*

Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Her er de tre måder vi diskuterer velstand på i Danmark

Der er grundlæggende tre måder, hvorpå vi diskuterer velstand og statens rolle herhjemme

Der er tre måder, vi diskuterer samfundsøkonomi på her i landet.

Nummer 1. Den mest populære er den med, at statens opgave er at fordele, hvad der skabes af værdi ud i nogenlunde lige store bunker til hver især, sådan at alle får nogenlunde lige meget. Hvis man går imod den opfattelse af statens opgave, er man ret ’ond’ og ’egoistisk’. Man beskyldes for at have til hensigt at overlade de svage til deres egen skæbne for blot selv at have lov til at svælge i luksus.

Denne – den mest fremherskende – del af den offentlige debat, handler udelukkende om, hvordan kagen skal skæres og fordeles. Der er ingen debat om, hvordan velstanden skal skabes. Det tages blot for givet, at den er der, og at der er mere at fordele, hvis blot man opkræver noget mere i skat.

Nummer 2. Den anden måde at diskutere samfundsøkonomi er stærkt på vej frem og ved at udkonkurrere den første. Det er den bekymrede og skyldbetyngede metode, hvor målet er, at dem med mange penge skal give endnu flere til dem, der ikke har så mange, men at dem med mange penge, også skal holde op med at producere så meget og tjene så meget, fordi det ikke er godt for jorden, klimaet, dyrene, de oprindelige folk i Sydamerika, den bredmundede frø, mænds sædkvalitet og gletcherne på Himalaya.

Statens opgave er her, at alle skal tvinges til at opføre sig anderledes, end de gør i dag. For at opnå det, skal man tage deres penge i form af afgifter, udstikke nogle forbud og påbud, og samtidig skal mange flere mennesker bruge deres tid på alt muligt andet end at tjene penge.

Hvis man går imod denne opfattelse af statens opgave, er man ikke bare ond og egoistisk, så er man farlig. Farlig som fanden selv, en trussel mod menneskehedens overlevelse og skyldig i jordens undergang.

Disse to måder at diskutere samfundsøkonomi på har tre ting til fælles: De legitimerer, at friheden begrænses. De fordrer, at menneske ensrettes, og de vil – så sikkert som amen i kirken – føre til, at vores børn og børnebørn bliver fattige som kirkerotter, hvis vi følger anvisningerne uden at gøre modstand.

Det er hverken socialisterne i nummer et eller øko/klima-idealisterne i nummer to, der har opfundet og udviklet det nationale værdifællesskab. De misbruger det bare til ansvarsløst at disponere over fællesskabets frugter.

Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige.

Nummer 3. Den tredje måde at anskue statens rolle på, er vi ikke mange, der deler. Det er den friheds- og velstandsorienterede, hvor målet er, at staten og politikerne skal bestemme så lidt som muligt. Hvor fokus er på at skabe velstand, opfinde, udvikle, bryde ny vej – tage udfordringen op i tilværelsen, yde hvad man kan, nyde frugterne af sin succes og lære af sine nederlag.

Denne tredje måde giver støtte til det kreative menneske i det kreative samfund. Et menneske som handler rationelt inden for rammen af det nationale værdifællesskab. Det nationale værdifællesskab er nemlig grundlaget for både den første, den anden og den tredje måde at se på statens rolle. Uden det ville der slet ikke være noget at snakke om. Men det er hverken socialisterne i nummer et eller øko/klima-idealisterne i nummer to, der har opfundet og udviklet det nationale værdifællesskab. De misbruger det bare til ansvarsløst at disponere over fællesskabets frugter.

Det var de kreative mennesker i det kreative samfund, der byggede det nationale værdifællesskab og skabte grundlaget for velstanden. De er i dag skubbet til side og forkastet af socialister og øko-idealister.

Men det er friheden og velstanden, der giver os muligheden for at dele. Og det er det nationale værdifællesskab, der giver os lysten til at dele.

Jeg arbejder for, at vi bliver flere, der forstår fordelene ved nummer tre og det forløjede i nummer et og to.

Læs også