Erhverv
0

Sølle salg: Nye elbiler er et sjældent syn på de danske veje

Efter at regeringen indførte afgifter på elbiler, er interessen nærmest forsvundet. Det almindelige bilsalg er normaliseret igen.

Salget af elbiler som Tesla er styrtdykket i årets første 10 måneder i Danmark. Der er kun indregistreret 514 elbiler i Danmark i år indtil nu. Foto: E.ON Danmark Salget af elbiler som Tesla er styrtdykket i årets første 10 måneder i Danmark. Der er kun indregistreret 514 elbiler i Danmark i år indtil nu. Her cockpitted i en Tesla Model S P90D. Photo: Christopher Goodney/Bloomberg

Hele verden taler om elbiler som fremtidens transportmiddel. Også danskerne.

Men de køber dem ikke længere. Markedet for elbiler er nærmest forsvundet, efter at der er kommet afgifter på.

I alt blev der kun indregistreret 514 elbiler i Danmark i årets første 10 måneder. Det svarer til blot 0,3 pct. af alle nye personbiler, viser tal fra Danmarks Statistik.

Da salget af elbiler var på sit højeste i 2015, blev der indregistreret 43.00 nye elbiler, mens tallet faldt til 1.265 stk. i 2016. Det store fald skyldes, at elbilerne er blevet pålagt både registrerings- og grøn ejerafgift. Dermed er den prismæssige fordel forsvundet.

Til sammenligning udgør salget af elbiler i Norge 20 pct. af alle nyregistreringer i 2017.

Den meget polemik om nye afgiftssatser på biler generelt fik salget i september til at dykke, men ifølge Danmarks Statistik er bilsalget igen blevet normaliseret i oktober. Der blev i alt indregisteret 18.600 biler, og det var 14 pct. flere end i september.

Også leasingbranchen mærkede den store opmærksomhed, som blev rettet mod branchen. Det førte til et indgreb fra politisk side, som skal sikre, at en større andel af registreringsafgiften bliver betalt, og at man får elimineret kunstigt lave indkøbspriser.

Mens antallet af købte biler i oktober var 28 pct. højere end samme måned året før, blev der solgt 42 pct. færre leasede biler.

»Mens leasing i de seneste år har udgjort omkring 42 pct. af tilgangen af nye personbiler, var andelen i oktober kun 30 pct. svarende til 5.550 biler. I forhold til oktober sidste år er der tale om et fald i leasingandelen på 11 procentpoint,« skriver Danmarks Statistik.

BRANCHENYT
Læs også