Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Danske chefer halter på disse tre punkter

På områderne teamfølelse, talentudvikling og iværksætteri skal kompetenceudviklingen sættes op i fart i danske virksomheder.

World Economic Forum 2017

I forbindelse med VL Døgnet i juni 2017 blev der gennemført en analyse af, hvordan danske ledere og virksomheder ser på de kompetencer, som er vigtige for at opnå succes i fremtiden. Resultatet af undersøgelsen blev sammenfattet i en lille pjece med titlen ”Fit for fremtiden”.

Der er tale om spændende læsning, da undersøgelsen skal ses som et snapshot af, hvordan ledere ser på sine egne og sin virksomheds kompetencer i forhold til, hvad der er brug for i fremtiden. For er lederne og virksomhederne gearet til fremtiden?

Svaret er ikke et entydigt ja eller nej. Men analysen viser med tydelighed, at der er områder, hvor der synes at være forbedringsmuligheder.

Der skal her peges på tre ledelsesområder fra undersøgelsen, hvor en forstærket indsats kan være med til at styrke virksomhedernes konkurrencekraft. De tre områder er benævnt kompetencegab, dvs. at der et gab mellem den nuværende situation og det fremtidige behov, hvorfor det synes nødvendigt med en oprustning.

1. Fra individualisme til holdindsats.

Et gennemgående træk ved analysen er, at lederne generelt er ret selvsikre, idet de gav sig selv en høj score på tværs af alle undersøgte kompetencer. Det er naturligvis et positivt træk, at den personlige vurdering af fremtidsparatheden er i top, omend det vides, at selvvurderinger ofte har karakter af overvurderinger.

Det viste sig da også, at lederne er langt bedre end deres organisationer, som typisk blev vurderet noget lavere. Så vi har den enkelte leder på den høje hest og så en række mere fodslæbende kolleger. Samtidig er det i sagens natur et problem, hvis en leder ser sig som højt hævet over de øvrige. For dels har det en negativ indflydelse på performance, og dels skaber en sådan konstellation typisk ikke den nødvendige fremdrift. Der synes derfor behov for en stærkere kompetencemæssig synkronisering samt måske lidt mere holdindsats.

2. De glemte talenter.

Talentudvikling har stået højt på den ledelsesmæssige dagsorden i mange år – i hvert fald på papiret. Analyser på dette områder viser, at de virksomheder, som arbejder aktivt med talentudvikling og efterfølgerplanlægning, typisk hører til de bedst performende. Derfor var VL-undersøgelsen på dette punkt ganske overraskende. For faktisk var der forholdsvis mange ledere og virksomheder, som ikke svarede bekræftende på, at de fokuserede på f.eks. opbygning af en pipeline af talenter eller talentudvikling.

I forhold til, at et vigtigt argument i dansk erhvervsliv har været, at vi skal leve af at have kompetente organisationer og medarbejdere, samt at dette er en central ressource, er observationen fra analysen tankevækkende.

3. Mod mere iværksætter-dna.

Iværksættergenet er ikke kun et spørgsmål om at starte nye virksomheder. Det skulle også gerne findes i den bestående virksomhedsmasse. Men også på dette felt synes der at være et kompetencegab. F.eks. viste analysen, at der var mindre end en tredjedel af de adspurgte, som mente, at de kunne forsvare deres virksomhed mod disruption eller selv skabe disruption inden for egen branche. Om end spørgsmålet også er vanskeligt at svare entydigt på, indikerer det måske, hvor lidt egentlig iværksætter-dna, der findes i virksomhederne. For selvom der bruges mange ressourcer på innovation og udvikling, er det måske fortrinsvis på produkt- og serviceområdet.

Talentudvikling har stået højt på den ledelsesmæssige dagsorden i mange år – i hvert fald på papiret.

Flemming Poulfelt, professor og prodekan på Copenhagen Business School

Uddraget af den omtalte undersøgelse er en pejling på, hvorvidt ledere og deres virksomheder er fit for fremtiden. Resultatet er desværre ikke helt overbevisende, for på udvalgte områder skal kompetenceudviklingen accelereres. Derfor skal der mere hastighed i de processer, som skal sikre de kompetente ledere og virksomheder.

Måske skulle mange virksomheder starte med at abonnere på, at »speed is the new currency of business,« som det blev udtrykt på World Economic Forum i Davos i vinter.

BRANCHENYT
Læs også