*

Debat
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Annonce
0

Nu går Asien sine egne (handels)veje

USA vil ikke være med, EU kan ikke være med, så nu er de asiatiske lande ene om at gå efter den vækst, der følger med frihandel.

Debat

Brexit og Trump forandrer mønstret i den globale handel. Hvordan og hvor gennemgribende står endnu ikke klart. Men konsekvenserne af Storbritanniens farvel til EU og Trumps skrotning af TPP-aftalen signalerer betydelige forandringer.

Med det udgangspunkt har de asiatiske lande nu sat fart på en ny struktur. Den har ligget og simret under overfladen, mens der har været usikkerhed om, hvilken vej vinden blæste. Nu trykkes der på speederen.

TPP-sammenbruddet var afgørende. Aftalen var underskrevet og i hus, indtil en eksekutiv ordre fra Det hvide hus satte punktum for det projekt. Det skulle have skabt en frihandelszone omkring aksen USA-Japan med asiatiske og sydamerikanske stillehavs-lande som medlemmer.

Vietnam, Malaysia, Singapore og Brunei var med fra Asean. For Asean-landene uden for aftalen var perspektivet at finde en måde at komme med igennem associeringsaftaler eller direkte medlemskab.

Det fokus er nu fuldstændig væk. Det samme er de tanker, der blev luftet om at gå videre med projektet uden USA.

Her i det 21. århundrede er væksten i international samhandel i stigende omfang et intra-asiatisk fænomen.

Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore

Storbritanniens farvel betyder, at potentielle frihandelsaftaler mellem EU og den asiatiske verden ikke kun er sendt til hjørnespark. Bolden er sparket helt ud over tribunerne.

EU's handelskommissær Cecilia Malmström forsøgte ganske vist at tænde ild under gryden, da hun besøgte Manila i sidste uge i forbindelse med en ministeriel Asean-samling.

Hun proklamerede, at parterne nu er enige om at forsøge at genoptage de strandede forhandlinger mellem de to blokke. De har ligget stille siden 2009, da EU besluttede at gå efter individuelle aftaler. Der er lavet to med Vietnam og Singapore, men de er ikke blevet aktiveret og bliver det ikke inden for en overskuelig fremtid.

De står som symboler på, at en frihandelsaftale mellem EU og Asean er et rent luftkastel.

Skulle bureaukratiet i Bruxelles få løst problemstillingen om hvordan aftalerne skal ratificeres (kan det gøres i Bruxelles – eller skal hvert enkelt medlemsland tage stilling?), står det helt fundamentale problem tilbage. EU binder sine handelsaftaler op med menneskerettigheder. Det indebærer bl.a., at EU ikke kan indgå brede kommercielle aftaler med asiatiske nationer der, praktiserer dødsstraf.

EU's handelskommissær Cecilia Malmström forsøgte ganske vist at tænde ild under gryden, da hun besøgte Manila i sidste uge i forbindelse med en ministeriel Asean-samling.

Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore

Man kan mene om EU's principper, hvad man vil. Og i Asien er meningerne stærkt delte. De fleste mener, at det handler om skjulte handelshindringer. Andre ser dem som et fornuftigt pres på magthaverne i retning af at ændre politik på de humanitære felter for at kunne høste frugterne på de økonomiske.

Men samtiden er ikke på EU's side, og med brexit i horisonten er der ingen jordisk chance for, at nogen fokuserer på at løse den udfordring.

Det er paradoksalt, at handelskommissæren lancerer sin jubeloptimisme netop i Manila, hvor statens uofficielle guerillakrig mod narkotika har udløst bandbuller fra samtlige menneskerettighedsorganisationer. I Indonesien fortsætter styret med at eksekvere dødsdomme. I Vietnam og Singapore blev der blødt op på dødsstraf som et element i EU-aftalerne. Men der er stadig dødsstraf begge steder.

Det går nemmere med at åbne handelsvejene i Asien, hvor tingene holdes adskilt. På samlingen i Manila besluttede de 10 Asean-nationer at gennemføre det gamle RCEP-projekt (Regional Comprehensive Economic Partnership) for et stort set toldfrit område bestående af dem plus de seks store regionale partnere, som allerede har forskellige grader af frihandelsaftaler med Asean: Kina, Japan, Indien, Sydkorea, Australien og New Zealand.

Omdrejningspunktet er en facitliste, der siger, at 90 pct. af samtlige produkter, der cirkulerer i denne folkerige region, skal gøres toldfrie inden for de kommende 15 år. Det er et sted mellem 5.000 og 6.000 varer. Der har været forhandlet om aftalen siden 2012, og to deadlines er blevet overskredet. Både i 2015 og 2016 lagde man sig i venteposition, fordi alt fokus var på TPP.

Nu er der skruet op for musikken og sat en ny deadline til Asean-topmødet i november.

»Dette er trenden for skiftet i økonomiske vækstmaskiner og handelsaftaler,« skrev en repræsentant fra Economic Research Institute for Asean i The Jakarta Post, og en anden kommentator konkluderer, at udviklingen understreger det faktum, at her i det 21. århundrede er væksten i international samhandel i stigende omfang et intra-asiatisk fænomen.

Læs også