*

Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Send porteføljemanagerne ud at lave noget fornuftigt

Hvad har danskerne egentlig ud af de enorme omkostninger, som finanssektoren hvert år pålægger kunderne ved at prøve at udtænke smarte investeringsstrategier og købe og sælge for at slå markedet?

Alle, der interesserer sig for at investere, har hørt historier om en eller anden, der virkelig har scoret kassen på at være klogere end de fleste andre. Folk der så rigtigt og købte aktier i et lille it-opstartsfirma, som senere blev en succes i Facebook-klassen. Eller som slog markedet ved at købe op, da alle andre solgte ud.

Den slags historier er lidt som lystfiskerhistorier; de bliver bedre for hver gang, de bliver genfortalt. Og vi bliver ikke klogere af dem.

For der bliver jo kun fortalt historier om de investeringer, der går godt. Og det er kun dem, der har succes, der overhovedet fortæller historier. Nassim Taleb, forfatteren til Black Swan, kalder dette for problem de "stille vidner"; kirkegården er fuld af folk, der døde, og vi hører kun om dem, der overlevede.

At problemet er særlig udtalt i investeringsbranchen, blev meget tydeligt med den analyse af de danske investeringsforeninger, som mit firma Miranova for nogle uger siden sendte på gaden.

Samlet set viste analysen to ting: De fleste investeringsforeningers fonde kan ikke slå markedet, og man kan ikke forudsige fremtidens afkast på grundlag af fortidens præstationer.

De fonde, som investerer i amerikanske aktier, har lavere afkast end det amerikanske aktieindeks, og det samme gælder for fonde, der investerer globalt.

Men der er jo nogle, som kan slå markedet, og det er derfor, vi hører lystfiskerhistorier.

Se på billedet nedenfor. Det viser afkastet i de 14 fonde, som investerer i nordamerikanske aktier, som har eksisteret i perioden 2000-2016 - opstillet fra dårligste til bedste resultat fra neden.

Afkastet er målt i forhold til markedsafkastet. Minus én procent betyder altså, at fonden har givet et afkast, som årligt er én procent lavere end markedsafkastet.

Ingen af fondene har slået markedet over hele perioden. Ingen! Medianværdien er minus 2 pct.; altså er investorerne over en bred kam gået glip af 2 pct. om året gennem 17 år. Fondene har leveret 40 pct. af markedsafkastet til medlemmerne. De resterende 60 pct. er hovedsagelig spist op af omkostninger.

Jamen, kan man så ikke bare investere i de gode fonde? Nej. For man har ikke en chance for at vide, hvilke fonde der er gode. Deres hidtidige afkast siger ikke noget om, hvad de vil tjene i fremtiden.

Også dét har vi prøvet at regne på. Vi tog fonde, der investerer i det globale aktiemarked; der er 36 åbne fonde med mindst 14 års historik. Vi har set på deres afkast før 2010 samt fra 2010 og frem. Kun to ud af 36 fonde har slået markedet i begge perioder. Men der er ingen sammenhæng med gode præstationer før og efter 2010.

Hvilket fører mig frem til at spørge:

Hvad har danskerne egentlig ud af de enorme omkostninger, som finanssektoren hvert år pålægger kunderne ved at prøve at udtænke smarte investeringsstrategier og købe og sælge for at slå markedet?

Svaret er: Mange porteføljemanagere og folk i finanssektoren burde sættes til produktivt arbejde i stedet. Det vil gøre danskerne meget rigere.

Af Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør, Miranova

BRANCHENYT
Læs også