*

Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Så blev politikerne ramt af virkeligheden

Boligmarkedet: Nye lånestramninger blev taget af bordet i sidste øjeblik. Hvad nu?

Som I måske ved, deler jeg virkeligheden op i to: Der er den politiske virkelighed og den virkelige virkelighed.

Herude i den virkelige virkelighed har en »stramning,« en »justering« eller en »ændring« kontante konsekvenser. I den politiske virkelighed bag Christiansborgs tykke mure er den slags politisk drilleri.

Seneste eksempel var bilafgifterne, som det tog en måned at få vedtaget. Det bremsede bilsalget i den periode.

Sidste fredag bragede de to virkeligheder igen sammen. Siden marts har realkreditinstitutterne vidst, at der var bestræbelser på at begrænse de mest risikable udlån til boligejerne i storbyerne. Kun 15 pct. af det samlede udlån må i storbyerne udgøres af flekslån og/eller afdragsfrie lån for boligejere, hvis samlede gæld er fire gange højere end husstandsindkomsten eller mere.

Så tjener man 1 mio. kr. og skylder 4 mio. kr. eller mere, kan man altså blive ramt.

Kravet kom oprindelig fra det Systemiske Risikoråd, der hører under Nationalbanken. Rådet består formentlig af folk, man nødig vil sidde ved siden af til en julefrokost, men sådan må det være.

De skal fungere som omvandrende regneark og bearbejde tallene efter formler - ikke fornemmelser eller følelser. Formålet med rådet er godt: Vi vil ikke have en finanskrise igen. Og skal man bremse, skal man faktisk gøre det i god tid, inden det går galt.

Rådet har konstateret, at det danske boligmarked i København og Aarhus er oppe i sjette gear, og at rigtigt mange vælger flekslån og afdragsfrihed i de vilde markeder.

For de er vilde.

Den sag er en tabersag – for alle.

Lars Nielsen, journalist og klummeskribent

Vores erhvervsminister, Brian Mikkelsen, gentog kravet i juni, og sidst i september udsendte Finanstilsynet en vejledning. Der er tale om en ganske barsk vejledning, for al gæld tæller med – blandt andet familielån, selv om man ikke betaler afdrag på dem, og kassekreditter, selv om man ikke trækker på dem.

De skrappe krav skulle træde i kraft mandag den 2. oktober. Fredag den 29. september om eftermiddagen trak Brian Mikkelsen dem tilbage fra en lufthavn i London. I sidste øjeblik? Åh jo. Her gik vi og troede, at gaten var lukket!

Mandag morgen kunne realkreditinstitutterne måbende konstatere, at de regler, de har brugt meget tid på at indføre og uddanne deres personale i at håndtere, ikke gjaldt alligevel. Der er faktisk tvivl om, hvorvidt de overhovedet kommer til at gælde.

Den sag er en tabersag – for alle.

Brian Mikkelsen har tabt ansigt ved ikke at være forberedt godt nok. Forklaringen fredag var, at han havde fået "nye tal". Der er mig bekendt ikke fremkommet nye tal. Det er almindelig kendt, at over 35 pct. af den samlede udlånsmasse er flekslån og/eller afdragsfrie lån. Kun Erhvervsministeriet kendte åbenbart ikke de tal.

Det er en tabersag for det Systemiske Risikoråd. Rådet har passet sit arbejde. Men konklusionen er simpelthen for vidtgående. Og nu risikerer rådet at blive lukket. Det mener den diskoskaster-uddannede politiker, Joachim B. Olsen, at det skal.

Logikken bag det svarer til, at man afskaffer linjevogterne under fodboldkampe, fordi det er irriterende, at de vinker for offside.

Det er en tabersag for realkreditinstitutterne. Deres organisation, Finans Danmark, får godt nok frit valg på alle lobby-hylder, inden de endelige regler sendes ud. Mit gæt er, at der kommer lempelser til førstegangskøbere og ældre, der vil nedspare.

Diskussionen om stramningerne åbenbarer det, vi andre har forsøgt at fortælle i årevis, men som institutterne blankt har afvist. Det danske boligmarked i storbyerne holdes kunstigt oppe af flekslån og afdragsfrie lån. Beviset kommer nu – og tak for det i øvrigt.

Det har klinget hult i mine ører, at institutterne blankt har afvist, at flekslånene og afdragsfriheden var et problem med henvisning til, at man skal kreditgodkendes til et fast forrentet lån med afdrag.

Formelt: Ja.

Reelt: Helt sikkert nej.

Er det sundt, at førstegangskøbere skal have afdragsfrihed eller basere deres økonomi på en rente tæt på 0? Ville det ikke være meget sundere, at de gik en boligcru ned og rykkede lidt væk fra centrum af storbyerne eller boede til leje?

I ved, præcist, som vi gjorde i gamle dage før de afdragsfrie lån.

Logikken bag det svarer til, at man afskaffer linjevogterne under fodboldkampe, fordi det er irriterende, at de vinker for offside.

Lars Nielsen, journalist og klummeskribent

Ved ikke at lytte til det Systemiske Risikoråd løber politikerne en så stor risiko, at de skal finde maratonskoene frem, når de skal løbe fra ansvaret.

Vi boligejere risikerer, at der bliver skabt et system, hvor svage boligejere begunstiges af politiske grunde. Når boblen brister, bliver de pågældende ramt først, og det kan skabe en sneboldeffekt på hele boligmarkedet.

I stedet for at prøve, om anbefalingen om de 15 pct. gav mening i en periode – har man nu kastet boligmarkedets fremtid ind i den politiske skolegård. Hvad er der egentlig at risikere: At flere begynder at betale deres gæld? Mon ikke vi kan leve med det.

Nu er alt muligt, men én ting er givet på forhånd: Den største taber på langt sigt er den virkelige virkelighed.

BRANCHENYT
Læs også