*

Debat
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Tillykke, Christiansborg: Lukningen af Uber får anarkiet til at blomstre

Samfundet er på vej ind i en freelanceøkonomi, men politikerne tror stadig, at erhvervslivet fungerer som i gamle dage, hvor befolkningen var kløvet i to: lønmodtagere og arbejdsgivere

Taxitjenesten Uber nåede nærmest ikke at meddele offentligheden, at de ville lukke deres danske afdeling, før spaltepladsen blev erstattet af den ene anarkiapp efter den anden. Så fik politikerne succesfuldt kvalt de nye teknologiske fremstød? Nej. Det blev et kortvarigt benspænd, som nyttede absolut ingenting.

Det kommer næppe bag på nogen, at andre virksomheder forsøger sig på markedet efter lukningen af Uber. Det tog politikere og det danske retssystem over to år at konkludere, hvad de fleste vel kunne se var et helt åbenlys brud på dansk taxalovgivning. Listen over alternativer til Uber er lang, og vi er kun begyndt. Haxi, Ha-bil, Avanti bare for at nævne nogle stykker. De ønsker at gøre det samme som Uber: fragte personer rundt i biler – givetvis under dække af, at det er noget andet. Det er dog klart for enhver, at det handler om at omgå den yderst snævre og forældede taxalov.

Pointen er ikke at hænge de tre virksomheder ud. Nej. Opblomstringen af nye taxitjenester illustrerer blot, hvor omsonst det er, når politikere forsøger at bremse den teknologiske udvikling med regulativer og støvede lovsamlinger.

Vi har ikke brug for flere snagende regler, der begrænser konkurrencen. Vi har brug for det modsatte. Vi har brug for at åbne endnu flere brancher op for de liberale markedskræfter. Ikke kun på taxafronten, men helt generelt over for freelanceøkonomien, som er kommet for at blive. Uber alene havde 2.000 chauffører, over 300.000 brugere med registreret kreditkort og kørte over 500.000 ture. Mange af de ture blev uden tvivl kørt med kunder, som ønskede en fleksibel transportmulighed, men som aldrig kunne drømme sig om at hyre en traditionel taxavogn.

Så nej, det er ikke synd for taxabranchen. Det marked, som Uber byggede op, er forsvundet som dug for solen sammen med 56 millioner skattekroner, som Uber ifølge Skats oplysninger kørte hjem til fælleskassen i perioden 2014-15. Millioner af kroner som kunne have bidraget til velfærdssamfundet.

Vi har ikke brug for flere snagende regler, der begrænser konkurrencen. Vi har brug for det modsatte. Vi har brug for at åbne endnu flere brancher op for de liberale markedskræfter. Ikke kun på taxafronten, men helt generelt inden for freelanceøkonomien.

Toke Kruse, serieiværksætter og debattør.

Der har været mange undskyldninger blandt folk og politikere, som ikke selv har kunnet se det smarte i at hyre en personbil for at blive transporteret fra A til B. Det største modargument var angrebet på de chauffører, som ikke betalte skat. Men problemer er til for at blive løst. Hvorfor i alverden stiller politikerne ikke bare nogle lavpraktiske krav som fx at chaufførerne eller Uber skal indrapportere al indkomst? Dét vil give mening.

I takt med, at flere og flere borgere veksler mellem normale lønmodtagerjob og freelancearbejde, som fx Uber, bliver den slags indrapportering endnu mere afgørende. Vi skal som samfund kunne håndtere nye måder at arbejde og blive lønnet på. Selvom Uber nu er lukket, bliver det næppe sidste gang, at freelancere skal have løn. Se eksempelvis på Happyhelper, som driver en rengøringstjeneste efter samme freelancemodel som Uber.

Politikerne må acceptere, at det traditionelle forhold mellem arbejdsgiver og lønmodtager er under hastig forandring. Det er ikke længere den eneste måde at tjene penge på. Lønmodtagerøkonomien omdannes i disse år til en freelanceøkonomi. For nogen vil det give mening at arbejde udelukkende for én arbejdsgiver. For andre giver det bedre mening at arbejde freelance og have flere indtægtsstrømme. Og det dummeste vi kan gøre, det er at lade os begrænse af fortiden og dermed spænde ben for fremtiden.

Læs også