Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Fem grunde til at dit lederskab snart er forældet

Vores arbejde handler i stadig mindre grad om selvrealisering, og om hvad 'jeg' kan blive til; det handler mere om, hvad jeg kan gøre for den verden, jeg lever i og for de mennesker, der er omkring mig.

Sjovt nok taler alle om disruption, kunstig intelligens og robotternes overtag, men kun få taler om, hvordan vi skal lede i den nye virkelighed. Det er forståeligt nok, at teknologiens konsekvenser fylder; udfordringen er til at føle på. Alle har indset, at det kommer til at have enorme konsekvenser for arbejdsmarkedet, konkurrencesituationen og virksomhedernes forretningsmodeller. Men ingen har for alvor forstået, at den måde, vi leder på i dag ikke vil fungere i morgen.

Her er fem gode grunde til at du, kære leder, skal indstille dig på, at kravene til lederskab ændrer sig så meget, at nogle af de ledere, der har succes i dag ikke vil have det i fremtiden.

For det første har vi i den vestlige verden taget endnu et skridt op i behovspyramiden. Vi går ikke længere på arbejde for at få tag over hovedet, en større bil eller millioner på kontoen. Det er ikke det, der driver og motiverer os. Vi vil føle et formål med det, vi laver. Vi vil selv bestemme, hvad vi laver, hvordan, hvor og hvornår. Det handler ikke længere om selvrealisering, og hvad 'jeg' kan blive til; det handler mere om, hvad jeg kan gøre for den verden, jeg lever i og for de mennesker, der er omkring mig.

For det andet skaber netop den teknologiske udvikling helt nye muligheder for måden, vi arbejder på. Det stiller også helt nye krav til måden vi organiserer og leder os på. Det er ikke små ændringer, men kæmpestore ændringer, som har tilsvarende store konsekvenser for lederskab.

For det tredje er bæredygtighed blevet noget, vi alle forholder os til. Ingen – på nær Trump & Co. – er i dag uenige i, at vi skal efterlade klodens ressourcer bedre, end vi møder dem. Vi skal bevæge os bæredygtigt i naturen. Den samme tankegang sniger sig ind på ledelsesgangene, og det er ikke længere god stil at udnytte menneskelige ressourcer for at smide dem udslidte ud til livet som pensionist.

Det handler ikke længere om selvrealisering, og hvad 'jeg' kan blive til; det handler mere om, hvad jeg kan gøre for den verden, jeg lever i og for de mennesker, der er omkring mig.

Louise Orbesen, partner i ledelsesvirksomheden Orbesen. Tidl. konsulent hos McKinsey & Co og Boston Consulting Group.

For det fjerde er der en ny generation af millennials på vej. De er digitale indfødte og den virtuelle verden er deres ståsted. Deres måde at være i verden og på arbejdsmarkedet er anderledes end tidligere generationers, og det har også konsekvenser for fremtidens lederskab.

Endelig og for det femte er den stigende økonomiske polarisering mellem de få rigeste og de mange fattigste i verden en af de største udfordringer, vi står med nu. Der er ikke længere en samtale over midten. Det er skræmmende, for det er første skridt mod en revolution. Erhvervslivets ledere må i stigende grad tage ansvaret for udviklingen, for politikerne er i mange tilfælde for styret af vælgertal og populisme.

At der er markant brug for nyt lederskab er der ikke længere tvivl om. De største grunde finder vi i behovspyramiden, teknologien, bæredygtigheden, millennials og den økonomiske polarisering. De to store spørgsmål er nu: Hvilke ledelsesdilemmaer står vi med som konsekvens af de fem grunde, og hvad er løsningen. Hvilket lederskab er der brug for? Det er jeg i gang med at finde et svar på.

BRANCHENYT
Læs også