*

Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Nej, du stemmer ikke rationelt

Tror du, at politikernes argumenter og valgprogram får dig rationelt til at stemme på den bedste kandidat, som harmonerer med dine velbegrundede politiske overbevisninger? Så tro om igen.

Traditionel politik er under forvandling og flere brudflader karakteriserer vælgernes politiske valg. Forskning på området for politisk holdningsdannelse er blevet mere sofistikeret, og nu kigger man også på de psykologiske årsager, der kan forklare, hvorfor vi stemmer, som vi gør. 

Præsidentvalgkampen mellem demokraten Hillary Clinton og republikanernes Donald Trump er et godt eksempel på de nye brudflader. Her var den individuelle indstilling til autoriteter, konventionelle normer, og samfundsmæssige hierarkier helt afgørende for, hvor man satte sit kryds.

De amerikanere, som stemte på Trump, var stærkt konventionelle, skeptiske overfor lighed og udviste en stærk autoritetstro. De modsatte karaktertræk gjorde sig gældende hos de amerikanere, der satte kryds ved Clinton. Disse fund er stærke, selvom man kontrollerer for køn og race eksempelvis.

Personlighed har også vist sig som en væsentlig faktor. Din personlighed har betydning for din holdning til flere politiske spørgsmål – eksempelvis hvorvidt man er for eller imod immigration eller ens holdning til europæisk integration. Men personlighed har også en betydning for, hvorvidt du går hen og stemmer. Det viser en undersøgelse fra 2014 foretaget umiddelbart efter forrige lokalvalg.

Neurotisk er det personlighedstræk, som har den stærkeste sammenhæng med, hvorvidt man vælger at stemme til kommunalvalg eller ej. Desto mere neurotisk man er, altså jo mere bekymret man er i det daglige, desto mindre er chancen for, at man stemmer ved kommunalvalget. Den samme tendens gør sig i øvrigt gældende ved det seneste Europa-Parlamentsvalg og Folketingsvalg.

Politikere og politiske iagttagere bliver nødt til at tage andre forklaringer i brug for at få en fyldestgørende forståelse af politisk adfærd.

Julie Hassing Nielsen, europapolitisk chefanalytiker i tænketanken Kraka

Derimod synes det at være ekstrovert og venlig at være positivt associeret med lokalvalgdeltagelse, om end tendensen er mindre stærk. Begge personlighedstræk har dog en langt stærkere relation til valgdeltagelsen ved folketingsvalg end ved deltagelsen i lokalvalg. Åbenhed og samvittighed er begge svagt negativt associeret med lokalvalgdeltagelse.

Og hvorfor skal vi så bekymre os om psykologisk karaktertræk, når politiske kandidater står for valg, eller personlighed, når man ser på, hvem som går hen og vælger? Det skal vi, fordi traditionelle meningsmålinger gang på gang har produceret misledende tal. Politikere og politiske iagttagere bliver nødt til at tage andre forklaringer i brug for at få en fyldestgørende forståelse af politisk adfærd.

Helt konkret giver viden om de psykologiske faktorer partierne en enestående chance for at se de nye brydningsflader friske øjne. Og forskningen giver dem større mulighed for at forstå kandidaters indvirkning på vælgere fra en anden vinkel end den gængse. Det kan både bruges i kampagnerne for de enkelte partier. Og det kan bruges i daglige politiske analyser af de politiske brudflader, vi ser i dag.

Når du vælger kandidat, fx til det kommende lokalvalg, har dine præferencer for hierarkisk ledelse, hvorvidt du er autoritetstro, samt din personlighed en vigtig betydning for, hvem du sætter dit kryds ved.

BRANCHENYT
Læs også