*

MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Døende zombie-selskaber skylder mere end 100 mia. kr.

Døende virksomheder holdes kunstigt i live, og det er dyrt for samfundet, mener de danske revisorer i FSR. Finans Danmark afviser, at lave renter forlænger dødsprocessen og tager penge fra sunde projekter.

Transportsektoren står for en stor luns af de såkaldte zombieselskaber, der ifølge en opgørelse fra danske revisorer, FSR, har en samlet gæld på mere end 100 mia. kr. Foto: Claus Lunde

Mere end 20.000 danske virksomheder har så høj gæld og så lav kreditværdighed, at de reelt er mere døde end levende.

De såkaldte zombie-selskaber har en samlet gæld på over 100 mia. kr., viser en opgørelse fra brancheforeningen FSR - danske revisorer. Ifølge FSR hæmmer de mange uddøende firmaer dynamikken i dansk erhvervsliv, fordi ressourcerne kunne være brugt bedre andre steder.

»Ved at holde døende virksomheder kunstigt i live kan det blokere for lån og kreditter til nye og sunde virksomheder, som ville være til gavn for samfundsøkonomien,« siger Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør i FSR.

Ved at holde døende virksomheder kunstigt i live kan det blokere for lån og kreditter til nye og sunde virksomheder, som ville være til gavn for samfundsøkonomien.

Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør i FSR.

Han tilføjer, at mange af disse virksomheder har så høj gæld og så lav kreditværdighed, at de realistisk set står over for en truende konkurs.

»Når de alligevel får lov til at leve videre som zombie-selskaber, hænger det blandt andet sammen med den lave rente, der gør det billigt at finansiere gæld. Vores vurdering er, at det var bedre at lukke nogle af disse nødlidende selskaber og kanalisere pengene over i levedygtige projekter,« siger Tom Vile Jensen.

FSR har sammen med kreditvurderingsinstituttet Experian gennemgået regnskaberne fra 2015 for mere end 200.000 danske selskaber. Analysen viser, at 20.104 firmaer kan betegnes som et zombieselskab med underskud på driften, stor gæld og lav kreditværdighed.

En stor del af selskaberne er ifølge FSR uden handlemuligheder, fordi de hverken kan betale af på deres gæld eller optage nye lån og kreditter, så de kan vokse og blive levedygtige.

9 pct. af alle selskaber i Danmark er i en zombielignende tilstand. Sidste år var andelen på 10 pct. Samlet har disse selskaber en gæld på 102 mia. kr. til banker, realkreditselskaber og andre kreditorer.

»Det går bedre for dansk økonomi, og derfor er andelen faldet. Men det er fortsat en meget stor kapital, som er bundet i disse firmaer, og disse penge kan af gode grunde ikke lånes ud til andre i dansk erhvervsliv,« konstaterer Tom Vile Jensen.

Det er fortsat en meget stor kapital, som er bundet i disse firmaer, og disse penge kan af gode grunde ikke lånes ud til andre i dansk erhvervsliv.

Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør i FSR.

FSR peger på, at den lave rente er med til at trække dødsprocessen ud. Dermed vokser gælden ikke så hurtigt, og banker og andre kreditorer lader selskaberne leve videre.

Finans Danmark, der er interesseorganisation for banker og realkreditinstitutioner, afviser kritikken fra FSR. Organisationen mener ikke, at selskaber bliver holdt kunstigt i live.

»Der er nogle formelle regler, som banker og realkreditinstitutioner skal overholde, før en virksomhed kan erklæres konkurs eller komme i rekonstruktion. Bankerne er ikke blevet mere langmodige, og der er ikke noget incitament til at række pinen ud. Bankerne har taget nedskrivningen på nødlidende engagementer længe inden zombiestadiet« siger Kenneth Joensen, juridisk direktør i Finans Danmark.

Bankerne er ikke blevet mere langmodige, og der er ikke noget incitament til at række pinen ud.

Kenneth Joensen, juridisk direktør i Finans Danmark.

Han tilføjer, at kreditorerne også skal vurdere de aktuelle udfordringer, som en virksomhed er fanget i.

»Hvis ellers levedygtige virksomheder har aktuelle problemer som følge af markedsmæssige forhold, er der ikke nødvendigvis grund til at lukke dem ned. Det gælder eksempelvis landbrugssektoren, som i nogen tid har haft det vanskeligt,« siger Kenneth Joensen.

Nationalbanken har tidligere opfordret bankerne til at være opmærksomme på betydningen af det meget lave renteniveau ved håndteringen af misligholdte lån.

I en tale i til Finansrådets årsmøde i december 2015 sagde nationalbankdirektør Lars Rohde bl.a.:

»I nogle tilfælde kan det være bedre at lukke engagementet i stedet for at vente og håbe på, at virksomheden trods de hårde odds vil klare sig og kunne betale alle sine lån med renter tilbage. Det gælder især, hvis banken skal finansiere et underskud for at holde virksomheden i live. Det er skidt for banken, som senere risikerer at få et større tab end ellers. Og det er skidt for samfundsøkonomien, da det hæmmer produktivitetsudviklingen. Arbejdskraft og kapital bindes i virksomheder, som ikke er levedygtige, og kan dermed ikke anvendes dér, hvor de er mest produktive.«

Hos Dansk Erhverv er man enig i, at det kan hæmme dynamikken, hvis store milliardbeløb er bundet i zombie-virksomheder. Men organisationen advarer om at overdrive betydningen.

»Det er billigt at låne penge, og det kan være med til at holde selskaber i live, selvom kapitalen kunne være brugt bedre andre steder. Men problemet er større i andre lande, for i Danmark er strukturen i erhvervslivet mere fleksibel,« siger Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv.

Det er billigt at låne penge, og det kan være med til at holde selskaber i live, selvom kapitalen kunne være brugt bedre andre steder.

Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv.

Han fremhæver, at antallet af konkurser i Danmark ikke er faldende.

»Det viser, at der sker en oprydning, så selskaber, som ikke er levedygtige, lukkes,« siger Steen Bocian.

FSR mener ikke nødvendigvis, at zombie-selskaberne skal lukkes. Foreningen peger på, at man oftere burde udnytte mulighederne for en gennemføre en rekonstruktion meget, end man gør i dag.

»Ved en rekonstruktion kan kreditorerne eksempelvis lukke de dårlige og tabsgivende dele af forretningen og skille de sunde dele ud i selvstændige områder. Rekonstruktioner er desværre ikke så udbredte i Danmark, fordi de ikke altid prioriteres af kreditorerne,« siger Tom Vile Jensen.

Finans Danmark er enig i, at rekonstruktion af nødlidende virksomheder har ikke fået det omfang, som man havde forventet.

»Men der er intet som tyder på, at det er fordi, bankerne ikke bruger muligheden, hvis den er der. Årsagen er forretningsmæssige overvejelser i de enkelte tilfælde,« siger Kenneth Joensen.

Læs også