Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Skattelettelser skaffer ikke flere faglærte

Skattelettelser til de rigeste skaffer ikke en eneste faglært mere.

Med sit seneste skatteudspil foreslår regeringen at lempe skatten på arbejde, biler og pension som umiddelbart koster 23 mia. kr. Det skal ske ved at sænke registreringsafgiften på biler, fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, indføre et skattefradrag for pensionsindbetalinger, indføre et nyt jobfradrag og fjerne beskatningen af fri telefon.

Regeringens skatteudspil giver den største gevinst til de rigeste - både opgjort i kroner og procent. De ti pct. med de laveste indkomster vil i gennemsnit få omkring 300 kr. fra udspillet om året, mens de ti pct. med de højeste indkomster i gennemsnit vil få knap 12.000 kr. De rigeste vil hermed opnå en gevinst, som er 40 gange så høj som for de fattigste.

Det er særligt afskaffelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget, som vil være ulige fordelt. Mens de ti pct. rigeste i gennemsnit vil få knap 9.000 kr. alene fra dette element, så vil der stort set ingen gevinst være at hente blandt familier med en lav indkomst.

At regeringen vil bruge 23 mia. kr. på skattelettelser vil komme til at have konsekvenser for fremtidens velfærd. Regeringen vil eksempelvis finansiere skattelettelserne ud fra det såkaldte ’råderum’ samt ændre i de offentlige ydelser. Noget af finansieringen vil også komme fra jobreformens fase 1, som bl.a. bestod af kontanthjælpsloftet. Konkret betyder det, at skattelettelserne skal finansieres af velfærd og personer på overførsler.

Føres regeringens planer om skattelettelser ud i livet, så vil det koste tusindvis af offentligt ansatte. Regeringen har en målsætning om en lav realvækst i det offentlige forbrug frem mod 2025. I 2025-planen var målsætningen på 0,3 pct. i det offentlige forbrug. Med finansloven har regeringen lagt op til en vækst på 0,5 pct. i 2018.

Med en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. i 2018 og en vækst på 0,3 pct. i perioden 2019-2025, så vil antallet af offentligt ansatte i 2025 være 24.700 personer lavere sammenlig-net med niveauet i dag. Det svarer til 15.800 færre fuldtidsansatte i den offentlige sektor. Konkret betyder det færre ansatte inden for en række kernevelfærdsområder, heriblandt sundhed, børnepasning og ældrepleje, undervisning samt forsvar og politi.

Regeringens plan om skattelettelser vil ikke forlænge opsvinget. Hvad der for alvor vil forlænge opsvinget ville være at investere mere i uddannelse og forskning. Vi står overfor stor mangel på faglært arbejdskraft. Hvis opsvinget skal forlænges, så skal vi skaffe flere faglærte. Skattelettelser til de rigeste skaffer ikke en eneste faglært mere

BRANCHENYT
Læs også