*

Debat
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Lizette Risgaard: Frygten for teknologisk masseledighed er overdrevet

Det er ikke første gang, at vores arbejdsliv er udfordret af ny teknologi. Det er vigtigt at huske på for at slå lidt koldt vand i blodet, lyder det fra LO-formand Lizette Riisgaard.

Foto: Martin Lehmann.

Lyder følgende historie bekendt: I USA var man i slutningen af 50erne og starten af 60erne bekymrede for de amerikanske lønmodtagere. Den teknologiske udvikling buldrede afsted – og man var simpelthen bange for, at der med en stigende automatisering ikke ville være job nok til alle i fremtiden. Derfor nedsatte daværende præsident Lyndon B. Johnson en »national kommission om teknologi, automatisering og økonomisk udvikling«, der skulle undersøge udfordringerne nærmere og komme med forslag til, hvad man kunne gøre ved det.

Det skete som skrevet for over 50 år siden, alligevel er det værd at dvæle ved. Det er jo som historien gentager sig, for situationen er jo den samme, når Lars Løkke i dag indleder det første møde i Disruptionsrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid.

Jeg nævner det ikke for at lave sjov. Tværtimod. Historien er en illustration af, at udfordringerne fra den teknologiske udvikling har været konkret og mærkbar i årtier – ja: Århundreder. Så det er altså ikke første gang, at vores arbejdsliv er udfordret af ny teknologi. Det er vigtigt at huske på, for at slå lidt koldt vand i blodet. Og historien er også afgørende for at kunne bruge læren af, hvordan man har grebet det an tidligere.

Lyndon Johnsons kommission nåede frem til, at en lang række job ganske rigtigt ville forsvinde på grund af teknologien. Men der ville stadig være arbejde til de amerikanske lønmodtagere, for nye jobtyper ville opstå på ryggen af de forældede.

Kommissionen foreslog en række tiltag, som man ikke ligefrem kan sige, at den amerikanske regering lyttede til. Blandt andet gratis uddannelse, så lønmodtagerne kunne omskole sig.

Resultatet kender vi, USA som samfund og som økonomi overlevede. Man omstillede sig. Nye brancher og typer af arbejde opstod. Landet blev rigere. Men forandringerne kom mildest talt ikke alle til gode. En stor gruppe blev efterladt på perronen. Store geografiske områder blev affolkede. Masser af mennesker fik aldrig fast fodfæste på arbejdsmarkedet igen.

Det samme gør sig gældende i dag – job forsvinder, men arbejdet består, men i andre former, og det har jeg naturligvis med i baghovedet, når vi starter arbejdet i rådet i dag.

Der er brug for at styrke fællesskabet og de fælles løsninger. For når fællesskabet nyder godt af afgørende teknologiske tigerspring, så skal vi - i fællesskab - også sørge for en hjælpende hånd til dem, tigerspringet efterlader.

Lizette Risgaard, LO-formand

Nogle som dog ligger helt fremme er f.eks. vores postbude. På trods af, at de danske postbude samvittighedsfuldt passer deres arbejde og knokler hårdere og hårdere, så er deres arbejde ved at forsvinde. Vi sender mails og sms’er i stedet for at skrive breve. Vi kommunikerer med offentlige myndigheder og banken med vores NemId og E-boks. Og vi – fællesskabet – mener at have stor glæde og gavn af det. Men spørg postbudene, de betaler prisen for udviklingen. Og sådan vil der være en række fagområder, der er eller vil blive udfordret. Vi ved for eksempel, at cirka 37 pct. af jobfunktionerne på det danske arbejdsmarked kan automatiseres bare med den allerede eksisterende teknologi.

Befandt vi os nu i USA, ville det være op til postbudene selv at klare sig. I Danmark gør vi noget andet. Vi har en social kontrakt og vores flexicurity-system, men de er også udfordrede. Jeg mener der er brug for at styrke fællesskabet og de fælles løsninger. For når fællesskabet nyder godt af afgørende teknologiske tigerspring, så skal vi - i fællesskab - også sørge for en hjælpende hånd til dem, tigerspringet efterlader.

Læs også