*

Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Vil du også have alt? Du får bare mere at tabe

Privatøkonomi: Husk, at kriser skal tages i opløbet, ellers er løbet kørt.

Vi vil have det hele, er det ikke rigtigt? Vi vil have penge, men ikke løbe nogen risiko for at tjene dem. Vi vil rejse jorden rundt og stadig bevare benene på jorden. Vi vil bo smukt omgivet af ægte kunst, ægte designermøbler og brostensbelagt gårdsplads.

Hvis ikke vi har råd, køber vi præfabrikeret "kunst" i Ilva (tre for 1.000, og rammerne passer til Stelton-kanden), kopimøbler eller de ægte uden kvittering og brugte herregårdssten, som vi vender for at undgå mosbelægningen og flisepesten.

Vi vil det hele, vil vi. Familien skal udstråle succes og harmoni – om ikke andet på Facebook, for så kan de lære det, den selvglade storesøster, den kyniske kollega og den nysgerrige nabo.

Samme tendens gør sig gældende, når det gælder vores økonomi og finanser. Jeg har de seneste uger beskæftiget mig med risikoen for en ny finanskrise eller rettere, at den finanskrise, der aldrig blev helt færdig, blusser op på ny.

Det kan måske virke underligt, men det er det ikke. Det kan være ekstremt svært at forudsige familiekriser. Hvis de opstår, så dukker man op, er til rådighed, og så løser familien krisen sammen – ideelt set.

Sådan er det ikke med finanskriser.

Dem skal vi forholde os til, inden de kommer. Det var det, de var så gode til i A.P. Møller-Mærsk. Underligt nok i den periode, hvor købmandskabet betød mere end pengeskabet. Det blev kaldt rettidig omhu.

Så det er med risiko for at miste mit ry som realist med pil nedad og blive kaldt pessimist, at jeg har skrevet og skriver om den økonomiske nedtur, som kommer på et tidspunkt. Hellere det end at stå i kø bag håndvasken, når krisen først er i gang.

Det bliver nu også meget svært at få plads bag rækken af bankdirektører, finansielle rådgivere, analytikere, ejendomsmæglere og andre, der før krisen forsøgte at overbevise os om, at de økonomiske love permanent ikke gælder længere.

Hvis de i tide havde bedt kunderne om at slå lidt bak eller bare se til siden engang imellem, inden beslutningerne blev truffet, ville jeg have uendelig meget mere respekt for dem, og vi kunne have undgået panik.

For det handler netop om ikke at gå i panik. Det er dog langt lettere, hvis ikke ens økonomi er presset på samtlige områder, når krisen kommer.

Det var den for mange, da finanskrisen først buldrede. Vi havde belånt huset langt over de valmede gavle til en værdi, der var langt højere, end vi selv havde lyst til at betale, hvis nu vi skulle købe boligen.

De lånte penge blev ofte brugt til at investere for. Da det hele krakkede, stod vi med stor gæld, lav boligværdi og lille aktieformue.

Det var ikke det store problem for dem med godt arbejde, langt til pensionsalderen og is i maven. Og dem var der nogle af, men der var langt flere, som kom i klemme.

Jeg husker stadig de henvendelser, jeg fik fra læsere tæt på pensionsalderen, der bitterligt fortrød, at de havde belånt huset heftigt »for lige at få det sidste med,« som flere af dem udtrykte det.

Først boligen: Realkreditinstitutterne er blevet skoset for at rådgive os til at vælge fast forrentede lån i en periode, hvor renten på flekslån har været voldsomt lav.

Men rådet er altså godt – for nogle. For hvis nu man én gang har valgt at være afdragsfri flekslåner, fordi man er til fest og farver, ja så fortsæt da med det. Fortryder man undervejs, kan man gemme besparelsen  til dårligere tider.

For et lån på 1 mio. kr. uden afdrag sparer man ca. 14.000 kr. – i meget runde tal – om året efter skat ved at vælge et F5-lån frem for et 2 pct. lån. Det er alligevel 70.000 kr. i løbet af fem år. Hvis man har anden og dyrere gæld ved siden af, så brug de penge til at få høvlet den gæld af.

Hvis man har et lån med afdrag, er situationen en anden. Så koster 2 pct. lånet kun ca. 4.500 kr. mere om året efter skat. Det er altså en lav præmie for at forsikre sin restgæld. Hvis man har valgt et lån med afdrag, har man jo allerede besluttet sig for at være lidt på den sikre side, og så kan det give mening at gå hele vejen.

Til aktierne: Dem har mange af os – bl.a. i pensioner. Flere vælger selv helt eller delvist at købe og sælge aktier. Det skal de selvfølgelig blive ved med.

Men er sammensætningen den rigtige? Giver det mening at se på beholdningslisten og tjekke, om man ejer aktier i de rigtige sektorer og regioner? Er der for mange aktier i forhold til andre investeringer?

Og måske endnu vigtigere: Er der for mange obligationer? Kurserne på obligationer er vanvittigt høje, og de kan nu kun gå én vej. Der er flere og flere røster fra de store institutionelle investorer om, at de efterhånden mener, at obligationsmarkedet er lige vel giftigt.

Og det har de ret i.

Det giver mening at se på vores formue nu efter ni års fremgang for tre vitale aktiver som boliger, aktier og obligationer.

Så kom i gang, med mindre altså at I har besluttet jer for at få det sidste med. Hvis I har: Overvej i det mindste, om I kan nøjes med det halve.

Fortsat god sommer.

BRANCHENYT
Læs også