*

Debat
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Mit navn er Magnus Kjøller, og jeg tænder på mursten 

Hvis man er selvstændig, så er risiko blevet en så fastgroet del af ens identitet, at man ofte glemmer at sætte farten ned og smide penge efter kedelige, men også nogenlunde sikre investeringer, skriver iværksætter.

Magnus Kjøller. Foto: Nils Krogh - Clienti.

Jeg har tjent mine penge på at tage mange chancer. Man bliver ikke it-iværksætter, hvis man ikke tør at lægge sine penge og kræfter, der hvor der er store risici. Historien viser også klart og tydeligt, at it er at de af de mest risikofyldte brancher. Man brænder let nallerne.

Sådan er det ikke med investering i ejendomme. Det er kedeligt, men det er også sikkert. Altså, med mindre man er til swaps bundet op på schweizerfranc eller lignende, avancerede former for ejendomsspekulation, hvilket jeg indtil videre har kunnet sige mig fri for.

Men selv, når det går dårligt, står murstenene der fortsat, og grunden mister sjældent værdi over tid. Da jeg startede ud som iværksætter, havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg ville lægge kræfter i noget så langsomt som investering i ejendomme. Det er jo gjort i århundreder, og det er ligefrem ikke der, man finder den nye smarte app, der kan sælges for hundrede millioner til Google. I dag er det anderledes. I 2011 kastede jeg mig over boligmarkedet og i dag ejer jeg flere end 300 lejemål i Aalborg gennem forskellige ejendomsselskaber.

Hvorfor? Fordi der også er en grænse for risikoen. Mens der ofte er god ræson i at kaste sig over risikofyldte eventyr, så lærer man trods alt, at det ikke er noget man skal kaste sig ud i hovedløst. Man skal have penge til en regnvejrsdag, som man siger, og det får man ikke ved at køre 200 km/t med hele sin formue. Nogle gange er langsomt godt. Og intet er mere langsomt og sikkert en god, solid mursten. 

Mange iværksættere har brændt nallerne på en hoved-under-armen-investeringsstrategi. De startede ud med en god ide og tjente kassen. Men de var som mange andre ikke blevet rige på at spotte gode investeringer, men alene på at være gode til at få en god ide og føre den ud i livet. Min klare oplevelse er, at iværksættere ikke er født som bedre investorer end alle andre. Mange af os har oplevet at være en del af en forretning, der voksede til skyerne på kort tid, og bilder os derfor ind, at vi snildt kan gentage succesen igen og igen. Men i forsøget på at genopfinde den dybe tallerken og jage den helt store pay check, så risikerer vi meget vel at tabe en stor del af vores formue.

Min klare oplevelse er, at iværksættere ikke er født som bedre investorer end alle andre.

Magnus Kjøller, iværksætter og investor.

Selvfølgelig skal der risikeres, og selvfølgelig skal der drømmes. Der er god ræson i, at iværksættere bliver bedre til at investere i andre iværksætteres forretning. Men det vigtige her er, at sund fornuft også tilsiger, at man har en rygrad i sin økonomi, som man ved, hvor man har. Ejendomme i eksempelvis Aalborg springer ikke rammerne fra det ene år til det andet. Men det er en god forretning, og man har pengene solidt plantet et sted, hvor de ikke lige kan hives op med rødderne igen. Det er sund fornuft, og det er en konservatisme som iværksættere i høj grad også skal være bedre til at tage til sig.

Iværksættere er nogle sære væsener. Mens 95 % af danskerne er bange for at løbe seriøse risici, kaster vi os gerne ud i alle mulige rablende projekter. Fra tid til anden ender eventyret lykkeligt, og så er det hele det værd. Men det betyder også, at risikotagning er blevet så fastgroet i vores identitet, at vi ofte glemmer, at sætte farten ned og tage kedelige, men også de sunde, investeringer til os.

Her har vi iværksættere fortsat en del at lære.

Læs også