*

Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Der er gået Tvind i den danske elsektor

Forsyningsvirksomheder skal sikre lave priser og investeringer i kerneforretningen.

El-kongernes kommercielle fejlskud

Mogens Amdi Petersen var velfærdsprofitør. Et begreb, der bruges i Norge og Sverige om specialiserede monopolvirksomheder, som gør sig til eksperter i at skabe overskud på velfærdsservices. En vanskabning, der ofte fødes i forbindelse med uigennemtænkt udlicitering af offentlige services.

Det paradoksale er, at den første af den slags var dansk og tilsyneladende venstreorienteret. Skoleimperiet Tvind gik forrest i at udvikle en semiparasitær virksomhedsform, der, på ryggen af dansk socialpolitik, skabte overskud til investeringer i dit og dat.

Det er fint med udlicitering af nogle opgaver. Måske er fremtiden for velfærdsstaten endda en stigende grad af selv- og medarbejdereje. Men når privatiseringer skaber virksomheder, der bygger enorme overskud på en privilegeret adgang til offentlige opgaver, har man fået en pervers situation.

Perverst er det på mange måder det, der er sket på elområdet i Danmark. De oftest kundeejede elselskaber har de facto monopol, og kanaliserer midler fra elområdet over i andre investeringer. Investeringer, som det går temmelig skidt med.

Finans har med et fremragende stykke erhvervsjournalistik kortlagt, at de store elselskaber har tabt 10 mia. kr. på fejlslagne kommercielle investeringer.

Skandalerne opstår, fordi man har kommercielle aktiviteter i monopollignende foretagender blandet sammen med forbrugereje. Der findes godt nok allerede regler, der skal sikre, at forbrugerne ikke bliver malket. Men de virker ikke tilstrækkeligt.

Og for at føje spot til skade, har McKinsey & Co. for nyligt anbefalet, at man skal lade resten af forsyningssektoren drive forretning på mere kommercielle vilkår – på samme måde som det er muligt i netop elsektoren.

Men realiteten er, at det netop er i den semiliberaliserede elsektor, at man har flest problemer med at forvalte forbrugernes penge. Det på trods af, at elsektoren reguleres efter det højt besungne indtægtsrammesystem.

Lovgivningen fungerer dog modsat hensigten om en mindstepris, elselskaberne kan opkræve. Det bliver i stedet en bund under priserne. Hvilket kan ses af den lange række udvidelser af elselskabernes indtægtsrammer, der er kommet over årene, og som har ført til store prisstigninger for forbrugerne.

Hvad er alternativet så?

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fik i foråret reddet hvile-i-sig-selv-princippet i den øvrige danske forsyningssektor, og dermed forhindret, at penge kan trækkes ud til andre formål end kerneforretningen.

Det kunne være et fint princip for organisering af vores eldistribution. Helst inden der går endnu mere Tvind i stikkontakterne.

Læs også