Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Efter sommerferien begynder valgkampen

At bestemme den konkrete dato for det næste folketingsvalg er et privilegium, som den siddende regering har. Men det bliver mindre og mindre fordelagtigt, mener Mads Christian Esbensen.

Efter sommerferien står kommunalvalget den 21. november for døren. Derefter er der ca. 1,5 år til, at der næste gang skal udskrives folketingsvalg i Danmark, men reelt vil valgkampen begynde langt før.

I den danske grundlovs §32 fremgår det, at der skal afholdes valg mindst hvert fjerde år. Statsministeren kan dog udskrive valg, når som helst det passer ham, inden de fire år er gået. Det er derfor helt op til Lars Løkke Rasmussen at vælge, hvornår vil trykke på aftrækkeren, der officielt markerer startskuddet til valgkampen.

At bestemme den konkrete dato for valget er et privilegium, som den siddende regering har, men det er et privilegium, der logisk set bliver mindre og mindre fordelagtigt, jo tættere vi nærmer os deadline for afholdelsen.

Det er værd at bemærke, at der igennem de seneste årtier har udviklet sig et fænomen, både i Danmark og andre vestlige demokratier, der bedst betegnes som: ”Den konstante valgkamp” – altså en politisk situation, der har afløst tidligere tiders traditioner, hvor Folketinget typisk opererede i to modus operandi: En fase på 3 uger, hvor der var valgkamp, og en efterfølgende fase, hvor det var business as usual. I dag er valgkampen meget længere.

Det har tidligere været en væsentlig fordel for statsministeren helt selv at kunne bestemme, hvornår man gik fra den ene fase til den anden, men den fordel svinder bort, hvis valgkampen er konstant.

Tager man den aktuelle politiske situation i betragtning, hvor den nuværende regering konsekvent ligger bagud i meningsmålinger og på et niveau, der ikke bare uden videre kan indhentes på en valgkamp, skaber det desuden en lidet ønskværdig situation for Lars Løkke Rasmussen, da han er nødsaget til at vente med at sætte gang i løjerne, til han har fået mere medvind i målingerne.

Så snart kommunalvalget, som jo er en generalprøve på folketingsvalget, er overstået, vil vi højst sandsynligt se den samlede opposition skærpe retorikken og opruste til valgkampen.

Oppositionen, anført af Mette Frederiksen (S), har allerede i løbet af folketingsåret 2016/2017 i en tæt alliance med Kristian Thulesen Dahl (DF) demonstreret, hvad hovedelementerne i strategien er: Nemlig at vise, at hun er garant for en hård udlændingepolitik og samtidig en tro beskytter af velfærdsstaten.

Så snart kommunalvalget, som jo er en generalprøve på folketingsvalget, er overstået, vil vi højst sandsynligt se den samlede opposition skærpe retorikken og opruste til valgkampen. Uden at komme med særligt mange egne og konkrete bud på politiske løsninger vil de forsøge at udstille regeringen med angreb fra to fronter: Regeringens manglende politiske duelighed som konsekvens af, at de ikke har formået at holde DF i folden, og et postulat om blå bloks ønske om at køre velfærdsstaten midt over.

Det kan de facto betyde, at valgkampen til et folketingsvalg vil stå i fuldt flor allerede fra efteråret, og vi skal nok forvente, at den lødige debat og mulighederne for at lave forlig hen over midten gradvist vil falme i takt med træernes blade i løbet af efteråret.

Mads Christian Esbensen er klummeskribent, forfatter og partner i Policy Group.

BRANCHENYT
Læs også