*

Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Hvor skal pengene komme fra, hr. finansminister?

Regeringen nægter at fortælle, hvordan den vil finde penge til sin skattereform.

Det er velkendt, at regeringen og Socialdemokratiet ikke er enige om den økonomiske kurs for Danmark. Regeringen vil skævvride Danmark med skattelettelser til de mest velstillede. I Socialdemokratiet siger vi, at vi først skal sikre vores fælles velfærdssamfund, før det giver mening at drøfte skattelettelser – der i så fald skal gå til helt almindelige mennesker.

Men det er et nybrud, at regeringen nægter at fortælle, hvordan den vil finde penge til sin skattereform.

Der har ikke skortet på højtflyvende formuleringer om de gaver, i form af skattelettelser, som regeringen vil dele ud. At det i mellemtiden har vist sig, at regeringen har fiflet med tallene, for at få udspillene til at tage sig bedre ud for lavtlønnede, er en helt anden historie.

Men at finansministeren ikke vil redegøre for, hvem der skal betale for regeringens skattelettelser, er under al kritik. Og i mine 10 år i folketinget, mindes jeg ikke et fortilfælde. At en regering ikke fremlægger klar og tydelig finansiering for sin politik.

Regeringen har i brede vendinger ladet forstå, at man vil finde en tredjedel af finansieringen af skattereformen på besparelser af overførsler. Man vil ikke sætte navn på hvilke overførselsindkomster, men det kunne være sig dagpenge, kontanthjælp, folkepension, SU – og jeg kunne fortsætte listen. Ifølge finansministeren er det ikke et problem at være meget konkret om, både hvor mange personer der vil komme i arbejde som følge af besparelserne, og hvor mange penge det vil give.

Meget kan man sige om Kristian Jensens forgænger Claus Hjort Frederiksen, men én ting kan man ikke tage fra ham. Han turde godt fortælle hvem der skulle betale regningen.

Benny Engelbrecht (S), finansordfører og tidl. skatteminister.

Problemet er bare, at man hverken vil dele den plan med Folketinget – og vigtigst af alt danskerne. Hvordan skal vi kunne forholde os til regeringens politik, hvis vi kun kender halvdelen af planerne? Det svarer til at tage imod et smart tilbud om et kviklån uden at kende til rentesatser og gebyrer.

Meget kan man sige om Kristian Jensens forgænger Claus Hjort Frederiksen, men én ting kan man ikke tage fra ham. Han turde godt fortælle hvem der skulle betale regningen, for eksempel da han skar i pensionisternes boligydelse. Men tilsyneladende har han taget sit berømte skilt med ordene, »hvor skal pengene komme fra« med sig, da han forlod Finansministeriet.

Jeg vil gerne opfordre finansministeren til åbent og ærligt at fortælle danskerne, hvem der skal betale for regeringens reformer.

Alt andet er både uansvarligt og uærligt.

BRANCHENYT
Læs også