fremlægge et dokument, hvor et fornemt sagførerfirma i København giver dem ret til fremover at nægte de højrumpede konsulenter fra Ballerup at være med i bunken, når der skal afgives tilbud. Så kan hun lære det, professorinden.

Hun har nemlig mere end antydet, at høsten blandt andet slår fejl, fordi de hære af kommunale og statslige it-ansatte, der skal styre leverancerne fra Ballerup, hverken kan betjene en lynlås eller gå over en fodgængerovergang uden hjælp fra en voksen.

Satans til skidtsnak. Og nu har Landboforeningen haft møde om sagen og nået frem til følgende: 

1) Vi vil ikke ligne tumper, der har købt katten i sækken,

2) Derfor skal professorinden indrømme, at jorden er flad, og at hun med vilje forhaler, at vi får nye systemer.

Som i Holbergs skuespil er Erasmus Montanus først ubøjelig. Jorden ER rund, og så kan de lokale true og lokke så meget de vil. Men så indfinder føjeligheden sig. Det nytter ikke at kunne bevise, at morlille er en sten, hvis modparten ikke er interesseret i ens akademiske overarmsmuskel, men i at få ret: Jorden er flad. Og ellers får du ikke flere ordrer af os. Punktum.

Og nu er første tegn på føjelighed måske ved at vise sig. Da Kommunernes Landsforening i denne uge leverede ikke mindre end to angreb på KMD, var svaret tavshed. I det ene tilfælde stillede Dansk Erhverv op som substitut for KMD og forestod et modangreb på KL. Budskabet var, at det var helt uacceptabelt af landets kommuner at ville udelukke en bestemt virksomhed fra at kunne afgive tilbud. Men altså ikke en lyd fra KMD-direktør Eva Berneke, der ellers har forfægtet jordens kugleform i en grad, så det har lignet en slåskamp med storkunden.

Det nytter ikke at kunne bevise, at morlille er en sten, hvis modparten ikke er interesseret i ens akademiske overarmsmuskel, men i at få ret: Jorden er flad. Og ellers får du ikke flere ordrer af os. Punktum.

Anders Heide Mortensen, erhvervspolitisk kommentator.

Erasmus Montanus ændrer opfattelse af jordens facon, efter en kærlig behandling af en meget kontant autoritet, Niels Corporal. Så vinder pragmatismen. Oversat til KMD’s situation efterlader det to muligheder.

Den ene mulighed er, at Eva Berneke af sin bestyrelse får besked på at levere et knæfald for KL. At påtage sig ansvar for problemer, som KMD ikke er ansvarlig for, og at betale erstatning for forsinkelser, som koncernen ikke er forpligtet til at råde bod på. Den anden mulighed er mere radikal. Den er, at bestyrelsen opgiver troen på, at KMD kan komme på god fod med sin største kunde igen, hvis ordet føres af Eva Berneke. Noget skal i hvert fald ske. Forestilingen er ved at komme ud af kontrol.

Læs også