*

Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Det kan slå klik for de sociale medier

Først var det fattige mennesker i Bangladesh, der klikkede på livet løs. Nu har smarte it-folk fundet ud af at forbinde mobiltelefoner i kredsløb, der kan skabe millioner af falske ”likes”. Såkaldte klikfarme kan vælte firmaer bag store sociale medier.

Der er langt fra Jens Hansens bondegård til en klikfarm. I tid og indhold. Men også i selve konceptet.

Mens landmanden fremstiller produkter til et marked, sælger en klikbondegård falske spor ude i det uendelige og svært gennemskuelige cyberspace.

Næsten samtidig med at det store hacker-angreb rullede gennem e-mails og globale it-systemer, kunne man på internettet finde en lille video-strimmel fra en kinesisk klikfarm. Umiddelbart ikke nær så ødelæggende som den ransomware, der kidnappede titusindvis af websites. Men i en anden dimension lige så disruptive og foruroligende.

Videoen er optaget i et lille rum, hvor væggene er beklædt med rækker af forbundne mobiltelefoner. Ophavsmanden, en russisk journalist, vurderer, at der er op imod 10.000. Deres eneste funktion er at lade som om, de er ganske almindelige mennesker, der ”liker” en webside, en blog, en mening eller ”følger” en sanger, et rockband, en politiker, en virksomhed, et produkt ...

Konceptet er ikke nyt. I lavtlønslande som Bangladesh og Indien sidder unge mennesker i tusindvis på klikfarme og klikker på livet løs. Det nye er, at det kinesiske netværk er computergenereret og kan sprøjte millioner af likes ud på rekordtid.

Det ser godt ud og skaber en illusion om succes og popularitet. I dagens verden fundamentale elementer i PR-kampagner, der rulles ud over de sociale netværk. Er der klik nok, er det selvforstærkende. Ruller snebolden, taler man om, at noget er gået viralt. Højere lykke kan intet PR-bureau nå.

Kunden betaler i forhold til klik og likes, men der opstår et fundamentalt problem, når det ikke er rigtige øjne, der ser, eller rigtige fingre, der trykker på ikonerne med smil og solskin, men autogenereret indhold fra computerstyrede kinesiske klikfabrikker.

Twitter og Instagram har også fjernet millioner af falske konti.

Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore

Det er et problem for kunderne, som ikke får den vare, de tror, de har betalt for, men reelt ingen mulighed har for at kontrollere. Og et endnu større problem for de platforme, der lever af, at annoncører og kunder møder hinanden netop i deres specifikke rum. De falske klik er baseret på falske identiteter, og de store spillere forsøger jævnligt at rydde op for at bevare troværdigheden. Hvis ikke man bare nogenlunde kan stole på, at der er kød og blod bag tallene, falder alle forretningsmodellerne sammen i hele fødekæden.

Facebook greb fat om nældens rod i 2012 og fjernede inden for et par måneder 83 millioner falske konti – baseret på officielle regnskabsoplysninger.

Twitter og Instagram har også fjernet millioner af falske konti. Justin Bieber og Beyonce mistede hundredtusindvis af følgere, og Instagram selv sagde farvel til 18 millioner under en udrensning i 2014.

Blandt de hårdest ramte i Facebooks proces var Lady Gaga, der mistede over 65.000 fans – som altså ganske enkelt ikke eksisterede, men som medvirkede til at skabe et billede af en voldsomt populær stjerne.

På video-websitet Youtube blev milliarder af likes fjernet for nogle år siden efter at være blevet afsløret som falske.

Problemstillingen rammer dybere end blot til lidt tal og teoretisk interesse. Dokumenteret i sidste uge, da Snapchat fik børstæsk i New York efter sit første kvartalsregnskab.

Snapchat, der blev børsnoteret i marts, kom ud med et betydeligt større underskud end ventet, og antallet af nye brugere levede ikke op til forventningerne.

En officiel stigning på 36 pct. til 166 millioner daglige brugere var langt mindre, end forretningsmodellen er gearet til. Der manglede mellem tre og otte millioner nye kunder i en butik, der udelukkende skal leve af indtægter fra annoncer, hvis pris afspejler antallet af brugere.

Samtidig med at der i markedet nu er en bred skepsis omkring de reelle tal, er de forskellige fora begyndt at stjæle hinandens koncepter, så det ikke længere er eksklusive produkter og eksklusive profiler, man tilbyder annoncørerne. I dag kan man sætte hundeører og overskæg på sin selfie både på Snapchat og Instagram – en funktion Snapchat havde solo indtil for ganske nylig.

Snapchat brænder i øjeblikket gennemsnitligt 10 mio. kr. af om dagen for at skaffe kunder og omsætning. I 2016 var nettounderskuddet på 3,5 mia. kr.

Viser det sig, at nye kunder overvejende er mobile netværk i computeriserede kinesiske klikfarme, venter der en snarlig kollaps. Ikke kun for Snapchat, men for en stribe sociale medier med tilsvarende forretningsmodeller.

Læs også