*

Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Et kig ind i en elkonges hoved

Kan man slå sig på træpilleproduktion i den store stil uden at ane en snus om træpilleproduktion? Jada. Men så ender det rivegalt. Elselskaberne har fået noget at forklare.

El-kongernes kommercielle fejlskud

Regnestykket går ikke op. Så enkelt er det. Hvis det at drive virksomhed handler om at tjene penge, er det svært at se regnestykket i nogle af de investeringer, som en række af landets elselskaber er gået ind i.

Finans har røntgenfotograferet en del af projekterne hen over sommeren, og billederne ser specielle ud. Trecifrede millionbeløb er tabt på at prøve kræfter med aktiviteter, der ikke har noget med elforsyning at gøre. For at nævne nogle eksempler: Træpiller, kabel-tv, brændselsceller, software og gadelamper.

Energibranchen kunne kalde en skævert for en skævert. Det er én strategi. Den strategi har ét elselskab valgt i forbindelse med røntgenfotograferingen. Det er Verdo. Verdos administrerende direktør, Kim Frimer, siger ligeud, at selskabet aldrig skulle være gået ind i biomasseproduktion. Selskabet anede intet om produktion af biomasse. Prisen for at prøve sig frem som biomasseproducent i England uden at vide noget om produktionen og det engelske marked blev et tab på en halv milliard kroner før skat.

En anden strategi er at benægte, at det røde på skjortekraven er læbestift. Det er på i-n-g-e-n måde læbestift- nærmest tværtimod - og så er der ikke mere at sige til dén sag. Her er det måske ufint at komme med eksempler, for det røde på skjortekraven kunne jo faktisk være ketchup, men et muligt eksempel er sjællandske Seas-Nve. Seas-Nve har taget et smæk på en halv milliard kroner på at forsøge sig som investor i havvindmøller. Vindenergi er et forretningsområde, hvor man taber penge i stedet for at tjene penge, hvis man køber sig ind for dyrt. Seas-Nve holder fast i, at havvindmøllerne er en fornuftig investering.

Som bekendt er vi alle udstyret med to hjernehalvdele, og her er muligheden måske for at få regnestykket til at gå op.

For at være konkret: Virker det sandsynligt, at den rationelle og analytiske venstre hjernehalvdel styrer en proces, hvor man bygger biomassefabrikker i England for et trecifret millionbeløb uden at vide noget om biomasseproduktion? Eller overbyder store professionelle investorer, såsom pensionsselskaber, for at få fingre i en vindmøllepark?

Hvis svaret er nej, må det logisk set være den anden hjernehalvdel, der havde kommandoen. Det er den højre hjernehalvdel, der rummer intuition og følelser. For eksempel lyst til at prøve nye forretningsområder af eller ekspandere eller noget tredje. Problemet er, at denne konklusion kan læses som et karaktermord på direktørerne i de regionale energiselskaber – de såkaldte elkonger. Det er stærke mænd, hvis bestyrelser ofte har et betydeligt indslag af lokalpolitikere og andre med behersket erfaring i drift af store koncerner.

Men det er ikke noget karaktermord. Det er logik. Hvis man går ind i biomasseproduktion uden at vide noget om biomasseproduktion eller køber havvindmøller over markedsprisen for havvindmøller - OG taber 500 millioner kroner på få år - så er investeringen nok ikke drevet af en rentabilitetsberegning. Den er drevet af noget andet. Og så passer pengene – bogstaveligt talt. Et sted i elkongernes skrivebordsskuffer er der givetvis regnestykker på økonomien i at producere træpiller, gadelamper, software og kabel-tv. For ikke at nævne ladestandere, grøn omstilling, solceller og scootere. Men det var ikke regnestykkerne, der var motoren i at gå ind på nye forretningsområder. Det handlede dybest set ikke om at tjene penge.

Vi har før set højre hjernehalvdel have kommandoen i dele af dansk erhvervsliv. I de glade 00’ere låner en række lokale banker med begejstring penge ud til storbønder og ejendomsmatadorer. Nogen af bønderne og ejendomsfolkene har godt nok fået blankt nej til kredit hos de store banker, og projekterne er temmeligt luftige, men det gør ikke noget. Man er med, hvor det sner, og bankens balance vokser. Da finanskrisen i 2008, sender både ejendomsmarkedet og prisen på landbrugsjord i gulvet, kan venstre hjernehalvdel konstatere, at den er helt gal. Regnestykkerne går overhovedet ikke op. Lokalbank efter lokalbank ender deres dage som rodekasse-tilbud hos Finansiel Stabilitet.

Sådan vil det næppe gå elselskaberne. Penge kan som bekendt kun bruges én gang, og energibranchen har den kolossale styrke, at indtægterne er relativt stabile. Virksomheder og forbrugere holder ikke pludselig op med at købe strøm.

Faren ligger et andet sted. Den handler om samspillet med politikerne og embedsværket på Slotsholmen. Sagen vil ikke gå væk. Nu er energiministeren også gået ind i den. Røntgenbillederne ser specielle ud.

Anders Heide Mortensen er erhvervspolitisk kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

(Rettelse: Det fremgik i en tidligere version af dette indlæg, at Verdo ikke har nogen knowhow med biomasse. Det er ikke korrekt. Der er specifikt tale om biomasseproduktion, som var uprøvet land for selskabet)

Læs også