*

Serier
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Annonce
0

Jysk pizzabager: »Velkommen til verdens dyreste pizzeria«

Orazio Rashti udbyder pizzaer til 8.000 kr. per styk på Pizza Cosa Mia i Esbjerg. Men husk at bestille god tid i forvejen.

Finans Explorer
Orazio Rashti har ikke ønsket at stille op til fotografering, men han har sagt ja til, at Finans kunne tage et billede af den pizzabakke, som prydes af hans ansigt. Billedet på pizzabakken er ifølge Orazio Rashti 10-12 år gammelt. Foto: Jakob Krarup Bjerregaard

På en sidegade til gågaden i Esbjerg ligger et pizzeria.

Med farverne fra det italienske flag – grøn, hvid og rød – og et par billeder af pizzaer på facaden ligner det umiddelbart et hvilket som andet pizzeria herhjemme.

Men Pizza Cosa Mia, som det hedder, er alt andet end ordinært. Tag blot velkomsten på pizzeriaets hjemmeside:

»VELKOMMEN TIL VERDENS DYRESTE PIZZERIA. INGEN INDBAGT ELLER BØRNE PIZZA. FULD TILFREDSHED ELLER PENGENE ER SPILDT. DANKORT MODTAGES IKKE!« lyder det.

Indenfor på pizzeriaet i Esbjerg tager indehaver Orazio Rashti imod. Han er 58 år gammel og kommer oprindeligt fra Iran, men har boet i Danmark i mere end tre årtier.

Siden 2001 har han ejet og drevet pizzeriaet med den særegne kommunikationsstil og skyhøje priser.

»Pizzaerne er min egen opfindelse, og man kan ikke købe dem nogle som helst andre steder. Jeg laver sovsen fra bunden, og der er ingen, der kan kopiere mig,« siger Orazio Rashti.

Finans møder ham midt på eftermiddagen, for kun her har han tid. Om formiddagen går Orazio Rashti i skole – på voksenuddannelsescenter – og fra sidst på eftermiddagen passer han pizzeriaet, der er åbent seks dage om ugen. Han byder på en cola til interviewet.

Konceptet for Pizza Cosa Mia er såre simpelt: Der sælges kun pizzaer. Der er hverken børnepizzaer, indbagte pizzaer eller kebab på menukortet, påpeger Orazio Rashti.

»Jeg vil hellere lave én ting godt end mange ting dårligt,« siger han.

Priserne starter fra 80 kr. for den mest almindelige pizza i en størrelse, der passer til én person. Pizzaerne findes dog i fire forskellige størrelser, hvoraf den største ifølge indehaveren kan mætte 3-4 personer. Hvis der er tale om en såkaldt Pizza Imperial, koster det til gengæld 360 kr.

Kjeld Tyllesen griner i telefonen, da Finans ringer til ham for at prøve at forstå, hvordan det kan fungere med de priser. Tyllesen er adjunkt på CBS i København, hvor han underviser i erhvervsøkonomi.

»Normalt vil vi som kunder gå et andet sted hen, hvis prisen hæves markant. Men han kan nok godt tåle ikke at have ret mange kunder, for dem, der kommer, skæpper godt i kassen,« siger Kjeld Tyllesen forelagt priserne på det esbjergensiske pizzeria.

»Man skal også huske på, at det er muligt at have varer på hylderne, som man rent faktisk slet ikke sælger. Derfor er det muligt, at den reelle prisforskel ikke er helt så stor, som det kunne se ud til ud fra menukortet,« siger han.

Så vidt har han ret. Menukortet fra Cosa Mia rummer – på bagsiden – det, der uden forbehold betegnes som »verdens dyreste pizza«. Den består af over 30 ingredienser og mere end seks slags whisky og likører, som ifølge menuen bruges til flambering. Men så koster den også den nette sum af 8.000 kr. Pizzaen skal da også bestilles mindst 8 uger i forvejen, står der.

Adspurgt, hvor mange af den slags han har langet over disken gennem årene, svarer Orazio Rashti:

»Jeg har aldrig solgt den, men det er ikke nogen joke, at den er på menukortet.«

Orazio Rashti forklarer videre, at hans pizzaer er både tykkere og mere højt belagt end de fleste andre pizzaer, uden at det dog bliver egentlig deep pan.

»Masser af ost, masser af kød, mange kalorier,« står der på en seddel i pizzeriaet, hvor Orazio Rashti også betegner sig selv som »verdens diktator pizzamand«.

Den selvudnævnte diktator vender igen og igen tilbage til sovsen, som kan indeholde både cognac og whisky. På den ene væg i pizzeriaet hænger således en række gryder, og på en hylde bag disken står to flasker med et skilt under:

»Alle sprit er ikke til salg. Ikke til drikke. Kun til madlavning,« står der.

Whiskeyen er en Highland Park, mens cognac’en er af mærket Gautier.

Ifølge Orazio Rashti kostede den dyreste pizza, han nogensinde har solgt, 500 kr. Det var en pizza cinquecento, der bl.a. var fyldt med pasta penne, tortelloni og flamberet bacon.

»Den skal bestilles en uge i forvejen,« siger Orazio Rashti.

Men hvorfor er dine pizzaer så dyre?

»Kunderne skal have det godt. Og når jeg vil gøre det på den måde, er det nødt til at være dyrere,« siger Orazio Rashti, som viser sine råvarer frem ved at åbne alle skabe og skuffer.

Aubergine og champignon er købt hjem fra Italien, pølsen har han hentet i Aarhus, og så er der kyllingen, som han selv har kogt og pillet, fortæller han stolt.

»Jeg vil gerne have glade kunder, der kommer igen,« siger Orazio Rashti, som forklarer, at han har en kreds af faste kunder, der kommer fra nabobyer som Varde, Bramming og Ribe.

Indtil videre kan jeg leve af det, men jeg bliver ikke rig af det

Orazio Rashti, Pizza Cosa Mia

Orazio Rashti driver sit pizzeria som en enkeltmandsvirksomhed, og det er dermed ikke muligt for offentligheden at få indblik i, hvor mange penge han tjener på forretningen.

»Indtil videre kan jeg leve af det, men jeg bliver ikke rig af det,« siger han.

Kjeld Tyllesen fra CBS peger på, at pizzeriaet trods alt har overlevet i efterhånden 16 år. Det taler for, at det løber rundt for Orazio Rashti.  For mens de høje priser på den ene side kan skræmme kunder væk, kan de også være med til at trække nye til, vurderer Kjeld Tyllesen.

»Højere priser end konkurrenterne kan have en signalværdi og hjælpe med at skabe opmærksomhed. Vi kender det også fra vin, hvor mange tror, at den er bedre, hvis den er dyr,« siger han.

Selv siger Orazio Rashti:

»Med mine priser vil jeg gerne have kunderne til at tænke over, hvorfor det er dyrt. Altså på kvaliteten. Og når jeg også siger åbent, at jeg er verdens dyreste, er der aldrig nogen, der bliver sure over priserne.«

Læs også