*

Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Sådan løser vi Danmarks børstørke

I Sverige er aktier en nationalsport. I Danmark taler vi hellere om boliglån – altså hvordan vi plejer vores gæld

Emnet er efterhånden så fortærsket, at man ikke kan fortænke nogen i at blive trætte af at høre mere. Alligevel er problemet afgørende. For hvordan får vi vendt den danske børstørke og tilført erhvervslivet mere risikovillig kapital? Der er efter min mening tre veje ud børstørken. Tal mindre, gør mere og erkend, at netværket af ældre erhvervsmænd og investorer ikke bringer os videre. Det er løsningen.

Vi spejder i København til Sverige. Misundeligt, forstås. Svenskerne kan det, som vi ikke kan: Tiltrække risikovillig kapital og få børsnoteret en række mindre kapital- og væksthungrende selskaber. Det er en god ide at se, hvorfor det er lykkedes for svenskerne og lade os inspirere af dem på flere fronter.

Når svenskerne mødes i festligt lag og samtalen falder på økonomi, sker det ikke sjældent at aktier, investeringer, fonde m.v. bliver et samtaleemne. Det er et normalt. Det er det ikke i Danmark. Her er aktier nærmest lidt forbudt at tale om. Medmindre aktierne lige er steget meget, og nogen vil spørge til, hvad den næste kursraket bliver. I Danmark taler vi om det mest optimale boliglån. Det er aktivsiden i forhold til passivsiden af en formue. Når man starter forskellige steder, ender man naturligvis vidt forskellige steder.

Hvis vi skal have hele Danmark med - inklusive politikerne - kræver det ikke kun en kraftanstrengelse, men også tid og forandringsberedthed. Man kunne starte med at spørge sig selv, hvorvidt avancefritagelse for husgevinster og verdensrekord i marginal aktiebeskatning kan være en årsag? Naturligvis er det det.

Udover et skattemæssigt forskruet system er der også andre rammebetingelser, som skal være til stede. Det drejer sig bl.a. om de omkostninger, der medfører at blive børsnoteret i form af honorar til revisor, advokat og bank. Processen skal være smidigere, mindre bekostelig, mere fleksibel og mere digital. Samtidig skal man forsøge i det omfang det måtte være muligt at få analysedækning af selskaberne.

Investeringssparekonto (ISK) efter svensk forbillede har været nævnt og kan være en blandt flere forhold, som kan komme i spil. Naturligvis for alle og ikke kun for udvalgte opsparingskroner, som har været foreslået. Der er absolut ikke brug for nogen ny progression i beskatningen. Hvis man ikke erkender, at det er et af problemerne, kan man ikke have en berettiget forventning om, at man kan løse udfordringerne.

Hvorfor spørger man de institutionelle investorer om noget, som de ikke har eller skal have nogen aktier i?

Per Hansen, investeringsøkonom Nordnet.

Der har været afholdt et utal af møder, præsentationer og konferencer om problemet. Fælles for alle arrangementerne er, at deltagerne er investorer og pengekasser, som i forvejen afviser at skyde penge i små og nystartede virksomheder. De mødes og bekræfter hinanden i, at det ikke er noget for dem. Det er mærkeligt, at man bliver ved med at afsøge de samme blindgyder, uden at der gøres fremskridt.

Institutionelle investorer er nemlig ikke investorer i den traditionelle forstand. De er flyttemænd i aktivklasser. Når man har hundredvis af milliarder at passe på, flytte rundt med og anbringe på den mest optimale måde, har man naturligvis ikke ressourcer til at investere 10-15 mio. kr. i 10 enkeltselskaber. Her handler det om ”lidt mere eller mindre” eksponering overfor det tyske DAX-indeks og timer efter at beslutningen er truffet, kan der være rykket rundt på større milliardbeløb i likvide aktiver.

Det er der ikke noget forkert i. Det underlige og paradoksale opstår, når man endnu engang i en artikel ser, at nok en konference er afsluttet, uden at der er kommet noget nyt ud af det. Det undrer ikke mig. Hvorfor spørger man de institutionelle investorer om noget, som de ikke har eller skal have aktier i?

Hos Nordnet har vi det privilegium at have sagt goddag til 60.000 nye kunder de seneste 4,5 år og seksdoblet vores kundebase fra 2012. De er risikovillige, investeringssultne og de har truffet beslutningen om, at de ønsker at investere og administrere deres penge selv. Jeg kan se, at risikovilligheden er til stede. De private kan gøre en forskel, men indtil videre er det bare oldboysnetværket, der mødes hver gang med samme agenda og samme deltagere. Det giver naturligvis det samme resultat, hver gang: Intet.

BRANCHENYT
Læs også