*

Debat
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Annonce
0

Fransk valg bliver en gyser – også for finansmarkederne

Alt tyder på, at den moderate Emmanuel Macron vinder det franske præsidentvalg. Men den yderliggående socialist Melenchon er gået kraftigt frem de seneste uger

Signe Roed-Frederiksen, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank

Franskmændene går til stemmeurnerne i weekenden for at stemme ved præsidentvalgets første runde. Forskellen i meningsmålingerne mellem de fire kandidater er snævret ind i løbet af de seneste to uger. Særligt er den stærkt venstreorienterede Jean-Luc Mélenchon gået massivt frem. Det mest sandsynlige er dog fortsat, at det bliver den EU-venlige og midtsøgende Emmanuel Macron og den højrenationalistiske Marine Le Pen, der får flest stemmer og går videre til anden valgrunde. Bliver det tilfældet, så peger målingerne på en overbevisende sejr til Macron.

Men en stor del af vælgerne angiver, at de enten ikke har besluttet sig endnu, ikke regner med at stemme, eller let kan skifte holdning – og det øger usikkerheden om resultatet af første valgrunde. Der er en reel risiko for, at franskmændene ved anden valgrund 14 dage senere skal vælge mellem to yderligtgående kandidater: Le Pen og Mélenchon fra hver sin ende af det politiske spekter. Bliver det tilfældet, peger målingerne på, at det bliver Mélenchon, der kan kalde sig Frankrigs præsident.

Mélenchon står ligesom Le Pen for en anti-EU og anti-globaliserings linje. En sejr til Mélenchon vil dermed øge usikkerheden om Frankrigs fremtid i EU og eurosamarbejdet. Resultatet vil højst sandsynligt være, at investorerne vil kræve højere renter for at finansiere den franske statsgæld, der beløber sig til over 90 pct. af bnp.

Det vil øge underskuddet på de statslige budgetter, der i forvejen overskrider de maksimalt tilladte tre pct. af bnp inden for eurosamarbejdet. Det betyder samtidig højere renter for virksomheder og forbrugere i Frankrig. Derudover indeholder Mélenchons program en topskat på 100 pct., en nedsættelse af arbejdsugen fra de nuværende 35 timer til blot 32 timer - samt højere selskabsskat. Alt i alt næppe den medicin, der skal til, for at sparke den franske økonomi i gang og reducere den skyhøje ungdomsarbejdsløshed på næsten 25 pct.

Mélenchons program indeholer en topskat på 100 pct., en nedsættelse af arbejdsugen fra de nuværende 35 timer til blot 32 timer - samt højere selskabsskat. Næppe en medicin, der sparker den franske økonomi i gang, og reducerer den skyhøje ungdomsarbejdsløshed på næsten 25 pct.

Signe Roed-Frederiksen, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank

Risikoen for dette scenarie har allerede sat sine spor på de finansielle markeder den seneste uge. Rentespændet mellem de tyske og franske statsobligationer er steget, og brugen af finansielle kontrakter, der skal kompensere investorer mod tab, hvis euroen svækkes, er blevet meget populære.

Et relevant spørgsmål er selvfølgelig, hvor meget magt den nye franske præsident reelt får? Det afhænger af sammensætningen i parlamentet, hvor der er valg den 11. og den 18. juni. Fælles for både Macron, Le Pen og Mélenchon er, at ingen af dem står til at få flertal i parlamentet. Dermed vil en kommende præsident skulle samarbejde på tværs af partiskel i indenrigspolitiske sager, hvor magten primært ligger hos parlamentet. Det gør det svært for alle tre kandidater at få markante politiske ændringer igennem - på både godt og ondt.

Læs også