*

Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Lønhop på 60 procent OK. Men begrundelsen - gudfader i skuret

Sikkert godt. Helt sikkert meget, meget dyrt. Danske bestyrelsesformænd koster meget mere end svenske.

Danske bestyrelsesformænd får i dag 60 pct. mere i honorar for at sidde for bordenden i en virksomhed end i 2010. Det har rekrutteringsfirmaet Spencer Stuart analyseret sig frem til, og historien ville ikke være længere, hvis ikke begrundelsen lød som en mishandlet violin.

For forklaringen hyler og skratter. En honorarstigning på 60 pct. er stor i forhold til periodens lønstigning. Den har i den private sektor været på 11 pct. fra 2010 til 2017. Men sådan er det, og en del direktører har også kunnet se lønchecken vokse markant de seneste 5-7 år. Melodien bliver først mærkelig, da rekrutteringsfirmaet forsøger sig med en forklaring på honorarhoppet. Den forklaring er, i let komprimeret udgave, at hvervet som bestyrelsesformand er blevet en langt mere krævende og kompleks opgave end før og stiller krav om større dedikation. 

Nu kommer det underlige. I vore skandinaviske broderlande får bestyrelsesformænd langt mindre i honorar for deres dedikerede indsats end i Danmark. Gennemsnitligt 40 pct. mindre. Det viser rekrutteringsfirmaets analyse også. I Sverige, Norge og Finland er kiloprisen på en kvalificeret og dedikeret bestyrelsesformand tæt på det halve af i Danmark. Tankevækkende. Med mindre man altså antager, at det er 40 pct. nemmere at være bestyrelsesformand i eksempelvis en svensk virksomhed end i en dansk. Så har Nordea svenske bestyrelsesformand, Bjørn Wahlroos, alt andet lige et 40 pct. mindre krævende job end Danske Banks danske bestyrelsesformand, Ole Andersen. 

Violinbuen er simpelthen ikke gode venner med violinen i denne sag. Det er der to grunde til.

Den ene grund er, at et honorarløft på 60 pct. til en bestyrelsesformand er ganske meget. Aktionærerne betaler gildet, og de har ret til at bede om en forklaring. Det er ikke småligt at handle prisen ned på sin bestyrelsesformand, når han prøver at handle den op. Det er godt, jysk købmandskab.

Den anden grund er, at den forklaring, der som regel trækkes af stalden, når større bonus-, honorar- og lønstigninger skal begrundes – markedet – virker meget lidt rustfri i dette tilfælde. Hvorfor er ”markedet” for bestyrelsesformænd så hundedyrt i Danmark sammenlignet med ”markedet” i det øvrige Skandinavien?  Er der brug for at få frisk, udenlandsk blod ind i danske bestyrelseslokaler, der gør det samme job som danskerne, bare til svensk eller norsk takst?

Guderne skal vide, at formandsposten ikke altid er morsom. Se bare hvilket stormvejr, som PostNords danske bestyrelsesformand, Jens Moberg, er ude i for øjeblikket. Men med en stor honorarstigning må også følge en forventning om en begrundelse på et vist niveau. Og her minder den aktuelle begrundelse om den forklaring, som PostNord kom med, da portoen på et brev, der skal være fremme næste dag, blev sat op til 27 kroner: Mængden af post falder stærkt. Det gik fint. Altså lige til det øjeblik, hvor nogen opdagede, hvad PostNord i Sverige tager for at ekspedere nøjagtig samme slags brev. 6,50 kroner. Svenske kroner.

Anders Heide Mortensen er erhvervspolitisk kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

BRANCHENYT
Læs også