Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Derfor er der el i stikket til lav pris

Kan man tale om "afdækning" af en sag uden at fokusere på alle fakta, spørger adm. direktør i Dansk Energi om den seneste tids kritik af kommercielle fejlskud i elbranchen.

El-kongernes kommercielle fejlskud
Administrerende direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard.

Finans har i august måned startet en serie om energiselskaberne, og her på debatsiderne også givet plads til stemmer, der nuancerer avisens dækning.

Hvad jeg gerne vil bidrage med, er lidt flere fakta om, hvordan branchen performer, og hvordan reguleringen på området virker. For det første har Danmark Europas højeste leveringssikkerhed på el. Og prisen for transport af el ligger i Europas lave ende. Det er et vigtigt grundlag for et moderne samfund som Danmark.

Det er rigtigt, at prisen for transport af strøm er steget siden 2004 med knapt 2 øre pr. kwh for en almindelig husstand. Ifølge energiministerens oplysninger til Folketinget og regeringens energikommission skyldes det ene og alene, at Folketinget har pålagt eldistributionen en række ekstra opgaver. Blandt andet at rulle fjernaflæste målere ud, lægge elnettet i jorden og en massiv energispareforpligtelse. Uden disse ekstraopgaver ville prisen være faldet. I al stilfærdighed skal man huske dette, hvis man er utilfreds med prisen.

Finans’ dækning efterlader et indtryk af, at selskaberne kan hæve deres indtægter for at dække kommercielle investeringer. Det tillader lovgivningen ikke. Reguleringen indeholder desuden effektiviseringskrav og en tilladt opkrævning til dækning af netselskabernes finansieringsomkostninger. Principper, der i Finans roses af Søren Bjerre Nielsen, formand for Nationalbanken, som også var formand for det udvalg, der knæsatte principperne. Et udvalg, hvor blandt Landbrug & Fødevarer og DI deltog.

Finans har ret i, at selskaberne har investeret i forskellige aktiviteter, som har givet underskud. Det har de gjort for midler fra blandt andet salg af kraftværker. Finans kalder sin sporadiske gennemgang for en ’afdækning’. Men hvis man bruger begrebet ’afdække’ burde solide kommercielle succeser som milliard-virksomheden Energi Danmark og Nianet (der netop er solgt med gevinst) vel ret beset også nævnes?

Finans rubricerer også investeringen i fibernet som en fejlinvestering. Det bør diskuteres. Infrastrukturinvesteringer giver i meget få tilfælde overskud på den korte bane, da vi taler om kapitaltunge investeringer, hvor afskrivningerne naturligt mærkes før det konkrete salg. Og ønsket om fiber fra politikere og lokalsamfund er stor på de investeringer, der er vigtige for ikke at hægte alle de postnumre af, som ingen andre investerer i.

Her er det repræsentantskabernes pligt og ret at formulere formålsparagraffen og beslutte, om der skal investeres i bredbånd til gavn for lokalområdet, eller om tariffen skal sættes ned. Ikke sjældent er begge dele lykkedes.

Landbrug & Fødevarer ønsker i Finans flere aktive landmænd. Det engagement tager branchen gerne imod. I dag udgør landmænd 12 procent af bestyrelserne i de forbrugerejede selskaber, der repræsenterer 90 procent af forbrugerne.

Alle disse supplerende fakta skal ikke læses som, at branchen bare læner sig tilbage. Vi har i branchen søsat et governance-projekt, hvor anbefalingerne for god selskabsledelse er ledestjerne. De anbefalinger forventer vi at kunne præsentere i foråret. Et af kernepunkterne bliver en tydeliggørelse af, hvordan de forbrugerejede selskaber skaber værdi for deres ejere og dermed på, hvilken vægtskål succes eller fiasko kan måles.

Af Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi

BRANCHENYT
Læs også