*

Erhverv
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Annonce
0

Ekspert: Stort potentiale for virksomheder på Instagram

Instagram er en af de hurtigst voksende platforme nogensinde. Der er et stort potentiale for vækst hos virksomheder, mener ekspert.

Instagram har siden 2014 fordoblet antallet af brugere fra 300 mio. til 600 mio. Foto: Rolf Vennenbernd/AP

Instagram er måske mest kendt for de polerede, smukke glansbilleder, der fremstiller det gode liv med restaurantbesøg og ferie i massevis.

Men den sociale medie-platform bliver mere og mere relevant for virksomheder at være en del af. Virksomheder bruger den populære platform til at drive vækst og skabe opmærksomhed omkring deres brands, mener Morten Nordstrøm, der de seneste to år har rådgivet op mod 200 virksomheder i markedsføring på Instagram.

»Det er især de seneste to år, at jeg har oplevet en stigende seriøsitet fra danske virksomheder. Og i løbet af det seneste år har alle virksomheder fået en holdning til Instagram som platform, om det så er et tilvalg eller fravalg, så er det blevet til en aktiv beslutning hos alle,« siger Morten Nordstrøm.

Der opstod et større potentiale for vækst og salg på Instagram, da platformen i 2015 åbnede op for, at virksomheder kan få annoncer. Samtidig fik virksomheder mulighed for at linke til en ekstern netbutik gennem en "Køb Nu"-knap.

Virksomheder på sociale medier:
  • 78 pct. er til stede på ét eller flere sociale medier
  • 65 pct. forventer at øge sin samlede tilstedeværelse på sociale medier
  • 53 pct. har udviklet en strategi for sin brug af sociale medier
Kilde: Lederne, opgørelse fra 2016

De mange brugere på Instagram gør det også til et attraktivt sted for virksomheder at markedsføre sig selv. Instagram er et af de hurtigst voksende sociale medier. Siden 2014 er antallet af brugere på Instagram fordoblet fra 300 mio. til 600 mio. på verdensplan. Den har også slået Twitter, der i fjor havde 320 mio. brugere.

Selvom sociale medier som f.eks. Instagram fylder mere og mere, bruger mange virksomheder en halv-færdig løsningsmodel, når de skal agere på de forskellige sociale platforme. Kun omkring halvdelen har udviklet en reel strategi for deres tilstedeværelse på sociale medier, viser en undersøgelse fra Lederne.

Det kan ramme virksomhederne, fordi de bruger ressourcer på at være aktive på sociale medier uden at tjene penge på det, lyder det.

»Har man sagt A, bør man også sige B. Så hvis man vælger at være til stede på f.eks. Facebook, er det vigtigt, at man grundigt gennemtænker de muligheder, men også de risici, som beslutningen medfører. Det er f.eks. ikke hensigtsmæssigt at lægge op til dialog med kunder eller brugere, hvis man ikke har afsat ressourcer til dialogen, og ikke har overvejet, hvordan tilstedeværelsen på sociale medier skal gå hånd i hånd med virksomhedens øvrige kommunikationsaktiviteter,« siger Martin Launey, social media manager hos Lederne, i en pressemeddelelse.

Selvom Morten Nordstrøm mener, at det kan betale sig at prøve at nå ud til de 1,7 mio. danske brugere af Instagram, er han enig i, at det kan være svært at slå igennem på platformen.

»Der er hård konkurrence på Instagram, og det kan være svært som virksomhed, fordi platformen ofte er fyldt med personligt eller følelsesmæssigt indhold,« siger Morten Nordstrøm.

Læs også