Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Kan vingerne i SAS bære uden staten?

Hvis SAS skal til at bære sig selv ved egen kraft og uden statslig indblanding i tide og især utide, kan det være begyndelsen på noget bedre, mener investeringsøkonom Per Hansen.

Den interskandinaviske forbrødring mellem Norge, Sverige og Danmark lakker mod enden. Tiden er løbet fra den kompleksitet, som tre statslige ejere tilfører SAS. Hvis SAS skal til at bære sig selv ved egen kraft og uden statslig indblanding i tide og især utide, kan det være begyndelsen på noget bedre.

Det var nok rigtigst i 1946, men er det ikke længere og har ej heller været det i 00'erne. Et fælles skandinavisk projekt, som skulle bygge et stærkt selskab og fragte skandinaviske passagerer i samlet flok til ikke mindst Nordamerika. Stordriftsfordelene i den konstellation rimer mere på dengang end på nu og i fremtiden.

SAS har været udfordret i mange år, og de omtrent 50 pct., som staterne tilsammen har ejet har været med til at give et økonomisk sikkerhedsnet, hver gang kassen var tom, og der var brug for endnu engang at lade aktiehatten gå rundt. Spørgsmålet er dog om denne støtte ultimativt har været et aktiv eller passiv for SAS? I perioder givetvis et aktiv, men de seneste 10 år snarere et passiv.

SAS har bevæget sig rigtig meget, og der er stort set ikke gået en kvartalsmeddelelse uden nye besparelsesplaner har været nævnt. Mens SAS har bevæget sig, har virkeligheden i form af konkurrencen bevæget sig mindst ligeså meget. Hvis du fra starten har været bagud med at ”rightsize” dine operationer, er det ikke muligt, at indhente det forspring, hvis du ikke løber langt hurtigere end dine konkurrenter i en lang periode.

I oktober 2016 solgte de svenske og norske stater ud af deres aktiebeholdninger. Salget kan næppe tolkes på andre måder, end at tiden med den interskandinaviske SAS-struktur nærmer sig sin afslutning. Senest har der været forlydender om at den svenske stat vil sælge resten af sine SAS aktier, og Norge vil givetvis følge efter.

Spørgsmålet er så, om Danmark, i givet fald, skal følge efter og også sælge vores ejerandel i SAS? Regeringen har en privatiseringsagenda og den infrastruktur, som ikke er missions kritisk, skal ikke være offentlig ejet. Det kan man så diskutere, om SAS er? Ikke for Danmark, men måske for Kastrup Lufthavn?

I en ny strategi for Københavns Lufthavn har transport- og erhvervsministrene lagt op til, at Københavns Lufthavn skal tjene noget mindre; sætte priserne ned og investere en større del af overskuddet. Den danske stat ejer på den ene side 14 pct. af SAS, men samtidig 39,7 pct. af lufthavnen. Ejerandelen i SAS er peanuts i forhold til det, som står på spil i lufthavnen, både når det gælder økonomi, infrastruktur og Københavns og dermed også Danmarks udvikling.

Derfor er ejerandelen i SAS-lufthavnen i dag to alen ud af et stykke, om man vil erkende det eller ej.

Kunstigt åndedræt kan være livsforlængende i en periode. Samtidig kan det dog forhindre den langsigtede, rigtige og gode løsning i fri konkurrence. Hvis Sverige og Norge slipper ejertaget i SAS, er det en god lejlighed til, at Danmark på et tidspunkt skal gøre det samme. Et SAS uden statslig indblanding i tide og utide vil tvinge økonomien på plads.

Erfaringer viser, at det forholder sig med det som med samfundsøkonomiske reformer. De kommer sjældent på det optimale tidspunkt, men når andre (ud)veje er spærrede. Det skaber holdbarhed og kan sikre, at SAS kan flyve akkurat, som vingerne kan bære flyene og økonomien.

Af Per Hansen, investeringsøkonom Nordnet.

BRANCHENYT
Læs også