*

Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Bo Nilsson er fortid i spidsen for Nets

Kommentar: Den udskældte betalingsboss har tilsyneladende allerede sit hoved i sit næste investeringseventyr. Det holder ikke.

Bo Nilsson, adm. direktør i Nets, er en foretagsom mand. Han er ifølge Inside Business i gang med at samle investorer til at byde på TV2. 
Foto: Sofia Busk

Hvis der er et gran af sandhed i Inside Business’ historie om, at Bo Nilsson vil købe det statsejede TV2, er han fortid i spidsen for det udskældte betalingsformidlingsselskab Nets. Hverken eksisterende eller kommende aktionærer kan være tjent med en topchef, der ikke er 110 pct. fokuseret på at skabe værdi for dem – på kort, mellemlangt og langt sigt. Han har i form af en yderst gavmild bonuspakke, der meget snart kan realiseres, sin egen supergevinst i hus.

Derfor er det nu helt åbenlyst, at hvis der er en, der kaster al sin energi ind på at få Nets solgt igen, så er det Bo Nilsson.  

Søren Linding, erhvervskommentator

Nets er formentlig ved at blive solgt igen. Det tidligere PBS blev i 2014 solgt til de to kapitalfonde Bain og Advent, der to år senere under meget tumult satte Ballerup-selskabet på børsen. Det blev i den grad oversolgt, og det er først efter Nets har bekræftet rygterne om forhandlingerne med interesserede købere, at kursen er kommet over udbudskursen i september 2017.

Meget tyder på, at Bo Nilsson med sin ambitiøse investeringsidé ikke planlægger at være en del af en eventuel ny ejers ledelsesplaner. Det er fair nok. En ny ejer vil også forsøge at binde ham til en ny strategiperiode på mindst 3-5 år. Det vil især gælde, hvis den nye ejer – som det oftest spås – bliver endnu en kapitalfond, der køber Nets af børsen.

Hverken eksisterende eller kommende aktionærer kan være tjent med en topchef, der ikke er 110 pct. fokuseret på at skabe værdi for dem – på kort, mellemlangt og langt sigt.

Søren Linding, erhvervskommentator

Men afsløringen af Bo Nilssons omfattende investeringsplaner bliver yderst problematiske, hvis salgsbestræbelserne ikke bliver til noget, og aktien dykker som en sten. Så vil Nets og Nets’ bestyrelse stå tilbage med en ufokuseret topchef, der tilsyneladende har mange andre ting at bruge sin sparsomme arbejdstid på end at sikre aktionærerne et fornuftigt afkast. Det holder ikke.

Derfor er det nu helt åbenlyst, at hvis der er en, der kaster al sin energi ind på at få Nets solgt igen, så er det Bo Nilsson.

Søren Linding er erhvervskommentator og virksomhedsredaktør på Finans. Tweet ham på @sorenlinding eller skriv til soren.linding@finans.dk

Læs også