*

Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Er du ikke jægeren, er du byttet

Danske erhvervsledere forventer i stor grad ikke at blive overrumplet af nytænkende konkurrenter. Naivt?

Elon Musk lader til at være ustoppelig i sin jagt på brancher, han kan vende op og ned på.

Som CEO i SpaceX og Tesla gjorde han, hvad mange troede var umuligt: Byggede en genanvendelig rumraket, der bragte prisen på opsendelse af rumraketter ned på et uhørt lavt niveau og fremstillede den første kommercielt succesfulde elbil ved hjælp af Silicon Valley startup-teknikker. Sidenhen er han gået ind i en række andre iøjefaldende projekter, såsom Neuralink hvis erklærede mål skabe en direkte kobling fra vores hjerner til internettet og The Boring Company, der ved at nedbringe prisen på tunnelbyggeri med en faktor 10 vil skabe et underjordisk netværk af eldrevne slæder, der skal transportere mennesker og biler fra a til b på hurtig og energieffektiv vis. Særligt sidstnævnte har for nyligt nydt mediebevågenhed, eksempelvis fra Finans, efter Musk afslørede på Instagram, at han er ved at bygge en prototype af tunnelen på SpaceX’ grund i Californien.

Fælles for alle Musks projekter er, at de udfordrer konventioner og sigter efter at gøre, hvad andre anser for umuligt. De vender op og ned på brancher, fordi Musk skånselsløst jager sit bytte, indtil det er nedlagt. Og indtil videre må man sige, at han har en imponerende ”track record” med at gøre dette.

Vi behøver dog ikke se mod Silicon Valley og gigantiske teknologivirksomheder for at blive inspireret. På VL-døgnet i starten af juni stiftede jeg bekendtskab med en række danske, digitale iværksættere, der med virksomheder som LunarWay og Shopbox alle udfordrer etablerede brancher.

Desværre stiftede jeg på VL-døgnet også bekendtskab med en generel mangel på denne vilje og lyst til at udfordre det etablerede blandt danske virksomhedsledere. Ved en afstemning under et arrangement med 3-400 deltagende erhvervsledere svarede stort set alle, at deres virksomhed ikke var i gang med at disrupte, og at de i øvrigt ikke forventer, at deres branche bliver disruptet inden for de næste fem år.

Det er næppe samtlige danske brancher, der står over for gamechanging disruption. Dog indikerer min oplevelse på VL-døgnet en tendens blandt virksomhedsledere til at undervurdere to ting: Dels det potentiale, der ligger i at tænke ud af boksen og udfordre konventioner, dels risikoen for, at danske Musk-typer som grundlæggeren af LunarWay, Ken Villum Klausen, får øjnene op for nye måder at gøre tingene på i din branche.

Selv som en af de nye drenge i klassen, tænker Ken Villum Klausen og LunarWay på sig selv som én af ”de gamle”, og følger konstant med i hvilke aktører, der er i markedet for at undgå at blive ofre for et overraskelsesangreb fra en jæger, de ikke havde set komme.

Nogen kalder det rettidig omhu. Andre kalder det at handle proaktivt. Jeg kalder det at jage for at undgå at blive byttet.

BRANCHENYT
Læs også