Bagmandspolitiet ransager Dansk OTC for kursmanipulation
Kapitalfirmaet Dansk OTC er blevet ransaget efter en anmeldelse fra Finanstilsynet om kursmanipulation. Fondens hovedaktionær, Jesper Bak, er blevet sigtet i sagen.
Det skriver Børsen.
Efter en anmeldelse fra Finanstilsynet om kursmanipulation, har bagmandspolitiets ransaget selskabets største aktionær, Jesper Bak, Dansk OTC's formand og medejer, Dag Kaj Schønberg, Dansk OTC og det relaterede selskab Dansk OTC Invest.
Dansk OTC har det seneste år været ramt af en række kritik og negative sager. Kapitalfonden er blevet kritiseret for sin rolle i skandalen om konkursramte Hesalight. Desuden anklagede Finanstilsynet i maj Jesper Bak for at have foretaget ulovligheder i sin rolle som formand for Københavns Andelskasse.
Jesper Bak har tidligere modtaget en dom for kursmanipulation tilbage i 1998. Dengang var Jesper Bak ansat i Pensam.


