Erhverv
0

10 grunde til, at du ikke bliver den næste Bill Gates

Den største dræber af nystartede virksomheder er fejllæsning af markedet - at der simpelthen ikke er brug for produktet.

Bill Gates er medstifter af Microsoft og verdens næstrigeste person. Foto: J. Scott Applewhite/AP

Mange drømmer om at opfinde et eller andet i kælderen eller garagen og så lave en Apple. Eller en Microsoft. Men det er svært at blive den nye Steve Jobs eller Bill Gates.

Eksempelvis overlever 70 pct. af nystartede high tech-selskaber ikke. Og inden for forbrugerelektronik er det endnu værre. Her er dødsraten helt oppe på 97 pct., skriver forbes.com.

Analysevirksomheden CB Insights har foretaget en "obduktion" af 101 nystartede selskaber, der fejlede, for at fastslå dødsårsagen.

Her er en top 10-liste over grundene til, at de fejlede*:

  1. Intet marked for produktet - 42 pct.
  2. Løb tør for penge - 29 pct.
  3. Manglede de rigtige mennesker - 23 pct.
  4. Blev udkonkurreret - 19 pct.
  5. Problemer med prisen på produkterne i forhold til omkostningerne - 18 pct.
  6. For ringe produkter - 17 pct.
  7. Manglede en forretningsmodel - 17 pct.
  8. Dårlig markedsføring - 14 pct.
  9. Ignorerede kunderne - 14 pct.
  10. Dårlig timing - 13 pct.

* Når det totalt giver mere end 100 pct., så skyldes det, at selskaberne ofte var ramt af flere forhold.

Udover de 10 nævnte grunde havde selskaberne også ofte problemer med: Mistet fokus, ballade med investorerne, jura og ingen interesse fra investorer.

BRANCHENYT
Læs også