*

Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Gør Danmark til hovedkontor for verdens erhvervsgiganter

Kommentar: Titusindvis af arbejdspladser vil blive kastet i grams til de højestbydende nabolande, når Storbritannien forlader EU. Danmark har alt at vinde ved at melde sig ind i kampen.

Gribbene cirkler for tiden lystigt over de britiske øer. Konstant på jagt efter de mest værdifulde lunser af de efterladenskaber, som uvægerligt flyder med strømmen imod kontinentet op til, under og efter det kommende, britiske farvel til EU.

Eksporten af job og penge kan blive massiv. Ifølge prognoserne risikerer brexit at koste Londons City op mod 100.000 job. Forleden kom det første skvulp, da nyhedsbureauet Bloomberg kunne fortælle, at Deutsche Bank overvejer at flytte 4.000 stillinger fra London til en endnu ukendt destination. Læg dertil, at britiske tech-virksomheder for tiden stik imod sædvane har store kvaler med at skaffe kvalificeret arbejdskraft fra resten af Europa – de færreste veluddannede it-folk flytter til et land, som de kan blive tvunget til at forlade igen om et år eller to.

Og hele 23 EU-lande flokkes i disse uger om at overtage værtsskabet for de to store EU-institutioner, Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Det Europæiske Bankagentur (EBA), som forbereder sig på at forlade Storbritannien. Sørgeligt for briterne, omend meningsmålinger på de kanter indikerer, at brexit-tilhængerne til fulde accepterer, at den regning er værd at betale for bruddet med EU.

Genplaceringen af EMA bliver den første store test af, om forretningen Danmark er gearet til at kunne indtage den lukrative position som hovedsædeland for store internationale organisationer og virksomheder.

Men for alle andre leverer udsigten til udflytning af arbejdspladser fra Storbritannien en historisk mulighed for at redefinere den respektive nations internationale profil. Især for Danmark.

For vi kunne bestemt bruge, at de tusindvis af veluddannede udenlandske skatteborgere, som politikerne i årevis har angivet som et af svarene på velfærdssamfundets finansieringsproblemer, begynder at materialisere sig på disse kanter i praksis.

Genplaceringen af EMA bliver den første store test af, om forretningen Danmark er gearet til at kunne indtage den lukrative position som hovedsædeland for store internationale organisationer og virksomheder.

På alle måder ville en sikring af Lægemiddelagenturet være et scoop for regeringen, når EU til november udpeger vinderen blandt de 19 bejlere, der har meldt sig ind i kampen om agenturet. Ikke alene er der 900 arbejdspladser på spil.

Tilstedeværelsen af agenturet med sine mange medicinske specialister vil styrke hele den danske medicinalindustris forskning i nye lægemidler. Og for samfundet som helhed varsler konsulentberegninger, at den nationale udgift til at huse et agentur af EMA's størrelse bliver modsvaret af en samfundsøkonomisk gevinst, der er sådan cirka 10 gange større.

Det er ikke så underligt, at regeringen har sat selveste Mr. Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, i spidsen for den gruppe, der har forberedt det danske bud. Eller at buddet i sidste ende er overstrøet med sukker til kvalmegrænsen med løfter om 20 års huslejefritagelse i domicilet i Ørestad til en værdi af 60 mio. kr. – om året. Hvorvidt det er tilstrækkeligt, får vi altså først svar på efter endnu fire måneders lobbyindsats.

Uagtet om "Operation EMA" lykkes eller ej, er der god grund til langt om længe at hæve blikket og arbejde målrettet på at aktivere den position som internationalt forretningsland, som Danmark i årevis har været alt for dårlig til at udnytte.

Vel er det en banal sandhed, at det lidet attraktive vejr og de høje personskatter står i vejen for bestræbelserne på at lokke langt flere veluddannede udlændinge og internationale virksomhedsdomiciler til disse breddegrader. Men det er stort se de eneste faktorer, der tæller på minussiden.

Det er på tide, at handling afløser tale, hvis Danmarks position som forretningsland i den ypperste verdenselite skal bevæge sig fra de teoretiske ranglisters til virkelighedens verden.

I betragtning af, at Danmark igen i år er placeret på verdensranglistens tredjeplads i Verdensbankens grundige opgørelse af, hvilke lande, der har det bedste forretningsklima, har det målbare afkast af den position været forbløffende ringe.

Med et arbejdsmarked, der er berømt for sin fleksibilitet, et politisk og økonomisk stabilt samfund, stærke uddannelsesinstitutioner, fravær af bureaukrati (i hvert fald i international sammenligning), åbne grænser og lav grad af korruption, burde Danmark være et smørhul for store, udenlandske virksomheder med appetit på en central, geografisk placering nær EU's magtcentre.

Det kræver bare en helt anden, politisk markedsføringsindsats, end vi hidtil har set. Og så kræver det den længe efterlyste normalisering af skatten på arbejde herhjemme. Det er på tide, at handling afløser tale, hvis Danmarks position som forretningsland i den ypperste verdenselite skal bevæge sig fra de teoretiske ranglisters til virkelighedens verden.

BRANCHENYT
Læs også