Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Banken vil vide, om du er politisk aktiv

Overvågning: Der er efterhånden ingen grænser for, hvad bankerne skal vide om os.

I skal forestille jer en yngre bankmedarbejder med strygefri skjorte, gelé i håret og sunde fritidsinteresser som crossfit, vinsmagning og fast ugentlig ukrudtsrensning mellem alle de herregårdssten, der udgør hans have.

Han har afleveret børnene Hjalte, Kjartan og Lille Solsikke (moderen er pædagog) i henholdsvis skole og børnehave. Det har været en urolig morgen, da Kjartan insisterede på pålægschokolade i stedet for figenpålæg, Lille Solsikke krævede at få de lyserøde gummistøvler med hestemotiv på i stedet for sandalerne, og Hjalte, ja han er bare i trodsalderen.

På alle måder en træls morgen, men intet imod, hvad der venter på kontoret. Vores bankrådgiver har nemlig fået besked på at kontakte en af kunderne. Der figurerer pludselig et større beløb på kundens konto, og det skal banken have en redegørelse for.

Han trykker nummeret 33 37 55 00, og svaret kommer prompte: »Folketinget, hvad kan jeg hjælpe med.«

Bankrådgiveren synker en klump og udbryder så: »Jeg vil gerne stilles om til Pia Kjærsgaard.«

Velkommen til den virkelige bankverden anno 2017. Efter at stort set alle betalinger er blevet elektroniske, har bankerne fået en historisk mulighed for at tjekke vores adfærd. Bruger man Mobilepay, kan banken følge vores indkøbsmønster. Et frisk gæt er, at Apple også kan bruge de data, vi forærer selskabet ved at bruge Apple Pay, og sådan kunne jeg blive ved.

Kontrollen er så omfattende, at vi risikerer at blive spurgt, om vi er politisk aktive eller ej. Det er resultatet af et EU-direktiv om hvidvask og finansiering af terrorisme. Direktivet er blevet ophøjet til lov i juni i år.

Specielt politikere og andre beslutningstagere rammes af loven, for de kommer under særlig overvågning. I loven betegnes det på denne måde: »En politisk eksponeret person.«

Ikke kun den politisk eksponerede person rammes. Det gør også »en politisk eksponeret persons ægtefælle, partner, samlever eller forældre samt børn og disses ægtefæller, registrerede partnere eller samlevere.«

En politisk eksponeret person er et folketingsmedlem eller en person, der er medlem af ledelsen i et parti. Derudover gælder de skærpede regler højesteretsdommere, ambassadører, officerer og mange andre i betroede stillinger.

Nu kunne man fristes til at tro, at det var en af de love, man bare vedtog og så håbede ville forsvinde i glemslen. Men nej, hvidvask skal tages alvorligt - selv i Danske Bank! Og bankerne er allerede begyndt at ringe.

I tv-programmet "So ein Ding" optrådte den tidligere konservative leder Pia Christmas Møller. Hun havde netop modtaget en opringning fra sin bank, der havde ét spørgsmål: »Er du stadig politisk aktiv?«

Den tidligere politiske leder blev så forbløffet, at hun bad om at få en mail, fordi hun ikke troede sine egne ører. Ja, hun troede, der var tale om en dårlig spøg. Det var der ikke. Hendes bank har pligt til at undersøge, om hun er politisk aktiv eller ej.

Jeg har ikke ondt af politikerne. Rent undtagelsesvist er det sundt for dem at føle konsekvenserne af de love, de i dette tilfælde er nødt til at vedtage. Men jeg forstår Pia Christmas Møllers overraskelse over den forespørgsel, som hun rammende betegner som en »kolossal gennemlysning af os.«

Vi lever i et demokrati, hvor vi helt uforstyrret kan gå ind i en stemmeboks. Vores stemme forbliver hemmelig, hvis vi ønsker det. Banken har altså nu krav på at kende niveauet af vores politiske engagement. Det er bekymrende.

Der foregår i øjeblikket en voldsom kamp mellem giganterne om fremtidens elektroniske betalinger.

Kampen foregår ikke for vores, men for aktionærernes skyld. Kampen om betalinger giver indtægter, men også en unik viden om vores færden og betalingsmønstre.

Kravene om kontrol af pengestrømme er forståelig i bestræbelserne på at stoppe hvidvask og finansiering af terrorisme. Den kamp har nu nået et niveau, der betyder, at bankerne med loven i hånden nu har ret til at udspørge os om ikke alene vores økonomi, men også om niveauet af vores politiske engagement.

Mit gæt er, at de, der har kriminelle eller tvivlsomme hensigter, for længst er gået kontant for at undgå enhver kontrol.

Andre med reelle hensigter kunne blive fristet af det samme. Jeg tror, at kontanter er kommet for at blive.

BRANCHENYT
Læs også