*

Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Stressmani: Det er ikke arbejdstiden, den er gal med

Når jeg fortæller folk, at jeg er omgivet af mennesker, der elsker at gå på arbejde, og som glæder sig at åbne deres computer og komme ind på kontoret til deres kollegaer, kigger de fleste på mig, som om jeg er faldet ned fra månen.

Den er hel gal med arbejdstiden, siger stressekspert Karsten Søderberg til Finans. Det er Karoshi-lignende tilstande, mener han, og referer det japanske ord for simpelthen at dø af overarbejde. Udtalelsen kommer efter, at tal fra Stressforeningen viser, at 1.400 danskere dør af stress hvert år. Men det er simpelthen forkert. Og det er en forenkling, der er farlig.

Faktisk arbejder danskerne mindre end nogensinde. For en fuldtids lønmodtager er arbejdstiden halveret over de seneste 100 år på grund af nedsat arbejdstid og mere ferie. Sammenligner man vores arbejdstid med resten af Europa, så arbejder vi næstmindst - i gennemsnit 33,5 timer om ugen. Kun i Holland arbejder de mindre, viser tal fra Eurostat, EU's officielle statistikkontor. I hele verden ser de misundeligt på de fem danske ferieuger. Alligevel føler mange danskere sig presset til det yderste. 

Problemet er altså ikke, at vi arbejder for meget. Det er ikke timerne, man bliver stresset af. Det er langt mere komplekst. Den del af vores stress, som tilskrives arbejdspladsen, er reel, men den skyldes, at mange arbejder fortravlet og mekanisk.

I mange store virksomheder, såsom staten, har man i sin effektivitetsiver glemt, at det er mennesker, vi arbejder med. At skemaer og processer ikke kan erstatte den tilfredsstillelse, der er i at blive givet ansvar og have indflydelse. Direktøren i Institute for Organization under det prominente konsulenthus Boston Consulting Group, Yves Morieux, har efter at have arbejdet med 500 store selskaber konstateret, at 60 pct. af selskabernes effektivitet går tabt, fordi der simpelthen er for mange processer.

Jeg er stor fortaler for en velorganiseret arbejdsstruktur, men det skal benyttes i samspil med kultur og mening - ikke i stedet for. Det er en nødvendigt, at man som ansat forstår formålet med sit arbejde og hele virksomhedens mål. I den sammenhæng er kommunikation groft undervurderet. Det skaber bedre resultater på den lange bane at tale med sine kollegaer, så de forstår hvorfor der er behov for at tingene gøres på en bestem facon. Man skal ikke bare fortælle dem, hvordan de skal gøre det. Men det kræver naturligvis, at man investerer de 10 minutter ekstra på en travl dag til at forklare det.

Men det er ikke kun arbejdsgiverens skyld. I vores iver efter fart har mange glemt arbejdsglæden; stoltheden i at have et arbejde, at bidrage til samfundet omkring os og vigtigheden i gode sociale relationer på arbejdspladsen.

Problemet er altså ikke, at vi arbejder for meget. Det er ikke timerne, man bliver stresset af. Den del af vores stress, som tilskrives arbejdspladsen, er reel, men den skyldes, at mange arbejder fortravlet og mekanisk.

Tine Thygesen, CEO og medstifter i to af nordens største startuphubs, Founders House i København og Mesh i Oslo.

Det er der en god grund til. Når man hele tiden har travlt med at komme til næste trin i sin karriere, så føles det ikke altid værd at investere i venskaber på arbejdspladsen. Du skal alligevel videre om et par år, så du kan lige så godt skippe samtalen ved kaffemaskinen på arbejdet. Det føles effektivt. Det er det bare ikke.

Undersøgelser viser, at det vigtigste element i trivsel handler om at være omgivet af mennesker, man bryder sig om. Det er altså ikke (kun) lønforhøjelser, frugtpakker eller forholdet til din chef, men de menneskelige relationer du selv er med til at skabe, der betyder noget for din arbejdsglæde. Vi må hver især huske at investere i trivslen ved at deltage i det sociale på arbejdspladsen.

Blandt startups og de små virksomheder, jeg arbejder med, er det sociale en vital del at arbejdet. Man ansætter og fyrer folk alt efter hvordan de passer ind i gruppen. Man investerer generelt fra ledelsens side massivt i et stærkt socialt klima. Både fordi det er rarere for alle, men også fordi det simpelthen er mere effektivt. Kollegaer, der bryder sig om hinanden, hjælper også hinanden. 

Når jeg fortæller folk, at jeg er omgivet af mennesker, der elsker at gå på arbejde, og som glæder sig at åbne deres computer og komme ind på kontoret til deres kollegaer, kigger de fleste på mig, som om jeg er faldet ned fra månen. Men det er faktisk helt almindeligt i iværksætterkredse. Folk føler, de gør en forskel og arbejder på noget vigtigt. De føler, at de lærer og udvikler sig personligt hver dag. Sådan kan det også være at gå på arbejde.

Men det er en forenkling kun at associere stress med vores arbejde. Jeg savner i stressdebatten et mere holistisk menneskesyn, der tager højde for det pres, som mange mennesker føler i dagligdagen. Vi skal være superstjerner i alle aspekter af livet; vi skal være slanke, succesfulde, smukke, dygtige, morsomme, gode forældre, bedste venner osv. På én gang.

Når jeg fortæller folk, at jeg er omgivet af mennesker, der elsker at gå på arbejde, og som glæder sig at åbne deres computer og komme ind på kontoret til deres kollegaer, kigger de fleste på mig, som om jeg er faldet ned fra månen.

Tine Thygesen, CEO og medstifter i to af nordens største startuphubs, Founders House i København og Mesh i Oslo.

Der hviler et massivt præstationspres på mennesker i dag, hvor hvert minut udnyttes til at bombardere hjernen med indtryk. Folk går i panik, hvis de har glemt deres mobil og skal sidde 12 minutter i bussen uden underholdning. Måske ville det være sundere at give sig selv et øjeblik til at fordøje de indtryk, man allerede har fået?

Det er moderne at have travlt. Og ud over de konstante indtryk, tror jeg, at den væsentligste årsag til stress er, at folk har alt for høje forventninger til dem selv. Derfor siger mange af os ja til alt for meget. At bruge fire timer på at bage økologiske småkager uden sukker til Vilders børnehave kan også give stress. Vi skal huske at passe på vores mentale overskud og give os selv lov til at slække lidt på egne forventninger en gang imellem.

Misforståelsen af hvad stress kommer af er vigtig, fordi vi ikke kan løse problemet uden at forstå den rigtige årsag. Det er ikke i orden, at 430.000 danskere ifølge stressforeningen udviser alvorlige tegn på stress hver dag. Det må vi alle sammen tage ansvar for - både arbejdsgiver og ansat. I det iværksættermiljø jeg er en del af, er det højeste prioritet.

Men som menneske må vi også investere i vores egen trivsel. Så tal med dine kollegaer, tag tid til at forstå det store billede på din arbejdsplads, sluk din mobil, skip Facebook, glem at lave mad fra bunden, sig nej når du ikke kan mere. Og træk vejret. Du er god nok.

BRANCHENYT
Læs også