Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Der er ingen grund til at bekymre sig over Vestens dalende bnp-vækst

Ingen af landene i den industrialiserede verden er blandt de 10 dygtigste til vækst.

Det er ikke lige dem, man forbinder med klassens smarte drenge og piger, der topper statistikkerne over tidens vækstøkonomier. Glem alle de rige samfund. Der er ikke et eneste land fra den industrialiserede verden at finde på Verdensbankens seneste Top 10.

Skal man investere i vækst, hedder årets darling Etiopien fulgt af Usbekistan og Nepal. Som symptom på, at det ikke er de etablerede økonomier, der fører feltet an, er det hverken Singapore, Malaysia eller Thailand, der repræsenterer Sydøstasien på Top 10-listen, men Laos, Cambodja, Filippinerne og Myanmar.

Hvordan hænger det sammen med, at aktiemarkederne i den industrialiserede verden buldrer af sted, og der er dømt højkonjunktur de fleste steder?

Et af de nemme svar er, at de årlige Top 10-lister er baseret på procenter. I reelle tal er en stigning på 5 pct. i Etiopien ingenting i forhold til en stigning på 5 pct. i Tyskland eller USA. Man starter fra helt forskellige niveauer. En ny cykel til en etiopier fylder procentvist mere i det nationale bruttonationalprodukt end en ny bil til en amerikaner.

Så når Verdensbanken kalkulerer med en vækst på 1,9 pct. i de avancerede økonomier i 2017, er det i virkeligheden udtryk for, at det går rigtig godt og meget bedre, end sortseerne prædiker. Men samtidig er det et udtryk for, at en traditionel målestok som bruttonationalproduktet er ved at have udspillet sin rolle som brugbart barometer for et samfunds aktivitetsniveau.

Debatten er ikke ny. Men diskussionen om bruttonationalproduktet som en målestok for vækst eller en nations sundhedstilstand er blusset op igen.

En ny cykel til en etiopier fylder procentvist mere i det nationale bruttonationalprodukt end en ny bil til en amerikaner.

Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore

Etiopiens vækst er f.eks. – lige som de øvrige topscoreres – baseret på udenlandske lån og offentlige investeringer. Det betyder, at nationens offentlige gæld er steget til 50 pct. af bruttonationalproduktet. Så mens væksttallene giver indtryk af, at det går rigtig godt, konstaterer Verdensbanken, at der er en underliggende skrøbelighed med forstærkede faresignaler.

Økonomiske trendsættere som nobelpristager Joseph Stiglitz og IMF’s chef Christine Lagarde mener, at bruttonationalproduktet ikke længere er en brugbar indikator. Som andre fremtrædende økonomer peger de på, at man bør ændre beregningsmetoder og perspektiver, så andre faktorer end den rene økonomiske vækst spiller ind. F.eks. job, velfærd og sundhed.

Succesforfatteren professor Erik Brynjolfsson mener, at sammenhængen mellem investering i it, de traditionelle forretningsprocesser og human capital også skal inkluderes for at give et retvisende billede.

Men der er et andet ofte overset fælles træk ved landene på Top 10-listen: Det er alle lande med et stort overskud af unge. Enten på vej ud på arbejdsmarkedet eller allerede i fuld gang.

Det er i virkeligheden der, man skal sammenligne, hvis man skal have en mere præcis fornemmelse af, hvad der tegner tiden, mener David Carbon, cheføkonom i Singapore-banken DBS. Han ser ikke de avancerede økonomiers relativt lave vækst som et svaghedstegn og kan slet ikke tilslutte sig bekymringen over lave globale vækstrater.

Han mener, at vækst skal ses i forhold til et samfunds individer i den arbejdsduelige alder og konstaterer, at hvis man måler på arbejdsdygtige personer, er vækstraterne ikke faldet siden 1980.

Bekymret for den lave vækst i dag? Man kan lige så godt vænne sig til det. Den bliver formentlig langsommere i de næste fem år og endnu langsommere i de efterfølgende fem år.

David Carbon, cheføkonom i Singapore-banken DBS

Kurven for lavere vækst følger kurven for befolkningstilvæksten. En procents fald i arbejdsduelig befolkning medfører også automatiske en procents fald i den potentielle vækst.

»Så hvem bekymrer sig om det? Det er væksten pr. person, som er afgørende. Det handler om din indtægt, min løn og ikke den samlede vækst,« lyder hans konklusion, der samtidig forklarer, hvorfor de vestlige markeder og industrialiserede samfund egentlig har det rigtig fint trods væksttal langt fra dem i Etiopien, Usbekistan og Nepal.

Og ifølge Carbon bør ingen i øvrigt blive overrasket over, at det scenarium også udspiller sig fremover i de industrialiserede samfund med færre og færre varme hænder:

»Bekymret for den lave vækst i dag? Man kan lige så godt vænne sig til det. Den bliver formentlig langsommere i de næste fem år og endnu langsommere i de efterfølgende fem år.«

BRANCHENYT
Læs også