*

Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Frihandel er blevet det ledige synspunkt

Nogle politiske mærkesager er værd at kæmpe hårdt og længe for. Åbne markeder, globalisering og frihandel er i den kategori.

Det har været en lang vinter. For os, der tror på frihandel, har de kolde lavtryk stået i kø siden brexit og valget af Trump, og om lidt skal franskmændene ikke blot tage stilling til en ny præsident, men også om de ønsker at gå i USA’s og Storbritanniens fodspor.

En ting er, hvad politikerne i store nationer som Storbritannien, Frankrig og ikke mindst USA, med et enormt hjemmemarked kan høste stemmer på. Noget andet er debatten i vores egen andedam, hvor tankerne om fordelene ved isolationisme aldrig må få fodfæste.

735.000 danske arbejdspladser er afhængige af eksport, og mange virksomheder ville komme i alvorlige vanskeligheder, hvis danske politikere for alvor skulle lade sig friste af fiffige idéer om begrænset samhandels herligheder. Frihandel gør os alle sammen rigere, og den fri bevægelighed af varer og tjenesteydelser kan veksles direkte til øget velstand og velfærd. Alt dette ved vi dybest set godt i en nation, der har bedrevet global handel siden vikingetiden.

Problemet er, at ideerne om globaliseringen som det ensidigt onde dyr i åbenbaringen har tag i brede grupper af vælgere, som ønsker værn mod billig udenlandsk arbejdskraft. Eller frygter de langsigtede sociale konsekvenser af unge mænd, der søger lykken i det rige vesten uden forudsætninger for at begå sig på et erhvervsmarked, der efterspørger uddannet arbejdskraft. Frygten for ghettodannelser og social uro får især briterne til at købe budskabet om isolation og dermed uundgåelige handelsbarriere, som de reelt ikke ønsker.

I USA er det en påstået skadelig eksport af arbejdspladser til Kina og Mexico, der er slagvaren, men resultatet er det samme: Mindre fri handel, dyrere varer og stigende inflation. Og helt sikkert dyrere produktionsomkostninger og dermed levere indtjening til virksomhederne.  

Lykkeligvis er der stadig bred opbakning blandt danskerne, når det kommer til frihandel og det indre marked, mens vi er mere kølige over for andre dele af EU’s politiske projekt. Spørgsmålet er, om de to ting fortsat kan gå hånd i hånd uden at det koster på samhandelskontoen?

Kampen for fortsat frihandel er tidens vigtigste (erhvervs)-politisk udfordring. Det ville være ulykkeligt, hvis vi ender med at ofre frihandelen pga. noget så banalt som de enkelte landes ret til at regulere hvilken type arbejdskraft, landet har behov for. Og her ser jeg helt bort fra flygtningetemaet, som i mine øjne er en helt anden diskussion.

Ideerne om globaliseringen som det ensidigt onde dyr i åbenbaringen har tag i brede grupper af vælgere, som ønsker værn mod billig udenlandsk arbejdskraft.

Jan Stig Andersen, tidligere topchef i smykkevirksomheden Trollbeads.

Midt i debatten om frihandel kontra protektionisme er den danske, nystiftede og tværpolitiske forening Free Trade Fight Club et friskt pust. Her har vi en flok erhvervsorganisationer og politikere, der sætter ord på den sunde fornuft. Bliv ved med det, der er brug for jer.

Kigger vi uden for Europa, forløb weekendens topmøde mellem Trump og den kinesiske præsident Xi Jinping tilsyneladende også langt bedre, end man kunne have frygtet. Hvor frihandelsbarometeret før topmødet pegede på storm, er nålen nu tilsyneladende svinget over mod foranderligt. Så måske bliver det alligevel forår for den globale frihandel.

Læs også