Erhverv
0

Brexit kan koste danske fiskere milliardtab

En gruppe af de allerstørste danske fiskere har hånden hvilende tungt på kogepladen i de aktuelle brexit-forhandlinger. 33 danske fiskere står til milliardtab, hvis de bliver smidt ud af britiske farvande.

33 af de allerstørste danske fiskeskibe risikerer at miste 80 pct. af deres indtjening, hvis de efter brexit afskæres fra at fiske i britiske farvande. Foto: Gorm Olesen

For en gruppe af de allerstørste danske fiskere kan brexit få katastrofale økonomiske konsekvenser.

33 danske fiskere og deres rederier har milliarder i klemme og risikerer at miste 82 pct. af deres indtjening i de kommende forhandlinger om Storbritanniens udtræden af EU.

Det viser en analyse, som Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO, har udarbejdet. Analysen beskriver i detaljer, hvor dramatiske konsekvenser det vil få, hvis danske fiskere efter brexit afskæres fra adgangen til britiske farvande.

Det fremgår, at den danske fiskeflåde i gennemsnit henter 36 pct. af sine fangster og 29 pct. af sin totale omsætning i britiske farvande.

Den egentlige nyhed i analysen er imidlertid, at 98 pct. af alle danske fangster i britiske farvande er koncentreret på blot 33 danske fiskeskibe.

For disse 33 sværvægtere i den danske fiskeribranche udgør brexit en torpedo, som for længst er affyret. Hvis briterne smækker med døren og smider de danske fiskere ud, svarer det til en fuldtræffer midtskibs: De 33 fiskeskibes samlede årlige nettoindtjening vil i så fald styrtdykke med 82 pct., viser analysen fra IFRO. Det svarer til, at den samlede årlige indtjening på de 33 skibe falder fra omkring 700 mio. kr. til omkring 130 mio. kr.

Det vil være et særdeles alvorligt scenarie for disse fiskere.

Niels Wichmann, adm. direktør i Danmarks Fiskeriforening.

»Det vil være et særdeles alvorligt scenarie for disse fiskere, som har købt og betalt for fiskekvoter i tiltro til, at der er adgang til britiske farvande. Kvoterne er knyttet til specifikke farvande (i dette tilfælde Nordsøen, red.), så fiskerne kan ikke bare sejle andre steder hen og fiske,« understreger Niels Wichmann, adm. direktør i Danmarks Fiskeriforening.

Fiskerne kan forsøge at kompensere ved at hente lidt flere fisk i den danske del af Nordsøen, men det vil kun kunne erstatte en meget lille del af de fangster, der i dag hentes i britiske farvande.

»Vores medlemmer henter omkring 70 pct. af deres omsætning i britiske farvande, så i forhold til brexit-forhandlingerne befinder de sig virkelig i orkanens øje. Hvis vi afskæres fra adgangen til britiske farvande, vil det også få alvorlige konsekvenser for de danske havne, hvor fiskene landes,« advarer Esben Sverdrup-Jensen, direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation, der varetager de store industrifiskeres interesser.

Vores medlemmer henter omkring 70 pct. af deres omsætning i britiske farvande.

Esben Sverdrup-Jensen, direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation.

Både han og Niels Wichmann håber og tror, at brexit-forhandlingerne ender med en fornuftig løsning for dansk fiskeri.

Foreløbig slæber forhandlingerne sig dog af sted, og emner som fiskeri har slet ikke har været på bordet endnu. Alligevel står det allerede klart, at netop fiskeri bliver et af de højeksplosive emner i de kommende måneders brexit-forhandlingerne.

Danske og andre udenlandske fiskere har gennem mange år fanget 60-70 pct. af fiskene i de britiske farvande. Da EU indførte systemet med fiskekvoter, fik de udenlandske fiskere papir på deres ret til at fiske i britiske farvande.

For tilhængerne af brexit har det været en mærkesag, at udenlandske fiskere skulle smides ud, så briterne kunne få »deres vand og deres fisk tilbage«.

Finans kunne i august afsløre, at den britiske miljø- og fødevareminister Michael Gove på et uofficielt møde i Danmark havde tilkendegivet, at udenlandske fiskere efter brexit fortsat ville have adgang til britiske farvande i et eller andet omfang.

Da nyheden spredte sig i Storbritannien udløste det omgående en bølge af frådende angreb på ministeren, der blev anklaget for »forræderi og rygsstikkeri«. Det viser, hvor vanskeligt det kan blive for den britiske regering at give indrømmelser på fiskeriområdet.

»Hvis det ulykkelige og usandsynlige skulle ske, at briterne smider os ud, så er der visse muligheder for at kompensere. Forhåbentlig kan man forhandle sig frem til, at de danske fiskere får adgang til at fiske mere i andre farvande. Selv hvis det lykkes, vil der dog være et økonomisk tab. Hidtil har vi fisket i britiske farvande, fordi det er der, fangsterne er bedst. I andre farvande er det typisk dyrere at fange den tilsvarende mængde fisk, og kvaliteten vil ofte være lavere,« påpeger Esben Sverdrup-Jensen.

Hvis fiskerne efter brexit skal sejle langt væk fra Danmark for at hente deres fangster, er det ikke længere givet, at de vil lande fiskene hjemme i Danmark.

»Dermed rammes også fiskemelsfabrikkerne og den øvrige følgeindustri omkring havnene,« siger Esben Sverdrup-Jensen.

Af de 33 store fiskeskibe, der er helt afhængige af at fiske i britiske farvande, er de 16 hjemhørende i Thyborøn.

»Det vil gå hårdt ud over hele byen, hvis vi bliver afskåret fra at fiske i britiske farvande. Det vil ramme fiskemelsfabrikken og gå hårdt ud over de skibe, der plejer at hente størstedelen af deres fangster omkring Storbritannien. Bankerne er selv sagt også meget interesserede i, hvordan den her sag lander,« siger Kurt Madsen, formand for fiskeriforeningen i Thyborøn.

Han maner dog til besindighed og tror foreløbig på en fornuftig forhandlingsløsning.

Bankerne er selv sagt også meget interesserede i, hvordan den her sag lander.

Kurt Madsen, formand for fiskeriforeningen i Thyborøn.

Flere af de store fiskeskibe har bogført fiskekvoter til en værdi af over en halv mia. kr., hvoraf størstedelen af knyttet til Nordsøen - dvs. primært britiske farvande. Det gælder eksempelvis Rederiet Ruth, der har bogført »fiskerettigheder« til en værdi af 543 mio. kr. Af regnskabet fremgår det, at »størstedelen af rederiets silde- og makrelfiskeri foregår i UK farvand«.

I værste fald vil en stor del af disse fiskekvoter være værdiløse, hvis rederiet afskæres fra britiske farvande.

Generelt har Rederiet Ruth og de andre store industrifiskere tjent masser af penge de seneste år. Det worst case scenarie, der beskrives i IFRO-analysen, vil dog med et slag udradere både en stor del af den løbende indtjening og egenkapitalen på de 33 store fiskeskibe.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ejeren af Rederiet Ruth, Gullak Madsen.

BRANCHENYT
Læs også