Erhverv
0

Novo rokerer stort i USA - 185 job nedlægges, men erstattes af andre

Novo Nordisk er i gang med en større reorganisering af den amerikanske forretning.

Hvis de mørke skyer skal forsvinde over Novo Nordisk i USA, kræver det, at diabetesmidlet Tresiba for alvor kommer op i gear. Foto: Karl-Josef Hildenbrand, AP.

Novo Nordisks nye USA-chef, Doug Langa, sætter nu for alvor sit præg på organisationen.

I første omgang betyder det en nedlæggelse af 185 job, mens der oprettes 70 nye. Det skriver branchemediet FiercePharma, og over for Finans bekræfter Novo Nordisk oplysningerne.

Det sker som led i en større rokade af hele den amerikanske organisation, der altså har brug for at blive ændret.

Hos Novo Nordisk understreger man, at der samlet set ikke er tale om en spareplan. De i alt ca. 115 job, der egentlig ved første øjekast ser tabt ud, forventes nemlig at havne andre steder i organisationen. I praksis betyder det, at det samlede antal medarbejdere i Novo Nordisk vil være intakt, når rokaden er gennemført.

Branchemediet FiercePharma sætter rokeringen ind i en kontekst af et lidt svagt regnskab for tredje kvartal 2017, men det har ifølge Novo Nordisk ikke noget på sig. Novo Nordisk understreger over for Finans, at de to ting ikke har noget med hinanden at gøre.

BRANCHENYT
Læs også