Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Drop klynkeriet: Vi skal forvente mere af os selv og hinanden

Vi skal stoppe med at være bange for at stille for høje forventninger til os selv, vores medmennesker og vores børn. Ellers kører vi vores land udover grøften, mener Toke Kruse.

I Danmark er det efterhånden blevet så almindeligt at tale om, at hvis man er for ambitiøs, er det synd og unfair, og at vi skal huske at passe på med at gå ned med stress. Sig mig engang – er det ikke på tide, at vi dropper syndebukken om at forvente for meget, når det er et fåtal, som ikke kan klare presset, med mindre at vi vil køre vores land udover kløften?

I Børsen kunne man læse, at når Stine Bosse kom hjem til hendes far med 11 i karakter, spurgte faren, hvorfor hun ikke fik 13. Farens store pres føltes som unfair, selvom hun dog anerkender, at det førte motivation med sig. Og det er netop det, vi danskere skal lære. At ud af høje forventninger til hinanden plantes høje ambitioner, som ligger til grund for at klare sig bedre, og som gør, at vi som samfund har mere velfærd at dele ud af.

Derfor skal vi stoppe med at være bange for at stille for høje forventninger til os selv, vores medmennesker og vores børn. Det er simpelthen at gøre folk en bjørnetjeneste at pakke hinanden ind i vat - nu må galskaben simpelthen stoppe. Vi taler jo ikke om, at folk ikke må nyde livet, eller at alle folk skal arbejde 70 timer om ugen.

Stine Bosse er ikke den eneste, som har mødt krav fra sin familie. Jeg var i præcis samme situation, når jeg kom hjem til min far. Han stillede ekstremt høje, positive forventninger til mig, så når jeg fik 11 i matematik, var svaret fra ham: "Jeg fik 13". Og sådan kørte det derudaf, og da jeg sluttede gymnasiet med næsthøjeste snit, var svaret fra min far: "Jeg sluttede med det højeste".

Se, nu vil den anti-ambitiøse dansker slå sig over låret. "Sikken en usympatisk og streng far," tænker du måske. Og der tager du grueligt fejl. Min far er yderst sympatisk og mild som et lam. Han forstod bare at lære mig, at man altid kan gøre det bedre, og at det er ikke en skam ikke at nå toppræstation hver gang, hvis bare man tager livet seriøst og klør på.

Måske du tænker, at jeg havde talent for at gå i skole med så flotte karakterer, men der må jeg skuffe dig. Jeg lå i den absolutte bund i folkeskolen og fik specialundervisning med de to-sprogede elever. Ja, det var mit afsæt. Men da jeg kom i gymnasiet, skiftede jeg livsindstilling, og min far bakkede mig op ved at stille høje forventninger. Og dét er essensen af at have øje forventninger til hinanden.

Nu handler livet jo ikke om karakterer, men jeg kan meddele, at nøjagtig samme mekanisme gælder for arbejdsmarkedet og for vores arbejdsstyrke. Hvis vi ikke stiller krav og høje forventninger, synker folk i, bliver dovne og forvante med spørgsmål som: "Hvad kan samfundet gøre for mig?" i stedet for: "Hvad kan jeg gøre for samfundet"?

Vi må sadle om og klø på i stedet for at lulle os selv og dem omkring os i søvn.

Af Toke Kruse, serieiværksætter og debattør.

BRANCHENYT
Læs også