*

Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Farvel til de videregående uddannelser?

Hvis de videregående uddannelser skal gøres populære igen, kan vi f.eks. i langt højere grad gøre kvalitet til omdrejningspunktet i vores udvikling af uddannelserne.

Jeg vil i det følgende foreslå, at man afskaffer de videregående uddannelser i Danmark. Hvorfor? Fordi vi ganske enkelt ikke synes at have brug for dem længere.

Ved at afskaffe disse uddannelser, vil den danske stat kunne spare en masse penge til ansættelse af videnskabeligt personale. Pengene kan i stedet bruges til noget mere samfundsnyttigt. Det kunne være flere motorveje og mere politi.

Politikerne behøver så heller ikke længere at bryde deres hoveder med, hvordan de kan skære ned på bevillingerne til læreanstalterne, skabe fremdrift, dimensionere eller reducere de højere uddannelser til blot at omfatte et BA-niveau.

De studerende vil også få mere tid til deres fritidsjob. De har længe ønsket at komme på fuld tid og har givet udtryk for dette ønske ved at blive væk fra så mange forelæsninger som muligt. Skulle de dukke op alligevel, er mange af dem mere til stede på skærmen end i lokalet.

Aftagerne vil også få det nemmere. Mange erhvervsledere hævder allerede uden at blinke, at de aldrig tjekker, hvilke karakterer og fag stillingsansøgerne har på deres eksamensbevis. Det er først og fremmest erfaringen eller personligheden, som tæller.

Mange erhvervsledere hævder allerede uden at blinke, at de aldrig tjekker, hvilke karakterer og fag stillingsansøgerne har på deres eksamensbevis.

Finn Frandsen, professor, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS, Aarhus Universitet

Hvis du har fornemmet en vis sarkasme bag ovenstående udsagn, tager du ikke helt fejl. Jeg mener selvfølgelig ikke, at vi skal afskaffe de videregående uddannelser. Hører jeg allerede nogle læsere udstøde et øv? Men jeg vil gerne benytte provokationen til at gøre opmærksom på nogle nye udfordringer.

Vi er i disse år vidne til et tankevækkende omslag i vores syn på de videregående uddannelser.

I årtier har vi været fortalere for et ideal, som vi kan kalde for den veluddannede borger. Dette ideal bygger på ideen om gratis uddannelse, fra børnehaveklasse til kandidatafhandling. På ideen om, at det er godt for samfundet, at mange borgere har en videregående uddannelse og vel at mærke en uddannelse, der er kvalitetssikret via formelle evalueringer. Heltehistorien bag dette syn handler om, hvordan den studerende gør sig fortjent til at få et eksamensbevis, der så efterfølgende kan skaffe vedkommende et arbejde.

Vi synes i disse år at bevæge os i en anden retning drevet af nye idealer, der ikke altid er indbyrdes forenelige. Når vi f.eks. før i tiden blev glade, når der var flere, som søgte ind på de videregående uddannelser, skal vi nu i stedet til at lære at blive glade, hver gang der er færre, som søger ind.

Vi skal også til at lære, at de højere læreanstalter for en del mennesker har mistet noget af deres fortryllelse. Læreanstalterne er kommet til at stå for det modsatte af det, som ellers de gerne vil stå for: åbenhed over for såvel den store som den lille omverden, nysgerrighed, innovation, overblik, dybtgående analyser, stræben efter at forklare eller forstå.

Heltehistorien bag dette nye syn handler om, hvordan den studerende opdager, at man fint kan klare sig på arbejdsmarkedet - uden at have afsluttet sine studier eller måske ligefrem på trods af selvsamme studier.

Denne historie blev genfortalt af lederskribenten i Politiken så sent som forleden dag. Den handlede om den store danske maler J. F. Willumsen, som det aldrig lykkedes at få en afgangseksamen. På trods af tre forsøg. Når Willumsen alligevel endte med at blive en nyskabende kunstner, var det, fordi han brød med traditionerne og »andres åh så kloge meninger«.

Men kvalitet koster penge og kræver god ledelse, og det er to ressourcer, som der ofte er mangel på.

Finn Frandsen, professor, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS, Aarhus Universitet

Hvordan kan vi genfortrylle de videregående uddannelser? Vi kan f.eks. i langt højere grad gøre kvalitet til omdrejningspunktet i vores udvikling af uddannelserne. Hvis det eneste, vi kan glæde os over, er nedadgående optagelsestal, bliver vi alt for defensive. Der er da heller ikke den politiker eller universitetsleder, som ikke taler om, hvor vigtigt det er med kvalitet. Men kvalitet koster penge og kræver god ledelse, og det er to ressourcer, som der ofte er mangel på.

Vi kunne også gøre noget mere for, at aftagerne sætter sig bedre ind i, hvad det vil sige at tage en videregående uddannelse. Alt for mange erhvervsledere har forestillinger om de højere læreanstalter, som er stærkt forældede.

Endelig er der jo også de studerende. De befinder sig uden tvivl i en svær situation – med fremdriftsreform, dimensionering, stress og hvad nu der måtte komme af andre styringstiltag og reaktioner. Men de højere læreanstalter bliver altså kun et akademisk hot spot, hvis både studerende og undervisere går ind i studierne for fuld udblæsning.

Læs også