*

Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Disse lande glæder sig til mere protektionisme

En række lande i Sydasien med Indien i spidsen vil stå stærkest i en mere lukket verden. Det overraskende billede tegner Verdensbanken i sin nyeste halvårsrapport.

Fra Himalayas tinder til Sri Lankas solbeskinnede sandstrande. Fra de knastørre ørkner i Afghanistan og Pakistan til de enorme floddeltaer i Bangladesh. Og så lige tilsat et ferieparadis som Maldiverne.

Det er spændvidden i regionen Sydasien. Et gigantisk geografisk område, som sjældent markerer sig med noget fælles fodslag af betydning. Ja som sjældent, om overhovedet, optræder i nogen global bevidsthed som en enhed, og normalt kun afspejles i medierne som områder hærget af krig og ballade og jævnlige naturkatastrofer.

Men otte nationer er rent faktisk formelt samlet i organisationen SAARC (The South Asian Association for Regional Cooperation): Afghanistan, Bangladesh, Bhutan, Indien, Maldiverne, Nepal, Pakistan og Sri Lanka med hovedkvarter i Nepals hovedstad Kathmandu. Herfra forsøger en nyudpeget pakistansk generalsekretær og en beskeden stab at finde relevante økonomiske fællesnævnere for cirka 1,7 milliarder mennesker – eller tæt på en fjerdedel af verdens befolkning.

Og det ser slet ikke så skidt ud som man skulle tro. Trods mediebilledet af konstant uro og usikkerhed er det et faktum, at netop denne region i disse år er den stærkeste globale vækstregion – lige foran de sydlige genboer i Sydøstasien.

Det gennemsnitlige bruttonationalprodukt ventes at stige fra 6,7 pct. i 2016 til 6,8 pct. her i 2017 og 7,1 pct. i 2018.

Trods mediebilledet af konstant uro og usikkerhed er det et faktum, at netop denne region i disse år er den stærkeste globale vækstregion – lige foran de sydlige genboer i Sydøstasien.

Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore

Indien er lokomotivet med vækstrater over 7 pct. Afghanistan ikke overraskende bundprop, men dog med en vækst på cirka 2,4 pct. Og et Pakistan i konstant fremgang kan forvente en vækst på over 5 pct. i år med en stærkt stigende kurve.

Tallene fremgår af Verdensbankens netop udsendte halvårsrapport.

Men hvad der gør rapporten ekstra interessant er dens konklusion om, at netop disse lande vil stå stærkest, hvis en ny international verdensorden af protektionisme for alvor slår igennem. Efter at Verdensbankens økonomer har proppet tal og scenarier ind i deres computere og trykket på knapperne for at aflæse, hvordan forskellige tendenser påvirker forskellige regioner, er den konklusion klar og tydelig.

Truslen om toldmure og lukkede ydre grænser kommer naturligvis først og fremmest fra USA og Europa – uden at rapporten sætter navne på. Hvis USA og EU skruer op for beskyttende toldmure og handelsrestriktioner, vil SAARC som helhed ikke blive negativt påvirket økonomisk og endda direkte få gavn af udviklingen.

Hvis eksport fra lande som Kina, Japan, Sydkorea og Mexico rammes af restriktioner, står netop SAARCnationerne i en position, hvor deres økonomier hurtigt kan omstilles til at fylde hullerne.

Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore

Konklusionen er overraskende, fordi det er en udbredt opfattelse i de politiske systemer, at protektionisme vil skade udviklingslandene og de svage økonomier.

Det forhold tager rapporten ikke stilling til generelt. Den peger derimod på, at hvis eksport fra lande som Kina, Japan, Sydkorea og Mexico rammes af restriktioner, står netop SAARC-nationerne i en position, hvor deres økonomier hurtigt kan omstilles til at fylde hullerne, samtidig med at de i almindelighed står stærkt ved et opsving i den vestlige verden.

IMF deler ikke dette synspunkt. Den Internationale Valuta Fond ser ingen lyspunkter i nogen form for protektionisme. I sin seneste rapport, ”World Economic Outlook”, kritiseres forud for forårssamlingen, hvad IMF betegner som »nationalistiske« økonomiske politikker i USA og EU. Den kalder dem for »indadvendte« og mener, at de »er en trussel mod global økonomisk integration og den fælles globale økonomiske orden, som har tjent verdensøkonomien godt, specielt emerging markets og udviklingsøkonomierne«.

IMF’s holdning er først og fremmest et politisk standpunkt – ikke et pragmatisk, realpolitisk. IMF ser frihandel som idealet og peger bl.a. på, at økonomierne nederst i fødekæden får større og større global betydning. De repræsenterer nu 75 pct. af den globale vækst i produktion og forbrug – næsten dobbelt så meget som for bare to årtier siden.

I det lys fremstilles protektionisme som et negativt træk for alle undtagen dem for bordenden – som eksempelvis USA og EU. Rapporten fra Verdensbanken viser, at billedet er langt mere nuanceret. Verdensbankens talsmand for Sydasien konstaterer endda, at hvis de globale konjunkturer udvikler sig i form af forskellige former for protektionisme i forskellige områder og i forhold til forskellige lande, vil netop Sydasien kunne »opnå ret store fordele«.

Protektionisme uden for egen indflydelse kan vise sig at være vejen til et ekstra økonomisk boost i verdens stærkeste vækstregion.

Læs også