*

Erhverv
0

Arbejde i USA? Her er de 25 bedst betalte job

Hvis du vil tjene flest penge i USA, gælder det om at vælge især tre områder.

Det er et godt betalt job, at være læge i USA. Men også inden for teknologi og jura finder man de bedst betalte arbejdspladser. (Modelfoto)

Overvejer du at flytte til USA for at arbejde? Så viser en ny rapport, at de bedst betalte job i Guds eget land er koncentreret inden for health care, teknologi og jura.

Den højeste gennemsnitsløn oppebæres af læger med 187.876 dollars om året. Det svarer til godt 1,3 mio. kr. om året. På andenpladsen kommer apotekere og på tredjepladsen advokater med patent som speciale. Det viser en rapport fra Glassdoor Inc, skriver Bloomberg.

Ud af de 25 bedst betalte job var de 11 inden for teknologi. Det er især ingeniører, der er efterspørgsel på fra steder som Silicon Valley i Californien, hvor mange teknologiselskaber holder til.

Ifølge Bloomberg er det ikke unormalt for en nyuddannet ingeniør i Silicon Valley at kunne skrue en lønpakke sammen på over 200.000 dollars om året. Det vil sige almindelig løn samt aktieoptioner (i selve skemaet er kun medtaget den rene løn, red.)

Til gengæld skal man regne med, at gennemsnitsprisen for at leje en etværelseslejlighed er mere end 3.000 dollars (+21.000 kr.) om måneden i området omkring San Francisco, også kaldet Bay Area.

Årets opgørelse viser også, at job bredt inden for health care bevæger sig op i toppen af lønstatistikken. Det er eksempelvis læger, sygeplejersker, lægeassistenter etc. På sidste års liste var der tre job inden for health care, der lå i top 25 over de bedst betalte - i år er det seks, skriver Bloomberg.

Læs også