*

Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Operation ”billigere biler” er blevet ren krisehåndtering

Hvordan kan et løfte om at ville give danskerne billigere biler udvikle sig til en rendyrket krisesag? Ud af ingenting? På to uger?

Regeringen havde sat en nedsættelse af den høje danske registreringsafgift langt frem i udstillingsvinduet, da den 29. august præsenterede en reform med ”historisk store skattelettelser”.

Danskerne skulle kunne købe billigere biler – nogle biler endda meget billigere.

Det er nøjagtig 14 dage siden. Og på de 14 dage er planen gået fra at være en vindersag til i omegnen af det modsatte. Hvad der skulle have være en lynbeslutning, så bilbranchen og bilkøberne hurtigt kunne komme videre, er endt som en tur i grøften. Nu taler støttepartiet Dansk Folkeparti åbent om, at hele øvelsen måske ender i ingenting. Ingen reform, ingen nedsættelse, ingen billigere biler.

Skylden? Den kan flere deles om. Både på Christiansborg og i bilbranchen er der nogen, der har kørt frem uden at se sig til siderne.

Kollisionen med virkeligheden sker allerede på dag 1. Regeringen havde kun lige nået at fremlægge sit forslag om at nedsætte registreringsafgiften, da Dansk Folkeparti meldte ud, at partiet ville have afgiftssystemet lagt helt om.  Partiet forlangte, at afgiften ikke længere skulle beregnes efter bilens værdi, men efter dens sikkerhed og effekt på miljøet.

Og så er forhandlingerne sat af sporet. At nedsætte en afgift er enkelt. At konstruere et helt nyt beregningsprincip er kompliceret. Muligheden for en hurtig løsning ramler lige ind i autoværnet.

Hvem der har skylden, ved kun dem, der var til stede i regeringens koordinationsudvalg og i Dansk Folkepartis gruppeværelse i dagene op til udspillet. De personer ved, om regeringen på forhånd var klar over, at Dansk Folkeparti ville møde op til forhandlingerne med et krav om et nyt beregningsprincip. Så burde Skatteministeriet have haft en model klar, som parterne kunne skrue på. Hvis Dansk Folkeparti omvendt opfandt sit krav ud af den blå luft, lugter det af afstraffelse. Blå bloks største parti lader jævnligt VLAK-regeringen mærke, at det har konsekvenser at lægge udspil frem uden at have taget DF-ledelsen i ed først. En straf kan for eksempel fastsættes til at lade Finansministeriet regne i døgndrift, uden at forhandlingerne kommer nogen vegne.

Og her står sagen nu på tredje uge. Vindersagen med de billigere biler er blevet en ren krisesag. Tingene var lagt sådan til rette, at de billigere biler skulle være det første, som danskerne mærkede til regeringens store skattereform. Så var ballet åbnet. Men i stedet kører projektet i tomgang. Forhandlingerne står stille. Medierne skriver ikke om glade bilkøbere, men om frustrerede bilforhandlere. Dansk Folkeparti rykker ikke nærmere regeringen, men skaber nu i stedet ekstra problemer ved at forlange en flerårig aftale, så Liberal Alliance afskæres fra at bruge de årlige finanslovsforhandlinger til at skrue på registreringsafgiften. Og ude i periferien kritiserer Socialdemokratiet forløbet og giver den i rollen som den jævne bilkøbers fortaler.

Hvis forløbet ender som et hop på stedet, har også bilbranchen grund til at se indad. I den grad.

Midt under forhandlingerne om lavere registreringsafgifter har Mercedes vist sig leveringsdygtig i benzin til forargelsens bål. Politiske ordførere fra Dansk Folkeparti til SF har erklæret sig parat til et indgreb mod en model, hvor Mercedes via konstruerede priser på leasingbiler tjener sekscifrede beløb på næsten nye vogne.

Audi og flere andre bilimportører har tidligere vist sig at bruge samme model til at skrælle biler for registreringsafgift og øge deres avance.

For bilbranchen er Mercedes-sagen nærmest katastrofalt timet. Sagen flytter fokus væk fra de høje danske registreringsafgifter, og til hvordan bilbranchen anvender den nuværende afgiftslovgivning til at minimere sit bidrag til statskassen og maksimere sin indtjening.

Og det bliver værre endnu set fra bilbranchens side:

For jo dyrere biler er, jo mere tjener bilimportører og leasingselskaber på at sende dem gennem den såkaldte ”vaskehal”, hvor registreringsafgiften skrumper. Derfor kredser politikernes og mediernes interesse af naturlige årsager om, hvordan forholdsvis dyre bilmærker som Audi og Mercedes har anvendt mulighederne i den eksisterende lovgivning.

Mercedes-sagen er oktan 95 for den suverænt mest magtfulde af alle dagsordener i moderne dansk politik. Ofte den eneste dagsorden af betydning: Omfordelingspolitikken. Hvordan fordele og byrder bør fordeles mellem mere velstående og mindre velstående i samfundet.

Her går Mercedes-sagen ind og bliver et potentielt kort på Dansk Folkepartis hånd.

På det kort stå der, at der er behov for en ny afgiftsmodel for at lægge bil- og leasingbranchen i håndjern, så dyre bilmærker stoppes i at minimere afgiftsbetaling. Noget i den stil – formuleret folkeligt. Så må det med de eventuelt billigere biler til danskere komme senere. Hen ad vejen.  Bogstaveligt talt.

Læs også