Væltes Trump, vælter hverken økonomi eller markeder
Ifølge betting odds er det 50/50, om Trump sidder embedsperioden ud eller får sparket før tid. Skulle det sidste ske, vælter det hverken USA's økonomi eller aktiemarkedet.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
De dårlige historier vælter ud af skabene i Det Hvide Hus – og i Trump Tower. Efterhånden to sider af samme sag. Det viser sig, at sønner, svigersønner, kampagnechefer m.fl. har mødtes med russere under valgkampen, lokket af udsigten til kompromitterende oplysninger om Clinton.
Trump selv har bidraget med trusler om fyring af undersøgelsesleder Robert Mueller, hvis han, som en del af undersøgelserne, graver i Trump-familiens økonomiske forhold. Alt imens undersøges det, om Trump har udført "juridisk obstruktion" bl.a. ved at bede forhenværende FBI-chef Comey droppe undersøgelserne af præsidentens sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn. Comey sagde nej, Trump sagde som i reality-serien The Apprentice: "YOU'RE FIRED". Trump er desuden utilfreds med, at justitsminister Jeff Sessions erklærede sig inhabil i sagen om Rusland. En beslutning anbefalet af ministeriet.
Trump kører til kanten af det konstitutionelle – og måske over. Netop det diskuteres livligt af eksperter. At Trump i et tweet i sidste uge antydede retten til at benåde sig selv og sine, viser hans manglende forståelse for ånden i forfatningen. Det er skræmmende nok i sig selv, men hvad betyder hele affæren for det politiske miljø, økonomien, og de finansielle markeder? – også hvis det ender med, at han ikke sidder perioden ud?
Allerede nu har de konstante sager suget så meget energi ud af Det Hvide Hus, at det har hindret gennemførelse af initiativer. Sundhedsreformen er mislykkedes – en ellers letkøbt sejr for en republikansk præsident og kongres. Reformen kunne frigøre ekstra midler til skattelettelser med en stimulerende effekt på investeringer og forbrug (men også fratage millioner af amerikanere sundhedsdækning).
Forhåbningerne er blegnet. Mens finansmarkederne tidligere håbede på et hurtigt vækst-boost via skattelettelser kort efter indsættelsen af Trump, er det nu snarere en 2018-historie – hvis overhovedet en historie? Et (skræk-)scenarie er, at Trumps manglende resultater øger hans behov for at vise handlekraft – via udenrigspolitiske magtdemonstrationer (Nordkorea) eller via handelspolitiske indgreb. Begge dele noget, præsidenten selv foranstalter uden om vanskelige lovgivningsprocesser.
Men hvad hvis Mueller finder smuds nok til, at republikanerne i kongressen ser sig nødsaget til at indlede en rigsretssag? Husk – beslutningen er politisk, ikke juridisk. Eller Trump mister besindelsen og fyrer Mueller og dermed laver et så forfatningsmæssigt kontroversielt skridt, at selv ledende republikanere ikke kan ignorere det. Med andre ord, hvad hvis Trump ryger ud af Det Hvide Hus?
Det vil skabe usikkerhed og rystelser i markederne, men jeg ser intet kæmpe chok, og rent makroøkonomisk er det udramatisk. Afsættes præsidenten, træder vicepræsident Mike Pence til. Og sandsynligheden for, at Pence med sine 20 års erfaring fra kongressen kan lykkes med politiske forhandlinger, er nok ikke mindre end Trumps.
Fortilfælde med rigsretssager mod amerikanske præsidenter tæller i nyere tid Richard Nixon og Bill Clinton. Nixon trak sig dog inden sagen, men det er en detalje. I begge tilfælde sås store fald i aktier, men det var næppe rigsretssagerne, der drev faldene.
I november '73, da skyerne trak sammen over Nixon, faldt S&P500 20% på godt en måned. Men miseren faldt sammen med oliekrise, OPEC’s olieembargo og en gryende recession. I sensommeren 1998 tårnede Lewinsky-sagen sig op over Bill Clinton – igen akkompagneret af et 20% markedsfald. Men faldet lå samtidig med dyb finansiel krise i Rusland og kollaps i LTCM, USA's største hedgefund, der gav et stød i hele det finansielle system. To måneder senere var aktieindeksene igen højere, og væksten stadig robust trods en formel beslutning om rigsretssagen mod Clinton.
Det er altså svært at vurdere effekten af rigsretssager i en verden med masser af begivenheder. Og to fortilfælde synes at være et spinkelt statistisk grundlag. Men det er svært at finde tungtvejende argumenter for, at marked eller økonomi skulle få mere end en helt kortvarig dukkert drevet af usikkerhed. Særligt når præsidenten hedder Trump, har en approval rating, der er lavere end nogen andens før ham, og når forhåbningerne til skattelettelse og vækstløft er forduftet.



