*

Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Er Nykredits børsnotering historiens mest overflødige?

Kommentar: Eksperterne forventer en gaveregn over realkreditkunderne efter Nykredits debut på fondsbørsen til næste år. Meget taler for, at Nykredit-boss Michael Rasmussen har helt andre planer.

Nykredits bidragsballade

Breaking: Det går godt i Nykredit. Virkelig godt. Koncernchef Michael Rasmussen har i denne uge begejstret ejerne med, at koncernen netop har leveret sit stærkeste kvartal nogensinde. Et overskud på godt 25 mio. kr. – om dagen – direkte på bundlinien.

Det vil i parentes bemærket sige, at den obligatoriske fastholdelsesbonus, som Rasmussen naturligvis også lige har sikret som belønning for at møde på arbejde, er finansieret med et halvt døgns indtjening.

Lad så være, at ejerne i Nykredit reelt er de samme som kunderne, og at ejerne dermed selv har betalt festen i form af Nykredits herostratisk berømte prisstigninger sidste år. Det er en detalje i den store fortælling om det, der ender med et farvel til det sidste kunde-ejede realkreditselskab og Danmarkshistoriens måske mest overflødige børsnotering i foråret 2018.

I hvert fald ser de advokater og investeringsbanker, der skal ekspedere børsnoteringen lige nu ud til at blive de eneste sikre vindere. For Nykredit har slet ikke brug for at få tilført flere penge, hvilket sædvanligvis er selve formålet med en børsintroduktion. Ja, officielt har Nykredit endda ingen planer for, hvad den eksisterende, svulmende pengetank skal bruges til. Det vender vi tilbage til.

Nykredit har slet ikke brug for at få tilført flere penge, hvilket sædvanligvis er selve formålet med en børsintroduktion.

Den opmærksomme læser vil erindre, at Nykredit for bare et år siden ikke just fremstod som børsdarling par excellence. Dengang befandt realkreditkæmpen sig i den største kamp med egne kunder, som nogen dansk virksomhed har oplevet siden Danske Banks "new normal"-deroute for år tilbage.

Miseren opstod, da Nykredit forhøjede bidragssatserne markant for private låntagere i datterselskabet Totalkredit. Begrundelsen var, at kommende kapitalkrav fra selveste EU ville tvinge Nykredit til at øge sin økonomiske buffer så voldsomt, at kunderne nødvendigvis måtte til lommerne.

Det kneb bare med at verificere sandhedsværdien i den begrundelse. Faktisk var end ikke EU’s egne institutioner øjensynligt klar over, at de barslede med det krav. Nykredit fik et forklaringsproblem og en malstrøm af protester fra utilfredse kunder.

Men det hele endte som stor ståhej for ingenting. Ved årets udgang kunne Nykredit konstatere, at antallet af kunder var steget med 18.000. Koncernen var stadig bank- eller realkreditforbindelse for mere end en million danskere. Nykredits salgsmaskine knockoutede totalt de sociale mediers råbekor.

Et år senere har de påstået skrappe kapitalkrav fra EU endnu ikke set dagens lys og det forekommer til stadighed mere tvivlsomt, om de nogensinde gør det. Men argumentet har om ikke andet bidraget til at gøre Nykredits pengetank endnu mere solid i mellemtiden.

Svimlende 66 mia. kr. ligger Nykredit nu inde med i pengetanken. Det er et dusin milliarder mere, end koncernen strengt taget behøver som børsnoteret virksomhed.

Regnestykket hænger altså ikke rigtig sammen. For som adskillige eksperter i de sager har konstateret, handler en succesrig børsnotering i høj grad om at skabe en ”effektiv kapitalstruktur”. Det vil på jævnt dansk sige at ligge inde med så få passive penge som overhovedet muligt for at øge afkastet af aktionærernes indskud.

Spørgsmålet er så, om ikke Nykredits kunder har et krav på at få at vide, om de skal være med til at betale for et nyt bankkøb, inden de skriver under på, at den børsnotering er en god ide?

Vi kan altså gå ud fra, at Nykredits milliarder skal i arbejde. Hidtil har det været umuligt at aftvinge koncernledelsen en nogenlunde klar plan for den øvelse. Men finansmarkedets jungletrommer gætter indledningsvis på, at pengene skal bruges til at sænke priserne for realkreditkunderne. Der er kun et problem med den teori: Den giver ikke på kort sigt Nykredit det afkast, som en ny børsvirksomhed har brug for at levere.

Set herfra er der kun ét plausibelt alternativ til at stemple Nykredits børsnotering som en overflødighed: At Michael Rasmussen & co. pønser på at bruge den nye adgang til børsernes pengekilde til at finansiere et nyt imperiebyggeri.

Nok kan Nykredit ikke vokse sig meget større på realkreditmarkedet. Men koncernens bank er alt for lille i forhold til konkurrenterne Nordea og Danske Bank. Størrelse betyder noget i de kredse, så lur mig om vi ikke indenfor få år ser Nykredit shoppe endnu en mellemstor bank eller to. Sporene efter det alt for dyre køb af Forstædernes Bank i finanskrisens optakt skræmmer øjensynligt ikke.

Spørgsmålet er så, om ikke Nykredits kunder har et krav på at få at vide, om de skal være med til at betale for et nyt bankkøb, inden de skriver under på, at den børsnotering er en god ide? Selvfølgelig har de det.

BRANCHENYT
Læs også